Skip to main content

Kun 16 pct. af de innovationer der sker i forhold til den offentlige sektor, involverer private kompetencer. Det fremgår af en ny temperaturmåling fra Center for Offentlig og Privat Innovation (CO-PI) foretaget blandt 5000 offentlige virksomheder.

Hvis vi tager som forudsætning, at innovation skal være med til at øge produktiviteten i den offentlige sektor, flasher de 16 pct med privat deltagelse et skræmmende billede.

Det betyder nemlig, at mere end 80 pct. af innovationerne foregår uden involvering af den private sektor i den offentlige sektors egne cirkler.

Man er så at sige mest optaget af, at gennemfører gør-det-selv-innovationer.

Tager vi samtidig udgangspunkt i, at ingen sektor egenhændigt kan håndtere nogle af de megatrends, vi står midt i, som klimakrisen, den ændrede demografi, manglen på medarbejdere og det voksende bureaukrati, så skulle logikken tilsige, at man i højere grad ville involvere den private sektors kompetencer, ikke mindst fordi produktiviteten alt andet lige stiger mere i den private sektor.Men samarbejdet om innovation sker altså ikke i det omfang, man kunne håbe på.

Behov for kulturforandring

Hos Dansk Industri mener branchedirektør Jakob Scharff, at der er behov for et kulturskifte i den offentlige sektor:

”Vi skal ganske enkelt have skabt en kultur i det offentlige, hvor man tænker indkøb og samarbejdet med virksomhederne ind fra starten. På den måde kan vi hurtigt og effektivt få de innovative løsninger ud og skabe værdi for borgere og medarbejdere, og virksomhederne vil i højere grad se det offentlige som et attraktivt marked at investere i,” siger han til OPS-Indsigt.

Læs også: Indkøb er et overset værktøj ved innovation af den offentlige sektor 

Hos Dansk Erhverv mener markedschef Morten Jung, at tallene bekræfter CO-PI`s eksistensberettigelse og behovet for, at COPI fortsat har fokus på udvikling af nye løsninger til det offentlig.

”Den her undersøgelse understreger for mig at se to ting: CO-PI´s eksistensberettigelse, samt et kæmpe behov for øget samarbejde mellem de private og det offentlige. Ser vi på udviklingen i produktivitet, så stiger produktiviteten mere i den private sektor end i den offentlige og ud fra det, må man antage, at den private sektor er bedre til at fremme innovation også inden for serviceområdet,” siger han til OPS-Indsigt.

Professor har tidligere sagt fy-ordet

Morten Jung peger på, at professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Philipp Schröder på KL`s Kommunaløkonomiske Forum (KØF) i 2022 formulerede, at manglen på konkurrence i det offentlige betyder, at produktivitetsvæksten er lav, og derfor kan konkurrenceudsættelse effektivisere de offentlige services, så behovet for arbejdskraft bliver mindre end det er i dag.

“Sandheden er jo, at vi kan tappe ind i det her produktivitetspotentiale, blandt andet med fy-ordet udlicitering. Fordi i det øjeblik man markedsudsætter – altså alle samfund skal jo indrette sig, men det er ingen naturlov, at den offentlige sektor både skal være den planlæggende, den organiserende, den betalende og den producerende. Og hvis vi tager det med at producere ud, og lægger det via udlicitering og konkurrenceudsættelse – delvist i den private sektor – så har vi en god chance for, at vi kan finde nogle af de produktivitetspotentialer, som unægteligt må være derude,” sagde han.

Læs også: Økonomiprofessor: Udlicitering kan løse en del af arbejdskraftmanglen 

I Dansk Industri er man generelt tilfreds med, at der er så meget fokus på innovation rundt omkring på de offentlige arbejdspladser, ”men vi er nødt til sammen at blive endnu bedre til at åbne dørene og invitere erhvervslivet indenfor. Hvis kommunerne og regionerne fx skal høste gevinsterne af ny teknologi, kunstig intelligens og cirkulære løsninger, så er det noget der foregår i samarbejdet med private virksomheder,” siger Jakob Scharff.Læs også: Ny undersøgelse skal måle innovationen på 5000 offentlige arbejdspladser

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply