Debatten om de nye overheadsatser til private leverandører på ældreområdet har lånt tekniske termer fra økonomien, men det handler i virkeligheden om noget grundlæggende: Gennemsigtighed, ligestilling og tillid.
Det understreger Dansk Industri (DI), når man kigger ind i deres høringssvar til det udkast, ministeriet har udsendt ift bekendtgørelsen om fast overheadsats på frit-valgs-området. I høringssvaret sender DI en række kommentarer, der både bakker op og sætter spørgsmålstegn.
“For mig at se er det enormt positivt, at ældrereformen bidrager til øget gennemsigtighed i de afregningspriser, kommunerne fastsætter overfor private. Overhead er vanskeligt at beregne, gennemskue og efterse, så de faste satser vil uden tvivl bidrage til mere klarhed om taksterne og færre konflikter mellem kommuner og leverandører,” siger branchedirektør Jakob Scharff til OPS-Indsigt.
Han fremhæver, at en fast overheadsats i sig selv er et væsentligt skridt hen imod mere retvisende og konkurrence-neutrale takster, der matcher lovgivningens krav.
Kritik af datagrundlag og metode
Men begejstringen er ikke uden forbehold. I Dansk Industris høringssvar til bekendtgørelsen om fast overheadsats peges der på flere tekniske usikkerheder.
Først og fremmest kritiseres det, at analysen bag satserne bygger på et spinkelt datagrundlag. For madlevering er det kun fem kommuner, der indgår i beregningen, og i alt blev fem ud af 15 kommuner sorteret fra i analysen, fordi deres data ikke var brugbare.
Det fremgår dog ikke af analysen, hvilke kommuner der blev anvendt.
Læs også: Overheadsatser på plads – men beregningskonflikter truer stadig
Der er ikke tale om en ekstraregning
I sidste uge skrev OPS-Indsigt om, at nogle kommuner kunne risikere at få en ekstraregning som følge af de nye overheadssatser.
Her gennemgik vi et par regneeksempler ud fra samtaler med nogle kommuner. Et regneeksempel viste, at en kommune med et friplejehjem på 70 pladser og en takst på 1.700 kr. pr. døgn inkl. overhead på 4,5 % kan forvente en årlig merudgift på over 700.000 kr., når overheadsatsen for friplejehjem hæves til 6,3 %.
Men her peger Jakob Scharff på et andet perspektiv.
”Man må også være ærlig og sige, at der tidligere er set eksempler på meget lave afregningspriser, herunder til overhead. De her tiltag skal bidrage til mere retvisende takster, der sikrer ligestilling mellem offentlig og privat, sådan som lovgivningen foreskriver. I sådanne tilfælde kan man ikke se det som en ’ekstraregning’”, siger han.
Risiko for ny uklarhed
En anden bekymring i høringssvaret fra Dansk Industri handler om, at bekendtgørelserne ikke i tilstrækkelig grad afgrænser, hvilke udgifter overheadsatsen dækker, og hvilke den ikke dækker. Det kan skabe ny usikkerhed og fortolkningstvivl for kommuner og leverandører.
Det er en pointe, der også er blevet rejst i flere analyser på OPS-Indsigt: At koordineringen mellem de tre bekendtgørelser er svag, og at overheadbekendtgørelsen burde spejles tydeligere i de bekendtgørelser, der vedrører friplejehjem og frit valg.
Evaluering af satserne
Hos DI er meldingen klar: Det her er et vigtigt skridt fremad. Men det er også et skridt, der skal kunne bære juridisk, regnskabsmæssigt og politisk. Derfor opfordrer DI til, at der fremadrettet sker en åben evaluering af, hvordan overheadsatserne fungerer i praksis, og om de i virkeligheden skaber den ro og retssikkerhed, der er tilsigtet.
“Når satsen er beregnet på baggrund af et gennemsnit, vil der være nogle kommuner, der fremover skal indregne en højere overheadsats end de er vant til. Men det omvendte vil så være tilfældet i kommuner med relativt højere overhead-omkostninger,” siger Jakob Scharff.
Han henviser dermed til den analyse som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgav i april, hvor det er meget tydeligt, at der vil være flere kommuner, der kan reducerer i deres overheadsats til de private, fordi satsen er udregnet på basis af et gennemsnit.
Klik her for at se gennemsnittet
