Skip to main content

Omkring 200 deltagere var torsdag samlet i København, da JUC igen i år åbnede dørene til Udbudskonferencen 2025. De blev fløjet ind i trends og tendenser i udbudsrettens univers af Jens Bødtcher-Hansen og Malene Gry-Jensen fra Poul Schmith/Kammeradvokaten – et makkerpar, der med rutine og skarphed fik salen til at lytte.

Stemningen var alt andet end formel. Trods de mange jakkesæt i salen var det tydeligt, at konferencen i bund og grund samlede faglige håndværkere, der kom for at få greb om detaljerne og de nye nuancer i udbudspraksis.

Vi har op til konferencen skrevet om fremtidsperspektiver for EU’s udbudsdirektiver og dansk udbudsret. Her har vi interviewet branchedirektør Jakob Scharff i Dansk Industri og Kathrine Pape Huldahl, udbuds- og ESG-direktør, SKI – og netop de to personer var en del af konferencens hovedspor, hvor de gav den gas med perspektiver fra henholdsvis tilbudsgiver og ordregiver.

En opgave der uden sammenligning med TV-debatter blev styret levende af Jens Bødtcher-Hansen, der ud over spørgsmål niveau dybere til de to oplægsholderes ståsted, ind imellem måtte stoppe de to meget energiske debattører, så taletiden blev fordelt ligeligt.

Klagenævnet: Færre sager – men mere principielle

Traditionen tro indtog Jakob Ebbensgaard, formand for Klagenævnet for Udbud, scenen med sit årlige overblik over klagesager og tendenser.

Her konstaterede han, at nævnet i 2024 modtog otte færre klager end året før. OPS-Indsigt fangede ham efter hans oplæg, for en pejling på hvad han tænker om den udvikling? 

“Jeg tror, at det vi har set det sidste år, er en fortsættelse af den udvikling, vi har set de seneste år. Det er en udvikling, hvor vi har få klagesager i forhold til hvad vi tidligere har haft. Men de klagesager, vi har, er til gengæld klagesager, hvor der oftest er nogle meget interessante problemstillinger,” siger Jakob Ebbensgaard.

Han peger her på, at der er tale om sager, der giver nævnet mulighed for at træffe afgørelser, der også kan få betydning for andre sager nu og i fremtiden. 

“Så der er noget mere principielt over de her sager.”

Har tilbudsgiverne lært lektien?

Tidligere havde nævnet en del sager, som man kunne kalde simple sager, men de er ligesom aftaget. 

Og det rejser spørgsmålet om, man dermed kan sige, at tilbudsgiverne er blevet klogere og har lært lektien?

“Det kan der muligvis være noget om, men i virkeligheden er der jo to sider af det her. Det kan vær at tilbudsgiverne og deres rådgivere er blevet bedre, men det kan også handle om at ordregiverne er blevet bedre,” siger Jakob Ebbensgaard til OPS-Indsigt.

Billedet kan ændre sig

Men det bliver næppe status quo i de kommende år. Det reviderede EU-udbudsdirektiv kan meget vel sætte nye svingninger i klagestatistikken.

“Nu taler vi jo meget om det nye udbudsdirektiv. Fra vores synsvinkel er det jo også meget interessant at se, hvad der kommer til at ske, når vi får det nye direktiv. Vil det medføre en opblomstring af sager og hvilke nye problemstillinger, kommer vi til at skulle behandle?” lyder det fra Jakob Ebbensgaard.

Han forudser, at når det nye udbudsdirektiv kommer, så vil antallet alt andet lige stige og skabe læring.

Værdibaserede udbud og socialområdet i fokus

I forbindelse med dagens fire parallelspor sneg vi os ind for at hører om udbud i sundhedssektoren, hvor Annemette Thorgaard, advokat og partner, Dahl Advokatpartnerselskab var facilitator.

Her gik det heller ikke stille af, da Lene Laursen, vicedirektør i Medicoindustrien, holdt et oplæg om værdibaserede udbud i sundhedssektoren – med fokus på, hvordan offentlige indkøb kan skabe værdi for patienter, personale og samfundsøkonomi. Hun koblede diskussionen til arbejdet med life science-strategien og udviklingen af nye modeller for værdibaserede indkøb.

På det kommunale sundhedsspor tog Jesper Fabricius, partner i Accura, fat i et af de mest praktiske, men konfliktfyldte områder: Sondringen mellem udbudsloven og serviceloven ved indkøb af hjælpemidler. Et felt, der fortsat skaber klagesager, fordi mange kommuner er i tvivl om, hvornår en anskaffelse skal udbydes – og hvornår den ikke skal.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind