I FOA organiserer vi en masse medlemmer i den private velfærd ligesom vi har overenskomster med en lang række områder og virksomheder. Så uge 41 havde man flere arbejdspladsbesøg hos bla. Altiden, fremgår det af et opslag fra FOA`s forbundsnæstformand, Thomas Enghausen på LinkedIn.
Efter efterårsferien i uge 43 fortsætter organisationen sin rundtur i landet under hashtag#OK25 og kommer blandt andet til Silkeborg, Aalborg og Vordingborg.
Private sosuer vil nemlig have hævet lønnen. ”Meldingen fra medlemmer er ikke til at misforstå og jeg er helt enig med medlemmerne,” skriver FOA`s forbundsnæstformand, Thomas Enghausen i et opslag på LinkedIn.
Hvem bærer risikoen?
En ny kendelse fra Klagenævnet for Udbud sætter fokus på et centralt spørgsmål i forbindelse med udbud, for hvem bærer risikoen, hvis en tilbudsgiver ikke kan uploade spørgsmål eller dokumenter i udbudssystemet?
Det sætter advokat Helle Lorentsen Bøgeskov fra advokatvirksomheden Viltoft fokus på i et opslag på LinkedIn.
Her gennemgår hun kort sagen, hvor en virksomhed forsøgte at stille spørgsmål til en ordregiver, men på grund af tekniske udfordringer ikke kunne uploade dem i systemet. I stedet blev spørgsmålene sendt via e-mail, som ordregiveren ikke svarede på, da det strider mod udbudsreglerne. Klagen gik på, at ordregiveren burde have reageret på e-mailen.
Systemets logfiler og vidneforklaringer viste imidlertid, at der ikke var fejl i systemet, og Klagenævnet konkluderede, at ordregiveren ikke havde overtrådt reglerne. Dette understreger, at tilbudsgivere bærer risikoen for at kunne bruge systemet korrekt. Det er derfor essentielt at have tid til at læse udbudsmaterialet og kontakte support, hvis man støder på problemer.
Fratrædelsesgodtgørelser for offentlige chefer
Professor Per Nikolaj Bukh rejser i et opslag spørgsmålet om, hvorvidt det er rimeligt, at offentligt ansatte chefer får op til et års opsigelsesvarsel samt fratrædelsesgodtgørelser på et år.
Mange finder det urimeligt, men Bukh påpeger, at disse vilkår faktisk giver mening. En analyse fra Akademikerbladet viser, at 42 % af landets kommunaldirektører blev afskediget i perioden fra 2018 til 2022.
Forud for overenskomstforhandlingerne ønskede KL at reducere godtgørelserne, men trak kravet tilbage. Grunden er, at en reduktion i fratrædelsesgodtgørelserne ville medføre krav om højere grundløn, hvilket i sidste ende ville koste mere end de nuværende ordninger.
Ifølge Bukh fungerer godtgørelserne som en forsikring mod de risici, som kommunaldirektørerne løber ved at skifte job. Frygten for opmærksomhed på store gyldne håndtryk presser politikerne til at tænke sig om, før de afskediger cheferne.
”Samfundsmæssigt er det bedst, for det er med til at disciplinere borgmestrene, der skal tænke sig godt om, fordi pilen kommer til at pege på dem, når pressen skriver om det,” skriver Per Nikolaj Bukh.
Ældrerform – Er vi på rette spor?
Dansk Industri har afgivet fire høringssvar til den nye ældrelov og er bekymret for, om ældreomsorgen er ved at bevæge sig væk fra sine grundlæggende værdier i forbindelse med den nye ældrereform.
Branchedirektør Jakob Scharff understreger i et opslag på LinkedIn, at der ikke er tvivl om, at aftaleteksten og intentionerne i ældrereformen er helt rigtige. samarbejdet mellem offentlige og private aktører skal styrkes, da det vil gavne borgerne ved at sikre flere muligheder og højere kvalitet. Men han påpeger, at der er problemer med lovudkastene.
Et af de største problemer er de økonomiske risici, som de private leverandører kan blive pålagt, samt de potentielle administrative byrder, som vil påløbe kommuner og private aktører. Scharff peger på, at der er behov for ændringer, så reformen kan leve op til dens intentioner om bedre kvalitet og selvbestemmelse for borgerne.
Genforhandling af endelige tilbud i udbud
En anden interessant sag fra udbudsverdenen er spørgsmålet om, hvorvidt man kan genforhandle endelige tilbud i et udbud med forhandling.
Advokat Anja Piening fra NP Advokater beretter i et opslag om en stigende tendens blandt ordregivere til at indkalde til nye forhandlingsrunder efter afgivelse af endelige tilbud. En sag fra Region Syddanmark endte i Klagenævnet, hvor ordregiveren havde overtrådt gennemsigtighedsprincippet ved at genåbne forhandlingerne efter, at endelige tilbud var indgivet.
Klagenævnet konkluderede, at når endelige tilbud er afgivet, kan de ikke ændres – hverken på ordregiverens eller tilbudsgiverens initiativ.
”Det er som udgangspunkt ikke den mest overraskende konklusion, Klagenævnet for Udbud nogensinde er kommet med, men det bekræfter, at man altså ikke kan åbne ballet om nye forhandlingsrunder og tilbud efter indkaldelse af endelige tilbud,” skriver Anja Piening. Læs hele opslaget her.
Fleksibilitet i offentlige kontrakter – Hvor går grænsen?
Advokat Josephine Skjoldmose fra advokatvirksomheden Poul Schmidt rejser i et opslag på LinkedIn spørgsmålet: Hvor meget fleksibilitet kan en offentlig kontrakt rumme, før den reelt bliver til en rammeaftale?
Det svar får du potentielt på JUC’s Udbudskonference den 31. oktober 2024, hvor man har en debat om netop fleksibilitet i offentlige kontrakter.
Se programmet her.
