Mellem 2018 og udgangen af 2022 er friplejesektoren vokset med over 1100 pladser ifølge Danmarks Statistik.
Det svarer til en vækst på 122 pct. i friplejesektoren, hvor kommunerne har en negativ vækst på ca 0,5 pct. i samme periode.
Det betyder ikke, at der ikke bygges nye plejehjem i kommunerne, for en del kommuner har nedlagt eller renoveret gamle utidssvarende plejehjem med nye. Det kan man også læse ud af Danmarks Statistik, hvor man kan se at ældre plejeboligtyper fra før 2006 er væsentligt reduceret.
Vi har i løbet af det sidste halve år fået flere henvendelser fra kommuner, med en række henvendelser på spørgsmål, de ikke umiddelbart kan få svar på.
Svarene er interessante, fordi den største know how der er i Danmark med at bygge og opstarte et friplejehjem, befinder sig hos relativt få ikke-kommunale organisationer og den indsigt har ifølge kommunerne stor betydning for hvordan de i øvrigt selv skal planlægge, samarbejdet med friplejeleverandører, særligt ift perioden omkring opstart.
Vi har derfor lavet en rundspørge blandt fire store friplejeleverandører her i efteråret, som alle har bygget i perioden 2018 – 2022.
Det drejer sig om Danske Diakonhjem, Fonden Mariehjemmene, OK Fonden og Altiden. Svarene er for nemheds skyld generaliseret og anonymiseret.
Samarbejdsaftaler som lakmustest
Samarbejdet mellem kommune og friplejeleverandør starter længe før selve byggeriet og åbningen nemlig ved planlægningsfasen og her benytter flere af leverandørerne sig af en samarbejdsaftale med kommunerne, hvor man ligesom lister hensigter og mål for samarbejdet allerede fra starten.
Som en af leverandørerne udtrykker det. “Der er ingen af de konkurrenter jeg kender, der går ind i en kommune, hvor man længe inden aftalerne er underskrevet ikke vil gå ind i et arbejde om, at udarbejde en samarbejdsaftale for det gode samarbejde. – Vil kommunen ikke det, er der i princippet ikke noget at tale om.”
Samarbejdsaftalerne bliver på den led lakmustesten på kommunernes villighed.
Aftalerne har for det meste præg af hensigtserklæringer og er ikke egentlig juridisk bindende, men indgåelsen af dem har typisk været, forbi det politiske udvalg og kan her i bredt omfang medvirke til et politisk commitment og det er ikke uvæsentligt, når man kommer længere frem og problemerne opstår.
Ved konflikter og kriser, små som store kan der være en tendens til, at parterne dykker ned i de aftalemæssige juridiske detaljer og her kan de her hensigtserklæringer, selvom de ikke er juridisk bindende have en vægt, fordi den minder parterne og særligt politikerne om, hvad der var udgangspunktet.
I fuld drift efter to år
Et af de spørgsmål som går igen blandt kommunerne er, hvor lang tid tager det at fylde et friplejehjem op, efter at det er åbnet?
Spørgsmålet bliver ofte stillet, fordi det handler om mere end blot et træk i kommunens venteliste. Flere kommuner han nemlig oplevet en øget efterspørgsel på plejehjemspladser, når der bygges nye friplejehjem og det betyder noget for den lokale kommune, økonomi og budgetlægning.
Overordnet set er der stor variation i, om det er et lille friplejehjem, et det ligger i landzone eller mere bynært, ift hvornår det er fyldt op efter åbningen.
Taler man om friplejehjem med 60 pladser og derover taler man ikke om mindre end 12 måneder, men der er eksempler på op til tre år.
Typisk taler man dog om 1 – 2 år før friplejehjemmet er oppe i fuld drift. De mindre plejehjem (omkring 40) er fyldt inden for det første halve år, men her er der en række individuelle faktorer, der spiller ind, da de ofte er bygget i non-profit-regi og næsten har deres egen venteliste før de er startet.
Rollen som forstander er anderledes
Godt et halvt år inden åbningen af plejehjemmet, ansætter de fleste leverandører en forstander, der skal stå for opstarten.
Her er det vigtigt, at kommunen har en kommunal kontaktperson, for forstanderen behøver jo ikke at være lokal.
Det er naturligvis væsentligt at friplejeleverandøren får ansat den rigtige fra starten. Erfaringsmæssigt har alle leverandørerne måtte sige farvel til en ny forstander inden friplejehjemmet var fyldt og det siger lidt om, hvad det er for en opgave forstanderen står med.
Når en kommune åbner et nyt plejehjem, er der en helt anden organisation bag. Hos friplejeleverandørerne står forstanderen med beslutninger, der i en kommune kan være spredt ud over flere fagforvaltninger og det kræver et bredt spænd af kompetencer ud over økonomi, belægningsprocenter og leverandørens værdisæt. Til gengæld er kommandovejene korte og beslutningskraften stor.
Blandt andet derfor men ikke alene er det vigtigt, at friplejeleverandøren har sine kvalitets- og arbejdsprocesser på plads allerede inden forstanderen ansættes.
Friplejemarkedet version 2.0
Det skal her bemærkes, at flere af de store leverandører i perioden fra 2018 til nu er begyndt at arbejde med et cheflag. Det gælder eksempelvis Danske Diakonhjem og Altiden.
Det vil sig i takt med at friplejemarkedet vokser, ser vi også at organisationerne vokser i deres støttestrukturer og går fra det man kunne kalde version 1.0 til version 2.0, hvor det enkelte friplejehjem måske er lokalt forankret, men samtidig er det også en del af et brand eller en kæde, hvis erfaring med at drive plejehjem i nogle sammenhæng er større end en gennemsnit kommunes, hvis vi tæller i pladser og bygninger.
Når markedet udvikler sig på den måde, betyder det også, at helt nye leverandører, som måtte have lyst til at trænge ind på markedet, ikke umiddelbart kan tillade sig at ankomme med en version 1.0. De må ligesom træde ind på niveau med de andre.
Kommunens kommunikation er væsentlig
Efter åbningen er der nogle kommuner, der tænker, at det er leverandørens opgave at reklamerer for sig selv. – De er jo private. –
Men så enkelt er det ikke. Opfyldningen af et plejehjem handler ifølge plejeleverandørerne ligeså meget om kommunernes information, herunder særlig italesættelsen af at der kommer et friplejehjem. Males der eksempelvis fra politisk hold skræmmebilleder af private aktører, ændrer det optaget markant, lyder det fra flere leverandører.
Man skal derfor som kommune have gjort sig klart, når åbningen nærmere sig, hvad det er man kommunikerer. Politikere kan ikke styres, men forvaltningen kan godt i forhold til de ansatte arbejde på en positiv og informerende kampagne i forhold til den nye samarbejdspartner.
En samarbejdspartner der på den ene side hjælper kommunen med at optage det overskud af ældre plejekrævende borgere man har, men som på den anden side også er en konkurrerende part – og det er ikke kun i forhold til borgernes valg af plejehjem.
Takst, rekruttering og boligtilskud
Vi har også spurgt; hvad skal kommunerne være særligt opmærksomme på, når der flytter en friplejeleverandør ind?
Taksten står øverst uanset, hvilken friplejeleverandør vi taler med. Den skal være klar og pålidelig, ligesom beregningsgrundlaget skal være transparent. Lave takster eller begrundelser som; “Det er fordi vi er en effektiv kommune,” får ikke fremtidens friplejeleverandører til at bide på.
Så en kommune kan godt stå med en grund og have mødt en bygningsudvikler, der vil købe og bygge, men de dage er ovre, hvor friplejeleverandørerne committer sig, hvis ikke der ligger en takst, hvor det er sandsynligt, at den også holder når man flytter ind.
Når friplejehjemmet et halvt års tid inden åbning går ind i rekrutteringsfasen af nye medarbejdere, skal kommunen være opmærksom på, at flere kommunale ansatte ønsker sig en ny arbejdsgiver.
De bliver ganske enkelt tiltrukket af det nye, så kommunen kan opleve øgede rekrutteringsudfordringer i en periode, men når friplejehjemmet er i drift (efter 2 år), så vil nogle kommuner opleve, at det lokale arbejdsmarked for sundhedspersonale har en øget fastholdelseskraft inden for kommunens grænser. Det fortæller flere leverandører, som derfor ser det som en fælles gevinst for kommune og friplejehjem, at de tilsammen kan skabe et mere attraktivt lokalt arbejdsmarked.
Endelig er det værd at bemærke, at hvis en plejehjemsplads koster 10.000 kr i husleje, så er det ikke alle pengene der betales af borgeren selv. Boligtilskud til de ældre borgere, som ydes af kommunen, dækker måske 4000-6000 kr. om måneden per borger og de kommer fra de offentlige kasser.
Det betyder, at en kommune, uanset om den bygger et traditionelt kommunalt plejehjem, eller får bygget et friplejehjem i sin budgetlægning, skal lige regne ind, hvilket træk 60 nye pladser betyder for kommunens økonomi, når plejehjemmet starter op.
