Den kommende reform af sundhedssektoren i Danmark skaber en ny struktur, hvor regionerne overtager en række sundhedsopgaver fra kommunerne. Dette giver private aktører mulighed for at spille en større rolle i opgavevaretagelsen fra 2027, fremgår det af lovforslaget til den 900 sider lange overgangslov.
Det drejer sig bl.a. om akutsygepleje og drift af midlertidige pladser, men også en række andre opgaver som specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen
Overgangsloven er interessant, fordi i og med, at forskellige opgaver vandre fra kommunerne til regionerne rent myndighedsmæssigt betyder det ikke, at det nødvendigvis er regionerne selv, der skal løse dem. Opgaverne kan nemlig udliciteres til kommunerne eller private mod betaling.
Det fremgår af Overgangsloven med særlig vægt på Region Østdanmark, at regionsrådet vil kunne indgå aftaler med private om at løse en opgave, som regionsrådet ellers skulle varetage, medmindre det er fastsat i lovgivningen, at en opgave skal løses i regi af regionsrådet.
Med sidstnævnte sigtes til myndighedsopgaver, der ikke kan udliciteres, og når man taler om det forberedende regionsråd, handler det om regionsrådene og deres forberedelsesopgaver frem til sundhedsreformen træder i kraft, fra januar 2027.
Kommuner skal revurdere “pris og kvalitet”
At kommunerne ikke nævnes som mulige leverandører, er i sig selv interessant, men det fremgår, at kommunerne har “pligt til at varetage driften af sundhedsopgaverne under regionernes ansvar og finansiering, såfremt regionerne anmoder herom, til og med 2028.”
Men tiden efter 2028 står der intet om, men det er nævnt i selve aftalen om sundhedsreformen på side 93, at kommunerne kan vedblive at løse de opgaver, de overdrager til regionerne.
Den passus opstod formentligt, fordi en række kommuner i høringsfasen klagede over at skulle af med opgaverne, da de mente, at de sagtens kan varetage denne, men her taler meget for, at det efter overgangsårene kan blive på markedsvilkår i konkurrence med de private, at kommunerne kan overtage/fastholde de her opgaver.
Hvis det slår igennem betyder det, at kommunerne ikke bare kan sidde og beholde deres gamle opgaver, til eksisterende “pris og kvalitet”, men at de skal revurdere deres opgaveløsning.
Potentielt kan kommunerne nemlig komme i den situation, at med regionernes overtagelse af eksempelvis opgaven omkring midlertidige pladser, bliver opgaven justeret og måske endda redefineret af den nye udbyder (regionerne) med det resultat, at kommunerne skal løse opgaven lidt eller meget anderledes og det kan godt have afledte økonomiske konsekvenser for kommunerne.
Kan blive en katalysator
Den nye sundhedsstruktur åbner altså et marked for private virksomheder, hvor kommunerne tidligere stort set har haft monopol.
Markedet vil sandsynligvis være mest attraktivt for virksomheder, hele eller meget store dele af en region, sådan som vi ser det med ambulancedriften. For disse virksomheder kan den kommende sundhedsreform derfor blive en katalysator for et mere integreret offentligt-privat samarbejde.
For kommunerne er det næppe nogen trøst, at de i denne sammenhæng har sæde i de såkaldte sundhedsråd under regionerne, for her giver Overgangsloven flere udfordringer, som vi bl.a. har udredt i en artikel på vores søstermedie Regional-Indsigt.
I forhold til de opgaver som kommunerne overdrager til regionerne og måske ønsker at beholde, så står kommunerne bl.a. med den udfordring, at de nu havner i et rent myndigheds- og leverandørsnit. Med regionerne som myndighed og kommunerne som leverandør og det sidste kan godt kræve en del økonomiske og organisatoriske omlægninger i kommunerne.
