Det specialiserede socialområde fungerer på markedslignende vilkår, hvor private aktører udgør en forholdsvis stor andel og behovet for pladser til børn og voksne bliver stadigt større ifølge Danmarks Statistik.
Alene i forhold til botilbud under servicelovens § 105,107 og 108 har der siden 2019 været en stigning på ca. 2400 flere borgere. Selvom denne stigning ikke siger noget om det samlede område, så giver det en indikation af en stigende efterspørgsel på et marked og dermed en vækstmulighed.
Men hvem er det som træder ind i det her marked og starter ud som sociale iværksættere og hvordan håndtere de opstart, vækst udvikling og kvalitetskrav?
Det ser vi nærmere på hen over det første kvartal af 2024, hvor vi besøger flere ikke-kommunale sociale tilbud.
Fra en til tre matrikler
Efter et trafikuheld blev alt vendt på hovedet – han solgte huset og fik sin pension udbetalt, fandt sociale investorer og gik i gang med sin livsdrøm om at etablere et ”Børne og Ungehjem.”
Det blev til levefællesskabet MerVib målrettet unge med en række forstyrrelser i autismespekterfeltet, men tre uger efter, at den første unge var flyttet ind ramte corona landet og Danmark lukkede ned.
Manden bag MerVib hedder Niels Christian Vibholm og har mange års erfaring som medarbejder og leder fra det specialiserede socialområde. Han lader sig ikke kue af fortidens udfordringer. Det viser væksten af hans virksomhed, som på fem år er vokset fra ingenting til en organisation fordelt på flere lokationer i det vestsjællandske.
”Det er ikke så interessant, som det vi er på vej i mod,” siger han, da vi mødes på hans lille kontor, hvor han kort redegøre for, hvordan MerVib er vokset fra et lille sted med plads til 7 unge, til nu at omfatte 33 unge på tre matrikler inklusiv en skole.
Vækst kan være gift
”Ja vi har travlt, men vi har også tænkt os om i forhold til, hvordan vi i det nye store fastholder de værdier, vi står for og som er vores grundlag for arbejdet med de unge,” siger Niels Christian Vibholm.
Han er helt opmærksom på, at en kraftig efterspørgsel fra kommunerne og dermed vækst kan være et tveægget sværd, der på den ene side kan drive et botilbud frem med hensyn til vækst, men også kan være gift og markant reducerer den kvalitet og effekt det lille botilbud opnåede.
Hos Mervib har Niels Christian Vibholm og medarbejderne derfor de seneste måneder fokuseret på udviklingen af, det han beskriver som en banebrydende organisationsvision.
”Vores vision omfatter innovative tilgange til ledelse af børne og ungehjem, med særlig opmærksomhed på kvalitetssikring i forhold til Socialtilsynet, Styrelsen for Patientsikkerhed, og ikke mindst, omsorgen for de børn og unge, vi står for,” siger Niels Christian Vibholm.
Have øje for den unge
Men er det ikke bare den slags lirumlarum, man ofte hører hos ildsjæleiværksætter og hvor konkret er det egentligt?
”Vores udgangspunkt er, at uanset hvor mange metoder vi som fagpersonale bekender os til, så skal vi altid have for øje, at den unge er helt sin egen, med egne individuelle problemstillinger, der ikke nødvendigvis passer med i fx en miljøterapeutisk retning,” siger Niels Christian Vibholm.
I hans perspektiv skal der være plads til agilitet i den pædagogik, den unge møder, så den unge kommer videre, så lang det er muligt og ikke fastholdes på et bestemt stade, fordi den pædagogiske teori kommer til kort.
Vækst, kvalitet og fastholdelse
Det er naturligvis meget godt med en individuel og udviklende tilgang i forhold til de unge, men hvordan hænger det sammen med vækst, ledelse og kvalitetssikring?
”Når du udvider et sted som Mervib, så skal du være helt opmærksom på den kontekst du befinder dig i. Rekrutteringsmarkedet indeholder ikke nødvendigvis personer, der dækker de profiler og de kompetencer, som vi ideelt set har brug for, når vi udvider, siger Niels Christian Vibholm.
Han peger her på det velkendte fænomen, hvor et specialiseret tilbud i hurtig vækst har vanskeligheder med eksempelvis, at få overført og implementeret grundsyn og pædagogik fra den gamle enhed til den nye. Alene fordi man fordobler antallet af ansatte over en kort periode.
”Her har vi sat os ned i efteråret og sammen med personalet udviklet en model og de er vilde med den,” siger han og holder en lille pause.
”Udfordringerne er nemlig ikke alene at kunne overføre grundsyn og pædagogik i en vækstfase, men også at kunne fastholde, motivere og udvikle personalet på den lange bane, så de ikke søger væk, alene fordi de ønsker forandringer,” forklarer han.
Niels Christian Vibholm mener, at man som leder skal stimulere og udfordre sine medarbejdere, så de trives.
”Det smitter nemlig også af i forhold til, den kvalitet og effekt vi har af pædagogikken,” siger han.
Et pædagogisk rejsehold
Men hvad er det få for et håndgreb, som Niels Christian Vibholm har fundet sammen med hans medarbejdere?
”Det er mere end bare et håndgreb,” forklare han og fortsætter. ”Vi har lavet et rejsehold, hvor vores højt kvalificerede medarbejdere kan skifte fra sted til sted og ikke kun, når der er tale om en udvidelse af organisationen, hvor de bliver kulturbærere, men også i de situationer, hvor et sted i en periode har behov for særlige kompetencer. Eksempelvis i forbindelse med, at vi har fokus på dokumentationen, vores narrative praksis eller særlige sundhedsfaglige opgaver,” siger Niels Christian Vibholm.
Han understreger flere gange at ”det pædagogiske rejsehold” er mere end et indsatsteam. ”Det er for at skabe en organisatorisk og faglig agilitet, der samler og styrker os, selvom vi er på forskellige matrikler,” lyder det.
Samtidig handler det for ham at se også om at se ud i fremtiden, hvor udsigterne til dygtige uddannede medarbejdere er bekymrende. ”Med Det Pædagogiske Rejsehold `DPR´ vil vi også kunne uddanne internt gennem mesterlæreprincipperne – en gammel velkendt måde at lære mennesker et nyt fag,” slutter Niels Christian Vibholm.
Du kan læse mere om Levefællesskabet MerVib her.
