Hun er ofte gået op imod viden, siden hun for alvor trådte ind på indkøbsscenen som kun 36 årig og mor til to med fast job i Finansministeriet. I denne uge fyldte hun 50 år. – Det handler naturligvis om Signe Lynggaard Madsen, den længst siddende direktør i SKI`s 30-årige historie.
Signe Lynggaard Madsen trådte i 2010 ind i en organisation, der var i stærk krise efter bl.a. en række artikler i Børsen om, hvordan SKI’s priser ikke altid var konkurrencedygtige, hvordan det statslige ejede indkøbsselskab trynede mindre aktører, høje lønninger og problemer med en stribe kontrakter mellem private virksomheder og det offentlige, som stod til at blive annulleret som følge af fejl hos SKI.
Det var i kølvandet af dette, at Signe Lynggaard Madsen trådte til med en opgave der lød på, at nu skulle der genskabes tillid hos offentlige kunder, private leverandører og ikke mindst ejerne.
Tretten år senere sidder hun stadig i direktørstolen, og stemningen omkring SKI er en helt anden: Anvendelsen af SKI’s aftaler er høj og stadig stigende. Fra en faldende omsætning, der nåede under 6 mia. kr. i kriseårene, til stigende omsætning, der nåede op på 14,3 mia. kr. i 2023.
Var ikke i tvivl
Vi har sat Signe Lynggaard stævne for at få hendes ord på, hvordan SKI har udviklet sig, og hvordan fremtiden ser ud. Men først svarer Signe på det oplagte spørgsmål: Hvordan var det at blive kaptajn på et skib i oprørt hav med stort politisk fokus?
”Jeg var knap vendt tilbage fra min anden barselsorlov, da jeg fik tilbuddet om at blive konstitueret direktør i en virksomhed, der havde fået alvorlige ridser i lakken. Selvom det var en kæmpe opgave, var jeg ikke i tvivl. Jeg er konkurrencemenneske og siger ikke nej til en ny udfordring. Tværtimod. Samtidig var jeg allerede overbevist om indkøb som redskab til ægte effektivisering og forbedring,” siger Signe Lynggaard.
Men hun erkender, at havde hun vidst hvad det var hun skulle igennem, havde hun nok tænkt sig om en ekstra gang.
”På den måde er det nok meget fint, at man ikke kan overskue, hvor udfordringsbjerget ender, men er fokuseret på at komme op ad bjerget uden helt at vide, hvad det vil kræve, og i stedet have fokus
Halvdelen af aftalerne blev opsagt
Kernen i SKI’s arbejde er at bringe leverandører og kunder sammen på en slags markedsplads. Det kræver, at der er tillid til, at de aftaler, der bliver indgået på markedspladsen, er både anvendelige og juridisk holdbare. Lige netop dét var problemet i 2010, hvor SKI længe havde været hårdt kritiseret for ikke at sikre konkurrencedygtige priser, og hvor der var usikkerhed om, hvorvidt en række rammeaftaler overhovedet var lovmedholdelige. Kritikken førte til, at den daværende direktion i SKI måtte forlade posten
Noget af det første Signe Lynggaard måtte gøre var at opsige halvdelen af SKI’s aftaler, som ikke vurderedes at være lovmedholdelige.
”Vi skulle have orden i sagerne”, fortæller Signe Lynggaard Madsen og fortsætter: ”Vores omgivelser havde mistet tilliden til os. Kommunerne og de statslige styrelser oplevede, at priserne på vores aftaler var for høje. Og der var usikkerhed om den juridiske holdbarhed af vores aftaler. Derudover syntes leverandørerne, at vi manglede indsigt i markederne, og at vi stillede de forkerte krav.”
Ingen grund til at hvile på laurbærrene
Konklusionen var, at organisationen måtte gennemføre et ret stort kursskifte for at genopbygge tilliden.
”Med halvdelen af aftalerne opsagt skulle der lægges nye linjer for arbejdet med de kommende SKI-aftaler og indretningen af SKI’s services. For at gøre arbejdet og prioriteringerne tydeligt for os selv og for vores samarbejdspartnere formulerede vi fire mantraer, som holder den dag i dag: Vores aftaler skulle have attraktive priser, være nemme at bruge, ramme kundernes behov og være juridisk holdbare,” fortæller Signe Lynggaard Madsen.
I de senere år har den grønne omstilling, klima og bæredygtighed været en central del af arbejdet i SKI. For Signe Lynggaard Madsen, har det føjet ekstra til SKI’s ”WHY”, som gør arbejdet motiverende – også på trettende år.
Ifølge Signe Lynggaard Madsen er der dog ingen grund til at hvile på laurbærrene:
”Selvom de klassiske indkøbsdyder stadig er helt centrale i dag, skal indkøb anno 2024 kunne mere. Vi skal bidrage med løsninger på den grønne omstilling, it-sikkerheden, forsyningsudfordringer og meget andet,” siger hun.
13 år senere ser verden anderledes ud. Der er generelt meget stor tilfredshed med de rammeaftaler, SKI indgår.
For SKI’s direktør er det afgørende, at man også fremover sætter ambitiøse mål. Det er forudsætningen for, at man flytter på tingene og skaber resultater, lyder det.
- Råderummet, som SKI-aftalerne skaber til den offentlige sektor, skal stige med 1,75 mia. kr. til 4 mia. kr. i 2030
- Det grønne og klimavenlige indkøb på SKI’s aftaler skal være fordoblet
- De offentlige indkøberes tilfredshed med SKI skal være vokset til mindst 4,5 ud af 5.
Faktaboks om Signe Lynggaard Madsen – Klik her
Signe Lynggaard Madsen fyldte 50 år den 2. maj 1974.
Signe er vokset op i Sdr. Ørslev på Falster og bor i dag i Holte. Hun er uddannet i statskundskab (cand.scient.pol.) fra Københavns Universitet i 1999.
Signe startede sin karriere i Finansministeriet i 2000 som klassisk ”budgetbisse” på Justitsministeriets område. Herefter var hun udgiftspolitisk koordinator, og fra 2006 kontorchef for det helt nyoprettede Statens Indkøb i Finansministeriet.
Efter sin første barselsorlov var Signe kontorchef i Center for Effektivisering og Digitalisering i Finansministeriet sammen med Lars Frelle-Petersen.
I december 2010 blev Signe konstitueret administrerende direktør i SKI og i maj 2011 ansat som administrerende direktør. Inden Signe satte sig i stolen i SKI, havde hun og hendes mand Kasper Mahon Andreasen nået at få to døtre. Anna i 2007 og Ida i 2009.
SKI fylder 30 år i 2024
I 1994 etablerede staten og kommunerne i fællesskab en organisation, som skulle professionalisere og samle de offentlige indkøb. Organisationen, der fylder 30 i år, fik navnet Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S. Eller SKI i daglig tale.
Indkøbsaftalerne, der etableres i SKI, bliver til i et tæt samarbejde med eksperter, fagpersoner, indkøbere og brugere fra kommuner, stat, regioner, selvejende institutioner, halvoffentlige virksomheder og forsyningsselskaber. Indkøbsaftalerne bliver også til med input fra de virksomheder, der skal levere til det offentlige.
