Af Kasper Riedl, direktør og indehaver af konsulentfirmaet RIEDL&Co.
OK, Så lad os da tale lidt om det lønløft. Nyhedsstrømmen er nu fuld af indslag om “lønløft”, som regeringen for nyligt landede en trepartsaftale om. Nogle er glade, mens andre føler sig forbigået. Det kan der være mange holdninger til. Her er dog en lidt anden refleksion om løn på socialområdet. Men hæng lige på, for det bliver måske lidt kompliceret – men vigtigt: For er lønløftet overhovedet muligt på dette område?Lønløftet mener regeringen blandt andet skal hjælpe med at håndtere de store rekrutteringsudfordringer, der er i den offentlige sektor, ved at gøre det mere attraktivt at arbejde der. Så når socialpædagogerne får mere i løn, vil det blive lettere at rekruttere og fastholde dem. Sådan fungerer det måske i teorien, men virkeligheden er en anden.
Kan godkendes uden hensyn til lønniveau
Når et Botilbud, Børne- eller Ungehjem (eller andet under lov om socialtilsyn) godkendes i Danmark, så igangsættes der en fast proces. Her skal tilbuddet godkendes, herunder også økonomien der kommer til at danne grundlag for taksten/taksterne fremadrettet. I sådan en økonomi fylder lønudgifter selvsagt meget. Først når tilbuddet er godkendt, kan udsatte borgere, anbragte- børn og unge flytte ind. Sådan er det – og sådan må det være. Socialtilsynet stiller altså krav til rigtig meget – både fagligt, til driften og til økonomien.
Socialtilsynet godkender årligt budgetterne, herunder blandt andet tilbuddenes lønomkostninger til personalet. Men; dette sker dog uden øje for eller fokus på tilbuddenes fx løn- og ansættelsesvilkår i øvrigt. Et tilbud kan således godt få godkendt sit budget uden hensyntagen til fx lønniveauer, pensioner mv. til personalet.
Socialtilsynet tager ikke hensyn til, om det offentlige kan benytte tilbuddet
Kommuner i hele Danmark har omvendt en lokalpolitisk besluttet indkøbspolitik, samt generelle politikker vedrørende ”indkøb” eller brug af offentlige midler. Her er man (heldigvis) tydelig omkring, at offentlige midler ikke kan anvendes til køb af fx varer og tjenesteydelser hos leverandører, som ikke efterlever den politisk besluttede arbejdsklausul. Socialområdets tilbud falder her typisk ind under begrebet ”tjenesteydelser”. Beskæftigelsesministeriets cirkulære om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter fortæller os ganske kort opsummeret, at ”Leverandøren forpligtiger sig til at sikre, at de ansatte, som Leverandøren (red. samt underleverandører) beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn (herunder særlige ydelser) og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige løn- og ansættelsesforhold end de, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige områdes mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område” Det giver mening, at et socialt døgntilbud skal godkendes. Det giver også mening, at offentlige instanser alene kan gøre disse køb hos en leverandør, der tilbyder medarbejdere (og underleverandører) helt almindelige løn- og arbejdsvilkår. Det giver dog ikke mening, at Socialtilsynet kan godkende et tilbud uden at tage hensyn til, om det offentlige (som er de eneste kunder) overhovedet kan benytte tilbuddet efterfølgende? Et tilbud udvikler sig over årene. Bygninger forbedres/energioptimeres, personalet skal efteruddannes, forsikringer og lønninger stiger og meget andet. Et tilbud vil have behov for at få genbesøgt og “gengodkendt” den nye (større) økonomi hos Socialtilsynet. Til stadighed dog her uden fokus på løn- og arbejdsvilkår.
KL’s standardkontrakter giver ikke mulighed for takststigninger
Nå, men når så nu et Botilbud, Børne- eller Ungehjem sælger pladser til offentlige myndigheder, har vi den anden udfordring. Kommunernes Landsforening (KL) og derfor mange kommuner vil gerne se det ske på en af KL’s udarbejdede “standardkontrakter” for socialområdets døgntilbud. Disse kontrakter giver dog i langt de fleste tilfælde ikke mulighed for, at taksten må stige til det nye takstniveau. Dette kan gøre det noget nær umuligt for et tilbud at øge lønninger, pensioner med videre, hvis dette kræves (som det jo bør) fra kommunen. Kontrakterne muliggør altså ikke denne følgende stigning udover KL’s almindelige årlige løn- og prisfremskrivning. Omvendt vil det være krævet af Socialtilsynet, for at tilbuddet overholder det godkendte budget.
Dilemmaet for tilbuddene under Lov om Socialtilsyn består således blandt andet i, at man faktisk kan have et godkendt tilbud, uden dog lovmedholdeligt at kunne sælge sine ydelser/pladser til kommunerne, hvis ikke man efterlever arbejdsklausulen/lønvilkår mv. Man kan som tilbud så omvendt kun vanskeligt hæve taksten i de af KL udarbejdede kontraktskabeloner, så hvis man faktisk ønsker at efterleve/kunne imødekomme kravet fra kommunerne – eller at give ”lønløftet” – så ville man kun vanskeligt i praksis kunne gøre det.
I Danmark har vi i dag mange døgntilbud, der er godkendt af Socialtilsynet, men som principielt slet ikke kan benyttes af det offentlige. Paradoksalt må man sige. Og selv når lønløftet bliver implementeret på samtlige kommunale tilbud, og i fald disse tilbudspladser sælges til andre kommuner på samme KL-kontraktuelle standarder, så vil det heller ikke være muligt at opkræve den nye takst. Kommunerne vil nemlig typisk ikke kunne efterleve deres egne krav. Udfordringen findes naturligvis i lige så høj grad hos leverandører af timebaserede ydelser, som ikke er omfattet Lov om Socialtilsyn.
Disse tilbud oplever blot ikke de modsatrettede krav fra Socialtilsynet. Her bør den største opmærksomhed være, at ingen af disse virksomheder er godkendt af nogen-som-helst… Så selvom politikerne med deres lønløft ønsker bedre løn- og arbejdsvilkår, så vil det på dette område i praksis blive helt utroligt vanskeligt at indfase. Komplekst. Paradoksalt. Afgørende.
