Nordic Waste tegner mere og mere til at blive en tragisk historie om et offentligt-privat samspil, der startede som en super forretningsmodel, hvor man ville rense og genbruge forurenet jord, men ender som en katastrofe.
Ideen var så god, at Dagbladet Børsen kårede virksomhedens store vision om at vaske jord i enorm skala som et af eksemplerne på de 50 bedste bæredygtige cases i 2023.
Birthe Rønn Hornbæk sammenligner i et debatindlæg i Altinget situationen med minksagen.
”Her vil statsministeren hellere fælde dom end undersøge retsgrundlaget i Ølst,” skriver hun.
Hun peger i et skarpt indlæg på det politiske cirkus der er i gang, hvor kommunens myndighedsforvaltning først frikendes af den socialdemokratiske del af regeringen og Nordic Waste gøres til synderen, hvorefter miljøministeren kovender og går ind for en undersøgelse af kommunens rolle. Ganske enkelt fordi der er et flertal i Folketinget bl.a. initieret af regeringspartiet Venstre.
Kan blive svært at finde et straffeansvar
Birte Røn jokker ikke rundt i det paradoksale, at man inden i den sammensatte regering har modsatrettede holdninger, men skriver:
”Fra min tid som offentlig anklager kender jeg så udmærket kommunernes og andre offentlige myndigheders vanskeligheder med at forstå, at givne tilladelser, påbud og forbud skal være fuldstændig klare og i overensstemmelse med love og andre forskrifter, før strafansvar kan pålægges.”
Birte Røn peger samtidig på, at hvis kommunale tilladelser eksempelvis ikke er formuleret med den fornødne klarhed og præcision, er det ikke muligt at statuere et strafansvar, sådan som det har været ønsket fra flere sider særligt i forhold til majoritetsejeren af Nordic Waste.
” Derfor har jeg i min anklagertid måttet afvise anmeldelser fra kommuner og andre offentlige myndigheder, som ikke havde gjort deres hjemmearbejde ordentligt,” skriver hun.
S har været for hurtig ude med Buh-hornet
Der er helt klart rigtig mange nuancer i sagen om Nordic Waste, end det vi hidtil har hørt og det som statsministeren har signaleret. Men meget tyder på, at man fra dele af regeringen har været for hurtigt ude med buh-hornet og det kan godt give bagslag for regeringen og særligt Socialdemokratiet, der har haft travlt med at statsministeren skulle ud og besigtige katastrofestedet, som en anden præsident.
Hvad der er op og ned, kommer nok for en dag.
Men velkommen til den kommunale bermudatrekant, hvor det er helt tydeligt, at vi ikke har fået den fulde historie om Nordic Waste og det offentlige-private samspil. Kommunens rolle som tilsynsmyndighed, kommunen som ejer af Randers Havn og de gevinster det har givet, samt endelig ikke at forglemme, at Nordic Waste på et tidspunkt lige stod parat, da regeringen skulle af med tonsvis af forrådnede mink.
Gjøl, skuffelse og kritik af ældreudspil
Helt anderledes positive og høje forventninger var der tirsdag til regeringens ældrereform, da op mod 3000 mennesker var samlet i Messecenter Fredericia tirsdag.
Med udsigt til en udvidelse af det frie valg, kommunale friplejehjem med bestyrelser og en central kontrolenhed af kommunernes beregninger lå det ligesom i luften, at der måtte komme noget mere, men det gjorde der ikke.
Særligt set i lyset af, at SVM-regeringen er den regering der har sagt offentligt-privat samarbejde flest gange i sin 14 måneders levetid.
Regeringens publikation om den kommende ældrereform indeholdt ikke nogen kaniner. Alle overraskelserne var serveret i mindre skiver efter en stram bogstavsstyring (SVM) op til præsentationen.
Stemningen blandt deltagerne i messecenteret var god. Ekstra Bladet kaldte det for Gjøl for de gamle. ”Der bliver tale om et gøgleri. SVM-regeringen opfører en ’feel-good-fortælling’”, skrev bladets opinionsredaktør lige kort før Mette Frederiksen åbnede konferencen.
Tænketanken CEPOS, så det lidt anderledes og kaldte reformudspillet for ”Det mest ambitiøse politikudspil, siden indførelsen af frit valg,” men den fortolkning var der hurtigt flere der fik pillet ved.
”Jeg havde forventet mere,” sagde administrerende direktør i Forenede Care Stine Louise Eising von Christierson allerede i tirsdags.
Naglede minister på en sætning
Herefter fulgte kritikken på både de sociale medier og i ”Debatten med Clement Kjærgaard” torsdag, hvor han 45 min inde i programmet naglede Ældreminister Mette Kierkgaard på en enkelt sætning i regeringens udspil.
”Der bliver ingen statslige krav i ældreloven til, at medarbejderne skal dokumentere den pleje og omsorg de yder,” står der i udspillet.
På bagtæppet af en nylig mediesag, hvor de pårørende til en ældre dement har købt privat sygepleje, fordi plejehjemmet ikke kan sikre en ordentlig hygiejne, gik han ind i, hvad det kunne betyde, når frisættelsen tilsyneladende bliver så stor, at man ikke i fremtiden skal dokumentere noget som helst.
Her blev det faktisk uklart, hvad det var regeringen mente. – Se selv her 45 min inde i programmet.
Misforståelser får lov at stå uimodsagt
Udsendelsen illustrerede samlet set, hvor langt der er fra borgen eller ministerierne til den virkelighed, du som plejefaglig kan opleve i praksis og hvor komplekst ældreområdet er, herunder hvor vanskeligt det er for vores statsmedie, at drive substantiel oplysende journalistik.
Misforståelser som, at regeringen vil have én national takst i ældrepleje, får lov til at stå uimodsagt og gentages flere gange af en deltager (Sigurd Agersnap SF), selvom den takst regeringen har beskrevet i sit udspil, udgør under 10 pct.
Det er nemlig fortsat sådan, at kommunerne skal beregne de direkte omkostninger, ellers giver det jo ikke nogen mening at indfører en kontrolenhed.
Fakta som dette når ikke mediefalden, fordi det er for komplekst, for journalisten og måske også for hr og fru Danmark.
Regionernes udgifter til vægttabsmedicin buldre derudaf
Onsdag landede årsregnskabet for Novo Nordisk. Her kan man læse, at Novo på verdensplan solgte vægttabsmedicinen Wegovy for 31 milliarder kroner sidste år. Det er over fem gange så meget som i 2022.
I alt har 107.000 danskere har brugt vægttabsmedicinen, viser de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
På bunden lander Novo Nordisk et resultat på over 100 milliarder med en samlet omsætning på 232 milliarder kroner.
Resultatet er interessant, fordi de danske regioner forventer, at man, når regnskabet for 2023 ligger klart, har brugt over 1 milliard kroner på vægtabsmedicin som Wegovy fra Novo Nordisk, hvilket er en stigning på små 400 millioner kroner ift. 2022.
De samlede offentlige udgifter til medicintilskud i 2023 forventes at være 7,5 milliarder kroner. Dermed udgør tilskuddet alene til vagttabsmedicin cirka 15 procent af de samlede forventede udgifter til tilskud til medicin i Danmark.
Uden Novo havde vi økonomisk stilstand
Regionerne har tidligere været hejst et advarselsflag med baggrund i det stigende forbrug og dermed offentlige udgifter, som potentielt gør, at regionerne må spare andre steder.
Hertil har Administrerende direktør Lars Fruergaard Jørgensen i Novo Nordisk tidligere været ud at sige;
”Jeg føler, at vi har en medicin, der hjælper sundhedsvæsenet. Hvis man nu lod være med at give patienterne de produkter, der hjælper dem, tror jeg, at vi ender med at have nogle patienter, der skal behandles med behandlinger, der var endnu dyrere. Jeg mener, at vi er med til at spare sundhedssystemet for nogle omkostninger på den lange bane.”
Det er her værd at bemærke, at dansk økonomi Ifølge vismændene udvikler sig i to forskellige tempi.
Et hvor man indregner medicinalindustrien og et hvor man ikke medregner resultaterne i medicinalindustrien, forstået som Novo Nordisk.
Havde det ikke været for den markante produktionsfremgang i medicinalindustrien, ville udviklingen i økonomien være på linje med udviklingen i andre europæiske lande. Vi ville stå i den stilstand, som har hersket siden begyndelsen af 2022, fremgår det af rapporten fra efteråret.
Med andre ord Novo tjener helt sikkert penge på regionerne, men de sender endnu flere penge i Statskassen.
Ugen med OPS er en kommentar skrevet af redaktør Steen Houmark, hvor vi lige ser tilbage på udvalgte sager om offentligt-privat samspil fra den forløbende uge.
