Da ældreminister Mette Kierkgaard i september modtog anbefalingerne fra Partnerskab for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen, var forventningen, at de ville blive et løftestang for en egentlig national indsats.
Partnerskabet — der tæller bl.a. KL, DI, Danish Care, Ældre Sagen, kommuner og leverandører — anbefalede et sammenhængende økosystem, hvor kommuner, leverandører og civilsamfund sammen skalerer teknologier med dokumenteret effekt.
Men i finanslovsaftalen for 2026 er ambitionen skrumpet ind til en beskeden post på 20 mio. kr. om året under overskriften “National strategi for udbredelse af velfærdsteknologi i ældreplejen”. – Og det står på mange måder i kontrast til ældreministerens udmelding i september.
“Hvis vi skal have sat skub i brugen af velfærdsteknologi i ældreplejen, skal vi have alle aktører med ombord. Derfor har det været vigtigt at få deres input til, hvad der skal til for at få teknologien rullet ud. Regeringen har i forslag til finansloven lagt op til at give flere penge til velfærdsteknologi, fordi det er så utrolig vigtigt, at vi får sikret, at det kommer alle borgere til gavn,” sagde hun i en pressemeddelelse, da hun modtog anbefalingerne.
Lidt mindre end i 2025
Det skal her bemærkes, at de 20 mio. kr. til national udbredelse af velfærdsteknologi fremgår først i finanslovsaftalen med de konservative. I selve finanslovsforslaget fra august stod kun 3 mio. kr. årligt i 2026–2027 til udarbejdelsen af strategien, når man kigger under ældreministeriets ressort. (Punkt 18.21.67. i Tekst og anmærkninger).
Læs også: Fragmenteret OPS-fokus – børnene går forrest i finanslovsforslaget 2026
Det må betyde, at man mellem regeringen og konservative har fundet 17 mio. kr. årligt, så man næsten var på niveau med det, der var afsat i 2025, som var 23. mio. kr. Kort sagt, der reelt gives 3 mio. kr. mindre pr. år fremover.
Samlet kan det godt virke lidt som symbolpolitik.
Partnerskabet pegede på struktur – ikke symbolik
Partnerskabets rapport anbefaler, at der investeres målrettet i at udbrede og skalere teknologiske løsninger med dokumenteret effekt, samtidig anbefales det, at man etablerer fælles godkendelses- og videndelingssystemer, så leverandører ikke skal igennem 98 kommunale processer for at få godkendt deres produkter.
Derudover lægges der op til klare juridiske rammer og en fælles investeringsstrategi for teknologier, der kan frigive medarbejdertid og øge borgernes selvhjulpenhed.
Finanslovens 20 mio. kr. nævner ingen af delene. Der står intet om udmøntningsmodel, pulje eller inddragelse af private leverandører.
DI: “Det går alt for langsomt”
Hos Dansk Industri har branchedirektør Jakob Scharff i et opslag tidligere kaldt anbefalingerne “et skridt i den rigtige retning, men ikke ambitiøse nok”:
“Vi skal have accelereret skaleringen af velfærdsteknologi, hvis vi skal løse de massive udfordringer, ældreplejen står med. Det går alt, alt for langsomt,” sagde han dengang samtidig med, at han efterlyste at man også fra nationalt hold afsatte midler, så man kan få frigivet den nødvendige arbejdskraft og undgå et sammenbrud i ældreplejen.
Han er da heller ikke imponeret over, hvor meget regeringen og konservative har afsat til velfærdsteknologi i Finansloven for 2026.
“20 millioner kroner er på ingen måde nok til at få skabt den transformation af ældreplejen, som der er brug for. De 20 millioner kan måske dække investeringerne i, hvad der svarer til en halv eller måske én hel kommune,” siger Jakob Scharff til Seniormonitor.
20 millioner – til hvem?
Finansloven præciserer ikke, hvordan midlerne skal anvendes. Hvis de 20 mio. kr. blev fordelt ligeligt, ville det svare til ca. 200.000 kr. pr. kommune – næppe nok til at indkøbe eller afprøve en ny teknologi.
Men det står i kontrast til partnerskabets klare budskab: Danmark har ikke brug for flere pilotprojekter, men for skalering af det, der allerede virker.
Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har tidligere stillet i udsigt, at regeringen inden årets udgang kommer med sit bud på en national strategi for velfærdsteknologi i ældreplejen.
Kilder fortæller derfor, at mange af pengene derfor vil gå til et centralt sekretariat og så en mindre pulje, hvor kommuner og leverandører kan søge midler til pilotprojekter.
Morten Rasmussen, der er chefkonsulent for velfærdsteknologi hos Medicoindustrien, der repræsenterer virksomheder, der udvikler, producerer og sælger medicinsk udstyr, gør sig også sine tanker:
Han undrer sig nemlig ligesom andre, vi har talt med, om den manglende konkretisering af, hvad de her 20 mio. kr. skal gå til, men som han siger;
“Det må vi se i sammenhæng med den nationale strategi for velfærdsteknologi, som ministeren har stillet i udsigt. Det tænker jeg vil give en mere præcis pejling af retningen. Og I takt med at velfærdsteknologi modens og udbredes vil flere midler også kunne blive prioriteret” siger han til OPS-Indsigt..
OPS-perspektivet: For mange ord, for få muskler
Set med OPS-briller bliver Finanslovens velfærdsteknologiske initiativ mere et signal om retning end et egentligt redskab til forandring.
OPS-aktører, kommuner og leverandører står stadig med opgaven at skabe fremdriften selv – gennem lokale partnerskaber og regionale netværk, ikke gennem finanslovens linjer.
Men det reducerer ikke Morten Rasmussens optimisme, for han har taget de lange briller på;
“Vi havde da også håbet på mere end 20 mio. kr., men vi ser det her som en langsigtet udvikling, hvor vi går fra skræmmebilleder af velfærdsteknologi som erstatning for menneskelig omsorg til, at velfærdsteknologi i stigende grad bliver betragtet, som det det er, nemlig løsninger, som kan sikre værdighed og selvstændighed for borgere og frigøre personaleressourcer til omsorg samt forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere ;” siger han.
🟩 FAKTABOKS: Råderummet – og prioriteringen af velfærdsteknologi
Regeringen og Konservative har valgt at starte småt. med 20 mio. kr. Midlerne til velfærdsteknologi udgør under 1 promille af det samlede politiske prioriteringsrum i finansloven for 2026.
Samlet finanslov 2026:
Ca. 1.300 mia. kr. i udgifter, heraf langt det meste bundet i drift, overførsler og eksisterende aftaler.
Det politiske prioriterings- og råderum:
Ca. 2,5 mia. kr. i 2026 – de midler regeringen og Det Konservative Folkeparti konkret kunne fordele i forhandlingerne.
Sådan fordeles de politiske prioriteringer:
- 1,0 mia. kr. til grøn omstilling og klimasikring
- 0,5 mia. kr. til samfundssikkerhed og beredskab
- 1,6 mia. kr. til bedre og billigere dagtilbud
- 0,02 mia. kr. (20 mio. kr.) til velfærdsteknologi i ældreplejen
- Mindre puljer til sorgorlov, Homestart, lokale initiativer og kultur
Finansiering:
- 1,3 mia. kr. via lempelse af finanspolitikken
- 0,8 mia. kr. via statslige administrationsbesparelser
- 22 mio. kr. fra Grøn Fond (klimasikring)
