Begreberne AI og kunstig intelligens har i de senere år haft en massiv fremmarch og forandret forskellige områder i vores hverdag. Forventningerne til hvad vi kan få ud af AI i fremtiden, er tårnhøje mht diagnosticering af sygdomme eller udvikle ny medicin hurtigere i tilfælde af pandemier som covid19.
Der er dog en udfordring. Det kræver en gigantisk regnekapacitet, hvis man skal kunne udnytte kunstig intelligens og forløse det potentiale alle forskere kan se.
Gefion er navnet på den computer, der skal blive en af verdens kraftigste AI-supercomputere, baseret på know how fra GPU-giganten NVIDIA. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Novo Nordisk Fonden
”Det er en kæmpegevinst for Danmark, at Novo Nordisk Fonden og Danmark Eksport- og Investeringsfond (EIFO) i samarbejde med den amerikanske chipsgigant Nvidia nu skaffer en supercomputer til landet,” siger Adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, Dansk Industri i en kommentar.
Supercomputeren skal nemlig ganske rigtigt ligge i Danmark og skabes i et særligt offentligt-privat samarbejde mellem Novo Nordisk Fonden, EIFO, samt en lang række specialiserede erhvervsvirksomheder.
Skal sætte fart i forskning og innovation
Samarbejdet med NVIDIA og udviklingen af supercomputeren skal være med til at gøre Danmark i stand til at gennemføre projekter i stor skala inden for en lang række områder, hvor AI er et værdifuldt værktøj, samt inden for selve forskningen i AI.
Målet er bl.a. at sætte fart i forskning og innovation inden for områder, som spænder fra sundhed og life science til grøn omstilling, og derigennem understøtte udviklingen af innovative løsninger på nogle af de største problemer, verden står overfor.
”Banebrydende videnskabelige opdagelser er baseret på data, og AI har nu givet os en hidtil uset mulighed til at sætte skub i forskningen inden for såvel menneskers som planetens sundhed,” siger Mads Krogsgaard Thomsen, CEO i Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
“Gefion-supercomputeren, som er drevet af NVIDIAs DGX SuperPOD, bliver et vigtigt værktøj for forskere i Danmark i forhold til opdagelser inden for kritiske områder som kvantecomputerteknologi, life science og den grønne omstilling,” siger Tim Costa, direktør for HPC og kvantecomputere hos NVIDIA.
Vil øge konkurrencefordel på verdensscenen
Danmark har aktuelt ingen GPU-accelererede supercomputere. Relevante interessenter over hele landet – herunder universiteter og ministerier – er blevet hørt i planlægningsfasen og er enige om, at dette udgør den største hindring for fremskridt i Danmarks ellers blomstrende AI-baserede forskningsøkosystem.
”I en tid med geopolitiske spændinger er det vigtigt, at vi arbejder målrettet med at styrke Danmarks position i et felt med stor international konkurrence og efterspørgsel,” siger erhvervsminister Morten Bødskov.
Han peger på, at når den offentlige og private sektor går sammen og investerer i nye teknologier som supercomputere, vil det utvivlsomt vil øge vores konkurrencefordel på verdensscenen.
Hos Dansk Industri er man enig:
”Det er svært at få armene ned igen, når et land, der er så afhængig af viden og i så høj grad lever af at være innovative og af forskningsbaserede virksomheder får den her mulighed. Det er et fremragende eksempel på offentlig-privat samarbejde, og vi er dybt taknemmelige for det nye samarbejde som gør det her muligt,” Lars Sandahl Sørensen.
Rykker op i superligaen
Også i forskningsverden har man svært ved at få armene ned.
”Det er en fantastisk dag i dag. For med supercomputeren Gefion vil vi – danske forskere, startups og virksomheder – få adgang til at træne og anvende meget store generative AI-modeller. Det betyder, at det danske forskningsmiljø vil rykke op i superligaen og vil kunne adressere nogle af de problemstillinger, der står på blokken over uløste udfordringer”, siger Tejs Vegge, der professor ved DTU til Politiken i en kommentar.
Brian Vad Mathiesen, der er professor i bæredygtig energiplanlægning på Det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet, peger på, at supercomputeren vil kunne få betydning for energieffektiviteten i infrastrukturen.
”I infrastrukturen er der en stor kapacitet, der ikke bliver fuldt udnyttet. En supercomputer vil kunne lave modeller og analyser af, hvordan vi indretter systemer og bruger den eksisterende infrastruktur mere effektivt,” siger Brian Vad Mathiesen.
Han peger på at AI anvendt i supercomputeren vil kunne beregne, hvordan man kan reducere behovet for store nye investeringer og derved gøres os bedre til at bruge den infrastruktur, vi har ift eksempelvis elforsyning.
CPR-data giver unik mulighed
Birthe Dinesen, der er professor i digital sundhed på Aalborg Universitet, beskriver over for Danmarks Radio, hvad det er den langt større regnekraft hos supercomputeren kan forløse i forhold til det potentiale i de data, vi allerede sidder med.
”Danmark er unik, fordi vi har CPR-numre, fra vi bliver født, til vi dør. Og vi har data på, hvor vi kommer fra i landet, hvor lang skolegang vi har, hvornår vi er syge, hvilke typer kroniske sygdomme vi får og meget mere, siger hun.
Hun peger på, at man ved at analysere de data har vi mulighed for at opdage sammenhænge, der kan have betydning for diagnosticering og behandling. ”Men det kræver nogle muskler at løfte de her opgaver. Derfor er det fantastisk, at Novo Nordisk Fonden nu er med til at støtte os i det,” siger hun.
Differentierede betalingsmodeller
Den nye Gefion-supercomputer forventes at blive klar til de første projekter i udgangen af året. Den skal ligge et sted på Sjælland og huses af den globale datacenterudbyder Digital Realty.
For brugerne af Gefion, vil der blive udviklet differentierede betalingsmodeller, som vil balancere kommerciel og akademisk brug med henblik på at få dækket centrets nuværende og fremtidige omkostninger, oplyser Novo Nordisk Fonden.
I praksis kan det komme til at betyde, at forskere betaler lidt mindre og virksomheder lidt mere for brugen af computeren.
Novo Nordisk Fonden har stiftet selskabet Danish Centre for AI Innovation A/S – der vil eje og drive supercomputeren, og alle indtægter vil blive geninvesteret i initiativet. EIFO er minoritetsejer og ejer 15 % af aktierne. De to parter har investeret henholdsvis 600 og 100 millioner kroner i projektet.
