Døgntaksterne for friplejehjemspladser varierer fortsat meget fra kommune til kommune. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv, hvor man har kortlagt taksterne for 44 friplejehjem i 30 kommuner gennem aktindsigt og offentligt tilgængelige referater fra udvalgsmøder.
Den laveste takst er 1.091 kr. pr. borger pr. døgn, mens den højeste er 1.968 kr. pr. borger pr. døgn. Det giver en forskel mellem laveste og højeste takst på 877 kr., hvilket er en stigning på 132 kr. i forskel fra 2023, viser analysen fra Dansk Erhverv.
Analysen er bl.a. interessant, fordi forskellen mellem højeste og laveste takst svarer til 320.000 kr. pr. borger om året eller lidt over 23 mio. kr. om året for et friplejehjem med 72 beboere.
Forskellen kan handle om serviceniveau
Variation i afregningspriserne på tværs af kommuner er ikke usædvanlig fra tidligere år, hvor Dansk Erhverv har gennemført lignende undersøgelser, men Dansk Erhverv hæfter sig ved graden af variation.
”Principielt set bør forskellen kun dække over en forskel i serviceniveau. Men når vi ser på tallene, så viser det sig, at der er nogle kommuner, der fastholder et meget lavt takstniveau”, siger markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung.
På den led ligger han sig på linje med størsteparten af landets kommunaldirektører, der sidste år i en lignende undersøgelse blev spurgt om årsagen til de store variationer i takst. Hertil svarede tre ud af fire kommunaldirektører i kommuner med friplejehjem, at de mener, at variationen i taksterne skyldes forskel i serviceniveau.
Det at nogle kommuner har et lavt takstniveau kan betyde, at de er meget effektive til at drive plejehjem. På den anden side, mener Morten Jung, at de lave takster også give et billede af, at det ikke er alle omkostninger, der indregnes i taksten. Derfor ser han også frem til den kontrolenhed der følger i kølvandet på ældreloven.
Nye overenskomster slår ikke igennem
En anden ting der er bemærkelsesværdig er, at kun fem kommuner har genberegnet afregningspriserne til deres friplejehjem på baggrund af de nye offentlige overenskomster, selvom lønomkostningerne er steget med 4 pct. d. 1. april
Dansk Erhverv peger på, at den del af årsagen kan være, at kommunerne ikke selv har reguleret deres budgetter efter stigende lønomkostninger til egne ansatte. En anden årsag kan være, at kommunerne fremskriver taksterne på friplejehjem med den midtvejsregulering, der offentliggøres i forbindelse med Økonomiaftalen mellem regeringen og KL.
”Men midtvejsreguleringen dækker ikke hele lønstigningen som følge af overenskomstaftalen, ligesom midtvejsreguleringen ikke udelukkende er et udtryk for stigende lønomkostninger, men også en korrigering af prisfremskrivningen på vareindkøb,” skriver man i analysen.
