Kommunerne ønsker at indføre velfærdsteknologi for at afhjælpe manglen på arbejdskraft i plejesektoren. Det kan også spare penge, vurderer en ny undersøgelse udarbejdet af Teknologisk Institut. Her angiver kommunerne, at det er mangel på penge, som er en af de største barrierer.
Ud over økonomi viser undersøgelsen også, at implementering i praksis fortsat er den største barriere for kommunerne, hvilket 55,6 procent af de adspurgte angav. Dette resultat bekræfter tendensen fra foregående års lignende undersøgelser.
Men det handler ikke alene om penge eller praktisk implementering. Måske handler det om for meget frihed, hvis man spørger Morten Rasmussen, som er formand for brancheorganisation for producenter af velfærdsteknologi, Danish Care.
”Vi efterspørger en national tilgang til velfærdsteknologi, så ansvaret ikke er placeret i hver enkelt kommune. Mange kommuner ved ikke, hvor de skal starte, og de mangler et bedre overblik,” siger Morten Rasmussen til Fagbladet FOA.
Man har ganske enkelt brug for en national database og en systematisk vidensdeling på tværs af kommunerne.
”Vi skal ikke pege på konkrete virksomheder, men på nogle løsningsområder, som har en dokumenteret effekt,” siger Morten Rasmussen.
Kontorchef i Center for sundhed og ældre i KL, Nanna Skovgaard, kender godt kritikken.
”Målet om at være digital først er noget, vi er helt indstillet på at gå ind i. Vi tror på, at man skal vælge nogle få teknologiområder, hvor man sætter en forpligtende aftale ind,” siger Nanna Skovgaard til Fagbladet FOA.
Et kæmpe markedspotentiale
Men hvor målrettet investeres der egentlig i velfærdsteknologi?
På den nyligt udsendte finanslov for 2024 nævnes begrebet velfærdsteknologi kun en enkelt gang. Det sker under overskriften en værdig ældrepleje, hvor man afsætter 150 millioner kroner, der i øvrigt også skal gå til faste teams og en udvidelse af Plejehjemsoversigten.
Herudover har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i november meddelt, at man ville investeret 69 millioner kroner i ti projekter, for at sætte konkrete skub i implementering og skalering af velfærdsteknologi.
De ti projekter har det tilfælles, at de udvikler teknologier, der via digitalisering og automatisering frigiver medarbejderressourcer i sundheds- og ældresektoren, og reducerer indlæggelser og akutte behandlinger, så behandlingsudgifterne reduceres.
“Der er et kæmpe markedspotentiale for de danske virksomheder, der kan hjælpe med at frigøre hænder i velfærdssektoren. Derfor mener vi også, at det er rigtigt vigtigt og godt givet ud at investere i velfærdsteknologi, der både kan være med til at styrke konkurrenceevnen og samtidig gøre en forskel for syge, ældre og borgere med handicap,” siger bestyrelsesmedlem, Nanna Højlund i en pressemeddelelse.
Behov for skalering
Nanna Skovgaard fortæller, at KL de seneste par år har brugt flere kræfter på at styrke kommunerne i brugen af velfærdsteknologi. Her har man bl.a. oprettet et teknologipartnerskab for kommunerne, hvor de kan udveksle ideer og få hjælp til at implementere digitale løsninger, som for eksempel skærmbesøg i hjemmeplejen.
Hverken Morten Rasmussen eller FOAs formand Mona Striib er tilfreds med kommunernes nuværende tilgang. De efterlyser fornuftig skalering.
”Når alle kommuner vil have deres egne selvstændige og unikke løsninger, spærrer det vejen for at gøre noget fornuftigt og rentabelt,” siger hun til Fagbladet FOA.
”Det er godt, at KL opfordrer til at inspirere, men det er halvfrivilligt og ikke forpligtende. Hvis de store kommuner er enige om, hvilke teknologier der har det største potentiale, så kan deres erfaringer være grobund for en national tilgang,” siger Morten Rasmussen.
