Da Akutaftalen blev indgået i februar 2023, var sundhedsvæsnet under pres: ventelisterne voksede, sygehusene var bagud, og der var behov for en indsprøjtning der kunne aflaste det offentlige.
Delaftalen gav regionerne adgang til prisreduktioner på behandlinger hos private sygehuse – med 12 pct. rabat i 2023 og 10 pct. frem til sommeren 2025. Men med den nye DUF-aftale er midlertidige økonomiske tiltag erstattet af en mere langsigtet samarbejdsstruktur.
Vi gennemgår i denne artikel fem tekniske ændringer og deres betydning, fra priser, patientforløb, modernisering, uddannelse til grønomstilling:
1. Farvel til akuttakster – velkommen til prisnormalisering
Før:
Under Akutaftalen blev privathospitalerne pålagt en midlertidig takstreduktion. Rabatten blev givet med henvisning til behovet for at afhjælpe ventelister og styrke offentlig kapacitet.
Nu:
Med DUF 2025 er rabatten fjernet. I stedet indføres en pris- og lønregulering på 2,59 % pr. 1. juni 2025, som fremover justeres efter normale aftalemekanismer.
Betydning:
Aftalen bevæger sig væk fra en ad hoc-rabatlogik og signalerer en normalisering og professionalisering af samhandlen mellem parterne. Samtidig fjernes et af de økonomiske spændingsfelter, som prægede samarbejdet i 2023–2024.
2. Patientforløb: Fra udredning til kontinuitet
Før:
Privathospitaler blev primært brugt til udredning, hvorefter patienten blev tilbageført til det offentlige for behandling.
Nu:
DUF-aftalen åbner op for, at patienten kan fortsætte sin behandling hos privathospitalet, hvis der ikke er kapacitet i det offentlige.
Betydning:
Der indføres en mere sammenhængende patientlogik, som reducerer unødige skift og potentielt mindsker ventetid. Det er også et tegn på øget tillid til privathospitalernes behandlingskvalitet.
3. Faglig modernisering og arbejdsgrupper
Før:
Akutaftalen indeholdt en “fast track-proces” for specialefunktioner, men det var et midlertidigt initiativ uden strukturelle følger.
Nu:
Med DUF 2025 etableres faglige arbejdsgrupper for hvert speciale, der skal moderniseres. Første trin bliver ortopædkirurgi og psykiatri i efteråret 2025.
Betydning:
Det etablerer en vedvarende og systematisk moderniseringsmekanisme, der kan sikre bedre kvalitet og mere præcis opgavedeling mellem privat og offentlig sektor.
4. Fra rabatpartner til uddannelsespartner
Før:
Privathospitalerne havde i praksis en marginal rolle i videreuddannelsen af speciallæger.
Nu:
Aftalen indeholder konkrete initiativer til at inddrage privathospitalerne i speciallægeuddannelse, især i ortopædkirurgi, med ambition om at udbrede det bredere.
Betydning:
De private aktører bliver ikke kun leverandører, men integrerede samarbejdspartnere i kompetenceudvikling, hvilket både understøtter rekruttering og sikrer bredere uddannelseskapacitet.
5. Grøn omstilling og bæredygtighed
Før:
Klimamål og grøn drift indgik ikke i akutaftalen.
Nu:
DUF-aftalen forpligter private aktører til at understøtte klimamålene om 50 % CO₂-reduktion i 2035 og klimaneutralitet i 2050, i tråd med regionernes strategi for grønne hospitaler.
Betydning:
Privathospitaler bliver medansvarlige for sektorens bæredygtige udvikling og forventes at indgå i videndeling med regionerne.
Hvor blev de gamle elementer af?
Den såkaldte “fast track”-godkendelse af specialfunktioner fra 2023 ser ikke umiddelbart ud til at være videreført, og specialeaftalen for børne- og ungdomspsykiatri blev ikke færdigforhandlet i hovedaftalen.
Det peger på, at den fremtidige udvikling stadig vil bero på bilateral aftaleindgåelse og specialeforhandlinger – men nu med en mere afklaret ramme.
Med DUF-aftalen 2025 har Danske Regioner og Sundhed Danmark foreløbigt lagt kriseinstrumenterne bag sig. I stedet er kontinuitet, faglig udvikling og forudsigelighed blevet nøgleord. Aftalen peger dermed mod en fremtid, hvor privathospitalerne ikke blot er ventilløsninger, men en mere varig del af det danske sundhedsvæsen.