“Jeg kan godt forstå, at mange borgere og også kommuner, læger og øvrige interessenter risikerer at fare vild i regeljunglen og de skiftende udmeldinger og fortolkning og henvisninger til hhv. Servicelov og Sundhedslov,” lyder det fra chefkonsulent i Medicoindustrien, Morten Rasmussen, da OPS-Indsigt henvender sig.
Vores henvendelse tager udgangspunkt i, at Ankestyrelsen ifølge et nyhedsopslag netop har besluttet at ophæve den såkaldte principmeddelelse 4-24.
Her fremgik det at:
“Hvis kommunen vurderer, at det ansøgte apparat eller redskab kan bevilges som et hjælpemiddel, men det endnu ikke er afklaret, om apparatet eller redskabet kan bevilges som et behandlingsredskab, skal kommunen i henhold til afgrænsningscirkulæret umiddelbart levere det nødvendige hjælpemiddel til borgeren. Betalingsspørgsmålet vil herefter skulle afklares med sundhedssektoren.”
Men det er altså slut nu. Det betyder, at praksis på kompressionsområdet i en eller anden form føres tilbage til den retstilstand, der gjaldt frem til 2022. Og det skal her bemærkes, at det er ca. tredje gang at vindretning for praksis skifter på tre år.
Læs også: Ny praksis hos Ankestyrelsen vil påvirke frit valg på et lille marked
Ifølge Medicoindustrien er praksisændringen langt fra ensbetydende med en forbedring for borgerne eller det frie valg.
En konflikt om betaling
Morten Rasmussen peger på, at ændringen tværtimod gør det vanskeligere at være borger i systemet:
“Man skal være meget kyndig for at kunne gennemskue, hvad det betyder. Måske er ændringen ikke så stor på papiret, men jeg vurderer, at det er blevet sværere at være borger med et behov for kompressionsprodukter.”
Han understreger, at behovet for kompressionsprodukter sjældent er til diskussion. Konflikten handler derimod om, hvem der kan slippe for at betale.
“Det er ikke behovet, der betvivles, men hvilken del af den offentlige sektor, som skal bistå den enkelte borger og betale,” siger Morten Rasmussen til OPS-Indsigt.
Borgeren må selv tage kampen mellem to sektorer
Ifølge Medicoindustrien betyder Ankestyrelsens nye praksis, at borgeren i endnu højere grad selv skal navigere mellem kommune og region – uden garanti for, at nogen reelt tager ansvar.
“I princippet er vi tilbage til gammel praksis på papiret, men reelt er det en forringelse for den enkelte borger, at de nu selv skal tage kampen med de to sektorer,” siger Morten Rasmussen.
Organisationen vurderer, at praksisændringen ikke løser kastebold-problemet, men snarere cementerer det i en ny form, hvor borgeren selv skal sikre sammenhæng i sit forløb.
Ordvalg kan stadig udløse afslag
Et af Medicoindustriens mest markante kritikpunkter er, at adgangen til kompressionsprodukter fortsat kan afhænge af borgerens ordvalg – ikke af det reelle behov.
Morten Rasmussen beskriver, hvordan borgere i praksis kan blive fanget i juridiske fælder:
“Jeg hører desværre eksempler på, at kommuner spørger borgeren, om produktet skal afhjælpe funktionsnedsættelsen eller forebygge forværring. Svarer borgeren det sidste, kan kommunen være klar med et afslag. Det er trist, at enkelte ordvalg kan afgøre menneskers livsduelighed.”
Ifølge Medicoindustrien er det et grundlæggende problem, at juridiske begreber får større betydning end sundhedsfaglige vurderinger.
Frit valg presses – uden politisk beslutning
Medicoindustrien advarer indirekte om, at Ankestyrelsens praksisændring i reelt reducerer frit valg, fordi flere borgere skubbes fra servicelovens §112 over i sundhedslovens behandlingsspor.
Det betyder i praksis at Ankestyrelsen med sin praksisændring reducerer frit valg ud ad bagdøren, uden at der er taget politisk stilling til konsekvenserne for borgere, marked og innovation.
Selv om Medicoindustrien er kritisk over for Ankestyrelsens kursskifte, retter organisationen primært blikket mod en kommende politiske model for bevilling af hjælpemidler.
Organisationen har nemlig så sent som i november formuleret et indspil til den fremtidige model for bevillinger af hjælpemidler, som er fremsendt til både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og til Social- og Boligministeriet.
“Her peger vi netop på, at løsningen må være at løfte økonomien ud af ligningen og via en fælles økonomi for sektorerne på dette område, kan sikre at rette hjælpemiddel når ud til rette borger første gang,” siger Morten Rasmussen.
Han foreslår samtidig, at udmøntningen af økonomi og model med fordel kunne lægges ind under de kommende sundhedsråd.
