Skip to main content

En af Danmarks største private hjemmeplejeleverandører, Hjemmehjælpen A/S, er gået i rekonstruktion, men hvad betyder det lige og hvor slemt på en skala fra et til ti, står det til?

Ifølge administrerende direktør Jesper Thorneman Rasmussen, der har været administrerende direktør siden foråret 2024, er det ikke udtryk for, at virksomheden står på randen af sammenbrud.

“Driften kører, og der er ro og tillid blandt vores medarbejdere,” siger han til OPS-Indsigt.

Læs også: Stor hjemmeplejevirksomhed i rekonstruktion

Jesper Thorneman Rasmussen er gennemgående optimistisk med hensyn til fremtiden for virksomheden.

Hjemmehjælpen A/S leverer hjælp til omkring 2.500 borgere i fire kommuner – København, Frederiksberg, Glostrup og Tårnby – og beskæftiger cirka 400 medarbejdere. Efter flere års underskud og regnskabsmæssige udfordringer er selskabet nu i en proces, der ifølge direktøren skal skabe grundlag for næste udviklingstrin.

“Virksomheden er sådan set sund, men vi har behov for investering og knowhow udefra, der kan stå i spidsen for den transformation, som er nødvendig – ikke mindst i kraft af den ældrelov, som lige er trådt i kraft,” forklarer han.

Det vil sige, det er den transformationsproces, som vi har set andre virksomheder arbejde med på forskellige måde, som kræver nogle kræfter ude fra. For en god måned siden udvidede virksomheden Cura Pleje ved at overtage en mindre leverandør, og tidligere har vi set, at Carelink har overtaget Kær.dk.

Læs også: Velfærdskoncern køber sig ind på hjemmeplemarkedet

Fire interesserede købere

Hjemmehjælpen A/S kom i seneste regnskabsår ud med et underskud på over 20 mio. kr., og egenkapitalen blev reduceret til 3,7 mio. kr. Selskabet blev i 2023 overtaget af norske ejere og fik ny direktør i 2024. Det er herefter ikke været muligt at skabe den nødvendige udvikling, som blandt andet skyldes faldende omsætning, lavere effektivitet og stigende sygefravær.

Alligevel er Jesper Thorneman Rasmussen optimistisk:

“Der er flere grunde til, at jeg er optimistisk. For det første har vi penge til medarbejdernes løn, og for det andet er vi i god dialog med fire meget interesserede købere, og her tror jeg på, at vi nok skal finde en løsning,” siger han.

Han ønsker ikke at oplyse, hvem de fire interesserede er, men fortæller, at der er tale om aktører, som har erfaring fra det danske marked.

Nødvendig transformation

Ifølge direktøren er rekonstruktionen i høj grad en konsekvens af, at virksomheden er vokset  de seneste år og nu skal tage skridtet fra regional til national aktør.

“Det er sådan set en helt bevidst proces, som vores norske og amerikanske ejere har peget på som nødvendig. Den danske ældrepleje er enormt kompleks, og derfor har man i bestyrelsen besluttet at lede efter nogle købere, der kender det danske marked,” siger han.

En rekonstruktion er en vanskelig situation, der skræver kommunikation. 

“Vi har naturligvis været i kontakt med dem, og vi oplever, at der er forståelse for processen,” siger Jesper Thorneman Rasmussen.

Kun Tårnby Kommune har indtil videre meldt offentligt ud, at borgerne ikke vil opleve ændringer i hverdagen, men at kommunen følger sagen tæt.

Ifølge direktøren er dialogen med kommunerne god og alle fire kommuner vil gerne arbejde videre med Hjemmeplejen A/S, “Selvom vi får et nyt navn,” slutter Jesper Thorneman Rasmussen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind