Skip to main content

De fritstående webmedier, de såkaldte nichemedier, er ofte overset i den brede mediedækning, men det skal man ikke tage fejl af.

De udgør nemlig i dag en voksende og vital del af den danske nyhedsproduktion. Ifølge analysen Den digitale nyhedsuge 46/2024, udarbejdet af Center for Nyhedsforskning ved Roskilde Universitet, står netop denne type medier for 17 % af de egenproducerede nyheder i Danmark.

Det er en markant andel – og et udtryk for, at digitale specialmedier som OPS-Indsigt, der fokuserer på det offentligt-private samarbejde, i stigende grad bidrager med original og samfundsrelevant journalistik.

Analysen viser, at fritstående webmedier har fundet deres rolle i det journalistiske økosystem – de bringer vinkler og emner i spil, som større medier ikke nødvendigvis prioriterer.

Bredden og dybden er til stede

Analysen dokumenterer, at den samlede andel af egenproducerede nyhedshistorier er steget fra 36 % i 2008 til 66 % i 2024. En udvikling, som Danske Medier vurderer, er resultatet af en strategisk prioritering af kvalitet frem for kvantitet.

De fritstående webmedier er ikke bare digitale sidespring. De dækker både specialiserede områder og hele landet – og understøtter dermed den geografiske og tematiske mangfoldighed i dansk journalistik.

”Mens techvirksomhederne dominerer vores informationsstrømme med algoritmestyret indhold, står de danske medier som en af demokratiets stærkeste allierede. Analysen understreger, at frie og uafhængige medier formår at levere kvalitetsjournalistik med dybde, relevans, perspektiver og samfundsmæssig værdi,” siger Dicle Duran Nielsen, adm. direktør i Danske Medier i en pressemeddelelse..

Det øgede pluralistiske medielandskab sikrer, at ingen områder bliver glemt. Her er OPS-Indsigt og Regional-Indsigt eksempler på nichemedier, der bevæger sig ind på områder, hvor ingen andre ellers løfter kompliceret nyhedsstof.

Baggrund

OPS-Indsigt blev stiftet i 2019 og modtager ikke mediestøtte. Det samme gør sig gældende for Regional-Indsigt, der blev stiftet i 2024. Derfor gør dit abonnement en forskel.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind