Ni ansøgninger om fangst og lagring af C02 på land er lige nu ved at blive finkæmmet af Energistyrelsen som åbnede udbuddet i december 2023 for til at efterforske undergrunden i fem udpegede områder rundt i Danmark.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen.
Når arbejdet med, at finde ud af om de potentielle aktører kan opfylde alle forpligtigelserne, er så interessant, handler det om, at GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) har vurderet, at der i den danske undergrund er potentiale for at lagre flere hundrede gange Danmarks årlige CO2-udledninger.
Det gør den danske undergrund til én af de mest velegnede til at lagre CO2 i Europa.
”Interessen og antallet af ansøgninger underbygger, at Danmark kan blive et rigtig godt sted for CO2-lagring. I Energistyrelsen er vi i fuld gang med at gennemlæse ansøgninger fra udbuddet af efterforskningstilladelser med henblik på CO2-lagring,” siger Henrik Sulsbrück, enhedschef i Energistyrelsens CCS kontor.
Energistyrelsen forventer at færdiggøre behandlingen af ansøgninger, så klima-, energi- og forsyningsministeren kan orientere Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget og i juni 2024 meddele efterforskningstilladelser i de udpegede områder på land.
Første lager inden 2030
Der er nemlig alene tale om muligheden for efterforskningstilladelser i første omgang.
De selskaber der måtte blive godkendt efter deres ansøgning, kan gå i gang med det styrelsen bl.a. beskriver som undersøgelser og forberedelser. Hvis undersøgelserne endeligt viser, at undergrunden er egnet, og lagring dermed vil kunne foregå sikkert og forsvarligt, kan det enkelte selskab (licenshaveren) ansøge om tilladelse til at påbegynde lagring af CO2.
Tilladelserne til at undersøge undergrunden bliver i første omgang givet i op til seks år med mulighed for forlængelse til i alt ti år. Hvis området lever op til alle miljømæssige krav, og det bliver konstateret egnet til lagring af CO2, har tilladelseshaver fortrinsret til at ansøge om en tilladelse til at lagre. Tilladelsen kan vare i op til 30 år med mulighed for forlængelse.
”Hvornår det første lager præcist er klar, er svært at sige, men det er målet, at vi inden udgangen af dette årti har etableret det første danske CO2-lager på land,” siger Henrik Sulsbrück.
Gradvis start
Den danske undergrund rummer flere steder gode geologiske forhold for at lagre CO2. Gassum, Havnsø, Rødby, Stenlille og Thorning er de fem områder, der er identificeret som potentielt velegnede til sikker lagring af CO2 langt under jordens overflade.
De første CO2-lagringsprojekter vil formentlig have en mindre CO2-injektionskapacitet fra start, og gradvist øge kapaciteten efterhånden som erfaring opbygges.
”Northern Lights, det første internationale, kommercielle norske CO2-lagringsprojekt, har planlagt en injektionskapacitet på 1,5 mio. tons CO2 om året i deres første fase. De mulige danske CO2-lagre vil formentlig være i samme størrelsesorden, og det er naturligvis noget der vil blive kvalificeret i efterforskningsfasen,” fortæller Henrik Sulsbrück.
Det skønnes, at der i Danmark kan realiseres samlet 3,2 millioner tons CO2 reduktioner om året fra 2030 ved CCS som følge af en række CCS-støtteudbud på samlet 38 mia. kr., som et bredt flertal af Folketinget står bag.
Følgende aktører har ansøgt Energistyrelsen
- Et konsortium bestående af Equinor Low Carbon Solutions Denmark A/S og Ørsted Carbon Solutions A/S
- Et konsortium bestående af Wintershall Dea International GmbH og INEOS E&P A/S
- Et konsortium bestående af Wintershall Dea International GmbH og Equinor Low Carbon Solutions Denmark A/S
- CarbonCuts A/S
- Carbon Vault Denmark ApS
- Capio Danmark Holding II ApS
- Gas Storage Denmark A/S
- Storegga Geotechnologies Limited
