Mens teltene i Allinge pakkes ned, og de fysiske møder glider over i sommervarmen, fortsætter Folkemødet ufortrødent online – især på LinkedIn.
En gennemgang af opslag fra en række aktører og deltagere afslører tre markante tendenser, der tilsammen tegner en ny digital refleksion over demokratifestivalens betydning.
Det er Grøn realisme, partnerskaber og personlig refleksion
🌿 Grøn realisme – bæredygtighed med fødderne solidt plantet i virkeligheden
Det er ikke længere nok at tale om klima i abstrakte vendinger. Mange af opslagene bærer præg af en hverdagsnær tilgang til grøn omstilling.
Folketingsmedlem Dina Raabjerg skriver eksempelvis om arbejdstøj lavet af genbrugsmaterialer og sætter dermed fokus på bæredygtighed i praksis – og i garderoben.
Det er ikke policy-forslag, men personlig erfaring med grøn innovation, der taler stærkest her.
Denne form for grøn realisme er med til at konkretisere klimadagsordenen. Det handler om, hvad man kan mærke på kroppen – bogstaveligt talt. Og det skaber engagement.
🤝 OPS-partnerskaber som den nye velfærdsmotor
Offentligt-privat samarbejde fyldte ikke kun i debatprogrammerne, men også i de opslag, deltagerne selv valgte at dele.
Der er tale om en tydelig profilering af velfærdens kompleksitet – og nødvendigheden af partnerskaber. Fra arbejdskraftudfordringer hos Incita til grøn innovation og digitalisering blev det tydeligt, at ingen sektor kan løfte fremtidens problemer alene.
På LinkedIn fremstår OPS ikke som ideologi, men som infrastruktur – det vil sige en grundlæggende og praktisk nødvendighed. Og det er især i refleksionerne efter møder, debatter og events, at denne erkendelse står skarpest.
👤 Den personlige refleksion dominerer
LinkedIn er blevet stedet, hvor man ikke blot rapporterer, men reflekterer. Deltagere bruger platformen til at koble egne værdier og branding med oplevelser fra Allinge.
Det handler om at være til stede – ikke kun fysisk, men også digitalt og emotionelt.
Vi ser opslag, hvor der ikke kun citeres paneldeltagere eller konferencierens highlights – men hvor deltagerne sætter egne erfaringer og stemninger i spil. Det er Folkemødet som spejl, ikke kun som scene.
📣 Kritikken forsvandt i nærværet
Folkemødet har tidligere mødt hård kritik af festivalen forud for åbningen: For dyrt, for elitært og for svært tilgængeligt. Men den kritik er bemærkelsesværdigt fraværende i det digitale efterspil. I stedet møder man begejstring, eftertænksomhed og et virvar af konstruktive observationer.
Dem der blev hjemme på grund af kritikken, er ikke repræsenteret i strømmen af gode historier. Vi fornemmer helt klart respekt for dem der deltog, selvom kritikken ligger latent hos dem vi kontakter søndag for at få en kommentar.
Det skyldes helt tydeligt en værdimæssig holdning om at kritikken skal falde forud, selvom ingen har lyst til at blive citeret.
Så Folkemødet 2025 – har på trods af forventet modvind – endnu engang formået at levere både indhold og rammer, der skabte oplevelser, deltagere havde lyst til at tage med hjem og dele. Eller sagt med andre ord: Det er svært at kritisere en festival, hvor man selv har fået noget med hjem.
🔁 Når Allinge bliver til algoritme
En anden iagttagelse som presser mere og mere på, er at Folkemødet ikke længere kun en fysisk begivenhed – det er et format, der flyder over i de digitale netværk, hvor efterrefleksion og deling skaber lige så meget impact som taletid i en pavillon.
Og LinkedIn fremstår som den måske vigtigste arena for den type efterliv.
For her bygges relationer. Her skabes synlighed. Og her forstærkes de tendenser, der medvirker til at forme de næste dagsordener – længe efter at teltene er pillet ned.
