Et af efterårets største topics i udbudsdanmark er revision af EU’s udbudsdirektiv, det fremgår tydeligt, når man gennemgår de store udbudskonferencer fra oktober til december.
Der er interessant nok tre af dem på tre måneder, og de har det fælles karakteristika, at alle sætter spot på, det man kunne kalde genåbningen af EU’s udbudsdirektiv.
IKA og Dansk Erhverv gjorde det på deres fælles konference i begyndelsen af oktober og i næste uge ruller JUC deres konference ud, men hvad betyder det her egentlig? Og hvordan ser industrien og en af de største offentlige indkøbere (SKI) på denne her genåbning?
Vi har derfor talt med branchedirektør Jakob Scharff fra Dansk Industri og Katrine Pape Huldahl, Udbuds- og ESG-direktør i SKI. Begge står de den 30 oktober på scenen over for mere end 200 udbudseksperter for at give dem ufiltrerede analyser og skarpe holdninger til muligheder og perspektiver ved den kommende revision.
Læs også: Eksperter: Udbudsland bevæger sig ind på en ny politisk arena
Industriens bekymring
“Buy European” i sin yderste konsekvens kan godt være frygt-scenarie for industrien – en slags bureaukratiets comeback, det mener Jakob Scharff.
Han er helt klar i mælet: ambitionen om et europæisk præferenceprincip, hvor op til halvdelen af komponenterne i et produkt skal være af EU-oprindelse, kan ende som et reguleringsmareridt.
“Hvis “Buy European” bliver en del af et revideret direktiv, vil det udløse en reguleringsbølge, der får GDPR og CSRD til at ligne en walk in the park,” siger han til OPS-Indsigt.
Han peger på, at det vil medføre massivt bureaukrati og kontrolarbejde:
Virksomhederne skal føre detaljerede regnskaber over oprindelsen af tusindvis af komponenter, som i mange tilfælde krydser landegrænser flere gange, før de indgår i det endelige produkt.
“Det lyder godt på papiret, men i praksis kan det blive uoverskueligt at dokumentere, hvor meget “europæisk” der egentlig er i et vindmølletårn, et batteri eller en bil,” siger Scharff.
Et hav af dilemmaer
Samtidig lægger han ikke skjul på, at DI bevæger sig på en vanskelig vej. For mens de geopolitiske argumenter for et mere selvforsynende Europa er åbenlyse – med afhængigheden af Asien, råstoffer og kritiske forsyningskæder – er prisen for protektionisme høj.
“Vi er nødt til at erkende, at “Buy European” kommer, men vores opgave er at finde de landingsbaner, hvor det giver mening – uden at kvæle virksomhederne i papir og kontrol,” siger han til OPS-Indsigt.
Han fremhæver, at danske virksomheder klarer sig, fordi de er en del af globale forsyningskæder, – ikke kun europæiske – og at protektionistiske krav kan underminere den konkurrencekraft, der netop gør danske virksomheder attraktive.
DI ønsker i stedet pragmatiske løsninger – fx at “Buy European” kun anvendes, når der gives statsstøtte, og at tredjelandsvirksomheder pålægges samme standarder som europæiske for at skabe “level playing field”.
SKI: Revisionen skal skabe fleksible og fremtidssikrede regler
Hos SKI har man ikke samme fokus på “Buy European”, som Dansk Industri. Det er mere indirekte ift. at SKI efterlyser nogle rammer, der gør det muligt at følge de politiske prioriteringer og understøtte de mange strategisk vigtige dagsordener.
Hvor industrien advarer mod nye byrder, ser Katrine Pape Huldahl, Udbuds- og ESG-direktør i SKI, revisionen som en mulighed for at fjerne de eksisterende.
Hun er som Jakob Scharff helt opmærksom på, at krig og konflikt præger nyhedsstrømmen, og temaer som forsyningssikkerhed, digital uafhængighed og klimaudfordringer fylder mere og mere.
“Men som EU’s udbudsdirektiver er skruet sammen i dag, mangler vi de nødvendige redskaber til at håndtere tidens kompleksitet. Vi savner den fleksibilitet, der skal sikre, at de milliarder, vi på tværs af medlemslandene bruger på alt fra avancerede digitale løsninger og it-hardware til artikler til sundhedssektoren og fødevarer til vores institutioner, faktisk bidrager strategisk til Europas udvikling,” siger Katrine Pape Huldahl til OPS-Indsigt.
Hun peger på, at direktivernes formål er at sikre ligebehandling og gennemsigtighed om anvendelsen af offentlige midler og effektiv konkurrence. Men regelsættet er præget af forældede tanker om en god konkurrence og unødigt bureaukrati.
“Det gør det tungt at administrere og spænder ben for de strategiske ambitioner, vi som samfund ønsker at realisere – fx grøn omstilling, cybersikkerhed og innovation,” siger hun.
SKI har derfor afleveret et 20-siders høringssvar til EU-Kommissionen og går i front for de nordiske offentlige indkøbscentraler med fem klare ønsker:
- Mindre bureaukrati og unødig regulering
- Større fleksibilitet i udbud og kontrakter
- Lettere adgang til grønne og klimavenlige løsninger
- Bedre brug af fleksible procedurer som udbud med forhandling
- Styrket fokus på sikkerhed i takt med den globale digitalisering
For SKI handler revisionen om at gøre offentlige kunder til mere attraktive samarbejdspartnere, så flere opgaver konkurrenceudsættes, og markedet i højere grad bidrager til innovation og bæredygtighed.
“Vi har brug for enklere og mere fleksible regler, der gør det muligt at lytte til markedet og justere, når virkeligheden ændrer sig,” siger Katrine Pape Huldahl til OPS-Indsigt.
Samme mål – forskellige veje
Selv om DI og SKI taler ud fra hver sin virkelighed, er der et fælles omdrejningspunkt: behovet for et mere moderne og samarbejdsorienteret udbudsregime.
Hvor industrien frygter overregulering og et potentielt dokumentationskaos, peger de offentlige indkøbere på behovet for frihed til at agere smartere – og hurtigere.
