Indkøb er en opgave, der varetages på tværs af alle fagområder i kommunerne, og indkøb er derfor ofte en forudsætning for, at ledere og medarbejdere kan løse de mange komplekse opgaver tæt på borgeren.
Det gør indkøb til en væsentlig motor i nytænkning af den måde kommunerne løser opgaver på. ”Skal indkøb bidrage til at flytte de dagsordener, der fylder og udfordrer kommunerne, kræver det, at indkøbet og forbruget, som det ser ud i dag, gentænkes,” står der i den indkøbsstrategi, som KL`s bestyrelse netop har vedtaget for kommunerne.
‘Sammen om indkøb og forbrug’ hedder den nye fælleskommunale indkøbsstrategi, der skal sætte retningen for kommunernes indkøb frem til 2030.
Lysten til at kommunerne vil gentænke indkøbet er interessant, for hvert år køber kommunerne ind for over 100 milliarder kroner, hvoraf langt størstedelen udgøres af køb af services og borgerrettede ydelser, så som botilbud, specialundervisning, ældrepleje og kørsel til skole eller genoptræning.
Handler om kloge indkøb
Ifølge Morten Mandøe, der er cheføkonom og direktør i KL, er der nemlig stadig meget at hente på indkøbssiden.
”For kommunerne handler det om at købe klogt ind, så vi sikrer tid og penge til velfærd, samtidig med at vi passer på vores klima og miljø. Kommunerne er nået langt på grønne tiltag som fx elbiler og bæredygtig mad, men der er stadig meget at hente på indkøb og gode valg og fravalg. Vores nye, fælles strategi kan forhåbentlig være med til at forløse det potentiale,” siger han i et nyhedsopslag.
Den nye fælleskommunale indkøbsstrategi indeholder tre pejlemærker, som netop har fokus på ressourcer og hvordan de bliver brugt. Pejlemærkerne handler om at sikre kvalitet og værdi for borgerne, reducere klima- og miljøbelastningen samt frigøre økonomisk råderum, så der er tid og penge til kernevelfærden.
De tre pejlemærker foldes ud i strategien, hvor der peges på en række skridt, der skal tages for at forfølge dem.
Gode takter og lidt malurt
”I DI har vi længe peget på, at der behov for at kommunerne og leverandørerne skal arbejde tættere sammen om at skabe kvalitet og værdi for borgerne, sikre den grønne omstilling og indfri potentialet for effektiviseringer. I det lys ser jeg virkelige gode takter i strategien,” siger branchedirektør i Dansk Industri Jakob Scharff.
Dansk Industri bakker fuldt op om indkøbsstrategiens gode intentioner og relevante værktøjer og melder sig altså klar til at indgå i det videre arbejde, men når der dykkes ned i pejlemærkerne, bliver det tydeligt, at der er stort overlap imellem pejlemærkerne. Frigivet tid til kerneopgaven, vil i mange tilfælde også rime på kvalitet. Klima- og miljøhensyn i indkøbet kan også føre til økonomiske gevinster, lyder det fra Dansk Industri.
Her savner Dansk Industri konkrete mål for ambitionsniveauet eller konkrete tids- og handlingsplaner i strategien.
”Malurten i bægeret er naturligvis manglen på konkrete målsætninger for at flytte på tingenes tilstand. Hvis denne strategi ikke bare skal visne hen, kræver det en vedholdende indsats fra KL, og at de enkelte kommuner får løftet indkøbsopgaven op på det strategiske niveau, som det reelt fortjener. Leverandørerne har brug for at se handling nu – i det konkrete udbud og i det daglige samarbejde,” siger Jakob Scharff.
Kræver ledelse og mandat
I Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) er direktør, Signe Lynggaard Madsen, glad for den nye indkøbsstrategi og hun ser ligesom Jakob Scharff frem til at bidrage til realiseringen af den. For som det også fremgår af den nye fælleskommunale indkøbsstrategi, spiller SKI en vigtig rolle i kommunernes indkøbsarbejde.
”I Staten og Kommunernes Indkøbsservice har vi for ganske nyligt sat tilsvarende mål for vores arbejde. Og der er ingen tvivl om, at et endnu tættere samarbejde om de fælleskommunale indkøb vil bidrage til, at vi kan nå vores fælles mål: God kvalitet, lavere omkostninger og mere fokus på bæredygtighed”, siger Signe Lynggaard Madsen.
Ifølge Jakob Scharff kræver implementeringen af strategien dog ledelsesfokus og et klart mandat til indkøbsfunktionen, hvis man skal indfri potentialerne i et styrket offentlig-privat samarbejde. KL peger selv i strategien på, at det netop er fundamentet for at kunne lykkes.
”Det er opløftende ærlig snak, når der indledningsvis i strategien er en anerkendelse af, at der med indkøbsopgaven skal følge faglig kompetence og organisatoriske beslutningskompetence for at komme i mål med skåltalerne. Det er helt nødvendigt, hvis vi skal bygge det udviklende innovative samarbejde mellem kommuner og leverandører,” siger han.
