”Det helt uforståeligt, hvorfor Styrelsen vil bebyrde en række private virksomheder med øget bureaukrati og øgede omkostninger for at regulere under 5% af et marked,” lyder det fra formanden for Private Referencenet i Danmark Niels Rasmussen.
Situationen er den, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur igennem mere end to år har arbejdet med en ny bekendtgørelse, der skal afløse den nuværende Norm og Vejledning for modtagelse af satellitdata, de såkaldte RTK-net og GNSS-positioneringstjenester.
Det mener Niels Rasmussen, der til daglig også er COO i Geoteam A/S er en ren papirtiger. Han slår bureaukratialarm, for den nye bekendtgørelse har kun relevans for en meget begrænset målgruppe inden for matrikulær opmåling som eksempelvis landinspektører.
Undre sig over fremgangsmåden
”Den faktiske situation er jo, at over 95% af de data, der leveres via referencenettene, er beregnet til professionelle aktører som landbrug, entreprenører, forsyningsselskaber, museer og andre, der slet ikke beskæftiger sig med matrikulær opmåling,” siger Niels Rasmussen.
Brancheforeningen for Private Referencenet i Danmark er desuden utilfredse med, at det traditionelle hierarki i dansk forvaltning fraviges i det nye udkast til bekendtgørelse fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur. Normalt går man fra Lov over Bekendtgørelse til Vejledning og Bilag. Men det har Styrelsen trods gentagne advarsler fra brancheforeningen valgt at overhøre. (Foto viser Niels Rasmussen)
Frem for en opdateret vejledning har styrelsen valgt at udarbejde en detaljeret bekendtgørelse som afløser for den hidtidige Norm, som brancheforeningen har anbefalet, fastholdt og opdateret.
”Som udkastet til bekendtgørelsen er opbygget udelukkes muligheden for pragmatisk og hurtigt at kunne opdatere bilag i en vejledning i takt med den teknologiske udvikling samt EU-direktiver og anden lovgivning. Vi efterlyser simpelthen det traditionelle lovhieraki og undrer os over fremgangsmåden,” siger bestyrelsesmedlem Bjarne Topp, der er adm. direktør i ToppTOPO A/S.
Unødvendigt bureaukrati uden markedsværdi
I foreningens høringssvar retter man en usædvanlig skarp kritik af udkastet til den ny bekendtgørelse, som foreningen blandt andet mener vil hæmme markedet gennem øget bureaukratisering og fordyrelse af løsningerne, som i sidste ende vil blive pålagt brugerne, der blandt andet omfatter landinspektører.
Foreningen har derfor taget kontakt til flere politikere for at rejse opmærksomhed på dét, virksomhederne betegner som unødvendigt bureaukrati med øgede omkostninger uden markedsværdi.
”Brancheforeningen har fremlagt en række bekymrende informationer om de rammevilkår, deres medlemmer arbejder under i dag og risikerer at møde i fremtiden,” siger Folketingsmedlem Lars-Christian Brask (LA), der også er næstformand i Erhvervsudvalget og fortsætter:
”De private virksomheder kæmper i dag i en fri og lige konkurrence på markedet for præcisionsdata. De oplever, at staten dynger dem til med unødvendige omkostninger og samtidig forsøger at udkonkurrere dem med et offentligt net, der skal levere data til det professionelle marked som fx landmænd, landinspektører og entreprenører,” lyder det fra Brask.
25 års investeringer
Situationen er nemlig den, at virksomhederne under brancheforeningen under sig over statens millioninvesteringer i et offentligt net, hvor Staten gennem TAPAS-projektet på DTU ser ud til at investere millioner af skattekroner i et offentligt net af referencestationer, der på sigt vil kunne udkonkurrere de private RTK-tjenester.
”Mens vi gennem 25 år har investeret i private net, der fungerer i fri og lige konkurrence til fordel for forbrugerne, stiller Staten åbenlyst flere og flere skatteyderfinansierede modtagestationer op i Danmark. Det har vi ærligt talt svært ved at se formålet med,” siger eftermarkedschef hos Leica Geosystems A/S, Brian T. Hansen.
Lars-Christian Brask undrer sig især over informationerne om, at staten gennem en årrække har øget investeringerne i målestationer og referencenet, der allerede leveres af private udbydere.
”Hvem skal supportere brugerne, hvis de private bliver udkonkurreret af staten? Og hvad med de millioner af kroner, de private har investeret gennem 25 år, hvor markedet blev givet frit? lyder det fra Lars-Christian Brask, som vil rejse sagen i Erhvervsudvalget og stille relevante spørgsmål til ministeren for området.
