Den politiske aftale om indsatsen mod kriminalitet på botilbud, der kom i sidste uge, blev af regeringen præsenteret som et teknisk og styringsmæssigt svar på udfordringerne på det specialiserede socialområde. Men læser man reaktionerne fra tre centrale interesseorganisationer – FOA, Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Erhverv – tegner der sig et langt mere politisk billede.
Organisationerne ser den samme aftale. De ser bare vidt forskellige problemer – og endnu mere vidt forskellige løsninger.
Læs også: Fakta: Det betyder ny aftale om snyd og svigt på botilbud
FOA: Struktur som middel – ideologi som mål
FOA har i flere år haft et klart synspunkt: private botilbud er grundlæggende et problem i sig selv. Ikke primært fordi alle private leverer dårlig kvalitet, men fordi markedstænkning på velfærdsområdet anses som uforenelig med faglighed og etik.
Set i det lys rammer den nye aftale lige ned i et varmt FOA-ønske.
I FOA ønsker forbundsnæstformand Thomas Enghausen, da også aftalen velkommen:
”Det viser, at politikerne er vågnet op til dåd og tager alvorligt, at botilbudsområdet har brug for at blive renset for velfærdskriminelle, som plukker os alle for de midler, som skulle gå til omsorg og pleje af nogle af samfundets mest sårbare mennesker,” lyder det i en pressemeddelelse.
Han synes i den grad at være tilfreds med, at regeringen overvejer at reservere de mest komplekse målgrupper til offentlige tilbud eller stille krav, der reelt ændrer markedets karakter, for det ligger tæt op ad den fagpolitiske linje, FOA længe har argumenteret for, selv om han mener at aftalen mest af alt er symptombehandling.
“Men sygdommen, den massive velfærdskriminalitet, får aftalen her stadig ikke for alvor bugt med. Det gør man ikke, så længe, man ikke tager et seriøst opgør med, at private aktører kan trække profit ud af de sociale tilbud,” lyder budskabet.
Bemærk her at velfærdskriminalitet og private botilbud nævnes retorisk i samme åndedrag.
Ikke et ord om konsekvenserne
Det, FOA ikke siger højt, er, at:
- mange kommuner i dag er dybt afhængige af private tilbud for at kunne løse deres opgaver,
- og at en hurtig strukturel omlægning risikerer at forværre både kapacitetsproblemer og arbejdsmiljø.
For FOA er aftalen mindre et styringsinstrument – og mere et skridt i retning af et principielt opgør med private aktører på socialområdet.
KL: Kritisk – men fanget i eget dilemma
KL’s forhold til private botilbud er langt mere ambivalent. På den ene side er kritikken massiv og det har den været længe:
Manglende gennemsigtighed, høje takster og vanskeligheder med økonomistyring bliver ofte knyttet direkte til private leverandører.
På den anden side er det netop kommunerne, der:
- visiterer borgerne,
- indgår aftalerne,
- og i praksis er afhængige af private tilbud for at kunne opretholde kapacitet.
KLs er formand for Socialudvalget, Ulrik Wilbek kalder aftalen god og tiltrængt, “at der nu er indgået en bred aftale, der vil hjælpe med at opdage og bremse de mennesker, der hensynsløst vælger at bedrage fællesskabet og svigte samfundets svageste. Mange af tiltagene har vi kaldt på længe, og vi er glade for, at man fra Christiansborgs side har lyttet,” lyder det i en pressemeddelelse.
Når KL bakker op om en aftale, der potentielt reducerer private aktørers rolle, skal det derfor også læses som et forsøg på at flytte ansvaret. De private bliver – igen – en stedfortræder for et socialområdets problemer, hvor kommunerne i årevis har haft strukturelle problemer med både økonomi, planlægning og specialiseret kompetenceopbygning.
Profit-spøgelset dækker af for problemerne
Her er det værd at bemærke, at Ulrik Wilbek (V), samtidig understreger nødvendigheden af et loft over, hvor mange penge private firmaer må tjene på at drive et socialt tilbud.
Han bruger ikke begrebet “profit”, men det ligger implicit – og så siger han noget andet bemærkelsesværdigt: “Derudover bør Socialtilsynet have skærpede muligheder for at sanktionere og helt lukke de private tilbud, hvor økonomien gentagne gange ikke stemmer.”
Læs også: Når profit ikke nævnes – men et velfærdsmarked tænkes lukket
Det er derfor interessant, at han og KL ikke siger noget om:
Hvad man skal gøre med offentlige botilbud, hvor økonomien ikke stemmer, således som, vi for nylig har set det i Region Midtjylland, hvor man i årevis har drevet botilbuddet Ulfborghus, der ikke hang sammen.
Han nævner heller ikke, at:
- en mere offentlig løsning kræver markante anlægsinvesteringer,
- og at styringsproblemerne ikke forsvinder, blot fordi leverandøren bliver kommunal.
Dansk Erhverv: Markedet som forudsætning – ikke som problem
Dansk Erhverv hilser aftalen velkommen og ser den som et nødvendigt skridt for at beskytte sårbare borgere og sikre tilliden til hele området.
”Velfærdskriminalitet skal stoppes hurtigst muligt. Når der svindles rammer det borgerne i sociale tilbud, det er bedrag med fællesskabets skattekroner, og det går ud over alle de veldrevne private og selvejende tilbud, der leverer høj faglig kvalitet hver dag og har orden i penalhuset,” siger Tony Bech, branchedirektør i en pressemeddelelse.
Men læser vi nærmere mellem linjerne, er aftalen grundlæggende bekymrende for Dansk Erhverv. Organisationen repræsenterer hovedparten af de private botilbud, som – afhængigt af opgørelsesmetode – står for op mod halvdelen af markedet.
Set fra den vinkel er aftalen ikke et neutralt styringsgreb, men et indgreb i:
- konkurrence,
- investeringsvilkår,
- og rekruttering af specialiseret arbejdskraft.
Organisationernes egenindsats
Dansk Erhverv peger på, at kvalitet og kapacitet ikke kan sikres uden et samspil mellem offentlige, private og selvejende aktører.
I pressemeddelelsen taler organisationen taler mindre om, hvordan man selv vil bidrage til at løse problemer med.
Men det er måske ikke så mærkeligt, for Dansk Erhverv har tidligere stillet 14 forslag til, hvordan man kan imødegå velfærdskriminalitet.
Og Dansk Erhverv er ikke den eneste erhvervsorganisation, der aktivt har arbejdet med en måde, man kunne sikre området.
Hos LOS har direktøren Mads Roke Clausen tidligere fortalt til OPS-Indsigt, at organisationen ikke nøjes med politiske forslag, men har iværksat konkrete tiltag, som også betyder, at organisationen måtte sige farvel til nogle medlemmer.
“Vi har en hård optagelsesprocedure og screening. Man kan ikke bare melde sig ind i LOS længere. Man skal ansøge, og vi undersøger personkredsen i ledelsen og på det grundlag har vi i år sagt nej til nogle stykker, der ville være medlem, med baggrund i, at de havde karantæne eller en kendt konkursrytterhistorik,” sagde Mads Roke Clausen i efteråret 2025..
Forvaltnings- og markedsmæssig betydning
Når man lægger reaktionerne fra organisationerne oven på hinanden, bliver aftalens reelle betydning tydeligere:
- Forvaltning: Kommunerne får potentielt større ansvar for forsyning, planlægning og drift – men også større økonomisk risiko.
- Marked: Usikkerheden øges for private aktører, særligt på de mest specialiserede og kapitalkrævende dele af området.
- Konkurrence: Markedet bevæger sig fra pluralisme mod selektiv adgang eller de facto monopollignende strukturer.
- Reformer: Aftalen kan ses som endnu et skridt i retning af en mere centraliseret og offentlig domineret velfærdsmodel – uden at man åbent tager den ideologiske diskussion.
Selv om aftalen formelt handler om styring, takster og forsyning, viser organisationernes reaktioner, at der er tale om et langt bredere opgør. Ikke kun om hvordan botilbud drives – men om hvem der legitimt kan drive dem.
Der er tale om en aftale med ideologisk slagside.
