Hvis det er svært at handle med regionerne, så kan det godt gå hen og blive en meget anderledes proces de næste år, efter at regeringen i onsdags præsenterede et nyt kort for fire danske regioner.
Et kort hvor tre nu bliver til fire og her tænker jeg ikke på regionerne, men på ”myndigheds- og indkøbsaktørerne.”
Indtil nu har vi haft tre offentlige indkøbsmyndigheder i den offentlige sektor: staten, regioner og kommuner, men med indførelsen af de 17 sundhedsråd, vil virksomheder og organisationer skulle forholde sig til endnu et led.
Ved strukturreformen i 2007 gik vi fra 14 (Amtsråd) til fem på det regionale plan. Nu går vi i den helt anden retning i alt fald i forhold til sundhed.
Intern stammedans forude
Markedsaktørerne bliver derfor allerede nu nødt til at udvide deres potentielle salgskanaler ind i regionerne, for på en lang række områder vil regeringens reform på sundhedsområdet skylle ind over det regionale marked og fjerne gamle strukturere og kendte kontaktpunkter.
Det regionale marked udgør over 20 pct. af regionernes samlede budgetter, som årligt bliver anvendt på indkøb af vare og tjenesteydelser. I runde tal er der tale om 30 milliarder indkøbskroner ifølge Danske Regioner, så derfor er det ikke uinteressant, når regeringen kaster det hele op i en reform- og strukturgryde.
De næste to måske tre år skal regionerne i gang med en intern stammedans, der vil handle mere om, hvad der skal ske på de indre liner og i forholdet til deres største samarbejdspartner kommunerne.
Indkøb i den private sektor bliver derfor ikke det, der vil ligge øverst i top of mind hos embedsmænd og politikere, medmindre der groft sagt udbryder en epidemi, eller et samarbejde på et af de mange besluttende møder fremlægges, som noget der er ”tygget” i det tekniske bureaukrati og ligner en nødvendig formalitet.
Mere bureaukratiet og management
Når vi lige runder begrebet bureaukrati i den sammenhæng, er det værd at bemærke, at hverken kommuner eller regioner slipper af med dokumentationsopgaver og handleplaner imellem de mange aktørniveauer.
Se blot på side 40 i del 1. Først en national sundhedsplan, så en nærsundhedsplan og sidst et nationalt prioriteringsråd.
“Yes. New Public Management lever fortsat i bedste velgående i den frisatte offentlige sektor,” lyder det fra den tidligere formand for kommunaldirektørforeningen Eik Møller.
Professor Bent Greve fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet hæfter sig i et interview i NB- Ældre ved, at det er en underlig reform, da han forholder sig til regeringens beslutning om at oprette 17 nye sundhedsråd i regionerne. Han kan ikke se, hvordan de skal råde bod på problemerne med de omdiskuterede sundhedsklynger
“Det ligner noget, som kan ende med at give mere bureaukrati end mere sundhed, når vi snakker om den strukturelle opdeling,” siger Bent Greve.
Det betyder, at de skal sekretariatsbetjenes i regionerne. Her er det værd at bemærke, at går du ind på tre ud af de nuværende fem regioners hjemmeside, så kan du iagttage, at de allerede har oprettet administrative enheder for det nære sundhedsvæsen, som står klar til, at blive udvidet og overtage de nye administrative opgaver.
Det er uklart om Region Syd og Midt har en administrativ enhed, men fælles for alle regionerne er, at et helt særligt udvalg for ”Det nære sundhedsvæsen,” hvor medlemmerne stort set lige kan konverteres til sundhedsrådsmedlemmer.
Længere salgs- og indkøbsprocesser
Bureaukratiet har altså været i støbeskeen længe på den regionale side, men det betyder ikke, at det bliver let for de markedsaktørerne, som gerne vil handle med regionerne.
Selvom de formelt set handler med regionerne også i fremtiden, så er der nu kommet et ekstra sæt af aktører ind på arenaerne, nemlig kommunerne, som får et mindretalssæde i de nye sundhedsråd og det giver allerede anledning til utilfredshed i kommunerne.
Med de nye sundhedsråd skal aktørerne formentlig se det lidt lige som fagudvalgene i en kommune. Det er ikke dem, der endeligt beslutter et større indkøb, det ryger forbi økonomiudvalget eller kommunalbestyrelsen, men hvis du ikke har udvalgsformanden for fagudvalget med på salget, så kan der let gå kludder i en sag.
Den situation, kan man potentielt også rende ind i mht sundhedsrådene, som godt nok har kompetencen, men som det ser ud indtil nu, kan ”repræsentanterne fra regionerne ” sende alle sager i regionsrådet”, hvis man politisk mener det.
Det betyder alt andet lige mere bureaukrati og længere salgs- og indkøbsprocesser.
Og hvis du ligesom synes det går hurtigt og gnidningsfrit i regionerne i dag, så skal du bare spørge tilbudsgiverne på et milliardstort udbud af lægevikarer til Region Sjælland.
Det har været under vejs i uendeligheder. Så fik de vindende tilbudsgiver, der parentes bemærket har underskrevet deres aftaler under for over en måned siden, en meddelelse for en uge siden om, at nu havde regionen underskrevet aftalerne, men så i mandags trak regionen tildelingen tilbage.
Med et ekstralag politisk og administrativt kan vi forvente mere af den salgs ikke mindst i opstarten af den nye regionsstruktur, som kommer til at løbe frem til 2027.
En geopolitisk lydmur
Et sidste overset aspekt der taler for at både politikere og embedsværk får travlt på de indre omdrejningslinjer handler om, at antallet regionsrådspolitikere nedsættes markant. Næste 40 pct. af regionsrådspladserne klippes bort. Mest i den nye Region Østdanmark, hvor man går fra 82 politikere til 41 politikere.
”Konsekvensen bliver, at mange geografiske områder ikke længere vil have en politiker. Den stemme, som har forsvaret det lokale sygehus, har sikret rimelige udrykningstider for ambulancer eller ordentlig dækning med praktiserende læger, er snart væk,” lyder det fra Roger Buch, der er Centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Her skal man være noget optimistisk som leverandør til den regionale sektor, hvis man tror man kan bryde igennem den geopolitiske lydmur, der nu opstår, hvor et utal af politikere vil kæmpe for deres plads.
Med 41 mandater i et regionsråd skal et parti i dag have ca. 2,0 procent af vælgerne for at være sikker på at komme ind med ét mandat. Med et fald på ti medlemmer fra 41 til 31 i Region Midtjylland og Region Syddanmark skal et parti med ét slag have over 3,3 procent af vælgerne for at være sikker på et mandat, skriver Roger Buch i et indlæg på Altinget.
Han peger på, at mange små partier potentielt slet ikke vil blive repræsenteret i de nye regionsråd efter det han kalder for en magtarrogant demokratisk massakre.
Her skal man som markedsaktør være opmærksom på, at hvor det i mange sammenhæng har været fornuftigt at have fat i en bred pallette blandt de politiske kontaktpunkter ind i regionerne, så bliver der færre med indflydelse. Koncentreret i de store partier, hvis man skal følge Roger Buchs forudsigelser.
