De mange tilsyn på velfærdsområderne har et stort politisk fokus i bl.a. regeringsgrundlaget, hvor man lægger op til en sanering, men samtidig oplever mange i praksis, der er plads til forbedring, det fremgår bl.a. af Socialstyrelsens årsrapport for de fem socialtilsyn.
Men hvorfor har vi tilsyn? Hvad skal de kunne – og hvordan sikrer vi, at tilsynene fremadrettet har fokus på læring, kvalitet og forbedringer?
Det var nogle af omdrejningspunkterne på en temadag afholdt af Selveje Danmark og Dansk Erhverv for 150 aktører på tværs af de store velfærdsområder med repræsentanter fra myndigheder og leverandører.
”Hvad vil vi med tilsyn? – Skal det være mere kvalitet, mere patientsikkerhed, mere faglighed? – Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver målt på det, jeg skriver og ikke det jeg udfører,” lød det fra Torben Hollmann, der er centerchef for social- og sundhedsområdet i Næstved Kommune.
Han ønskede tilsynsmodellen gentænkt med det samme.
Torben Hollmann var en af de seks oplægsholdere, som Dansk Erhverv og Selveje Danmark havde inviteret til at komme med hver deres perspektiv, hvad enten de kom fra Styrelsen for Patientsikkerhed, et socialtilsyn eller leverandørleddet.
Læs også: Socialstyrelsen: Tilsynene bør udvikle deres dialogiske praksis
Temadagen blev faciliteret af henholdsvis branchedirektør Tony Bech fra Dansk Erhverv og direktør i Selveje Danmark Jon Krog.
”Når Dansk Erhverv og Selveje Danmark derfor sætter fokus på tilsyn, så er det ikke fordi, vi ønsker tilsynet nedlagt,” lød det i velkomsten fra Jon Krog.
”Med denne temadag giver vi tilsynet et tilsynstjek, og sætter fokus på de løsninger, der kan sikre, at tilsyn på velfærdsområdet i højere grad bidrager til, at vi når målet om kvalitetsvelfærd”, sagde Tony Bech.
Står udbyttet mål med indsatsen?
Torben Hollmanns indledende oplæg gav genlyd af klapsalver i den gamle børssal og siden har man kunne følge en strøm af bemærkningerne på LinkedIn.
Han gav udtryk for, at tilsyn fratager borgernes selvbestemmelse og skaber medarbejdere med lavt fagligt selvværd. ”Jeg træder ind i borgernes eget hjem ikke på en sygehusafdeling. I ville alle dumpe tilsynets øjne, hvis tilsynet kom hjem til jer!” sagde han med et smil henvendt til de lyttende deltager.
”De fleste lytter, når Torben taler. Og med god grund for han fremlægger en vigtig pointe, når han siger, at `vi bliver målt på det, vi skriver, vi gør og ikke på det, vi gør.´ Selv om mange kommunale og private leverandører har gode oplevelser med tilsyn, så er det vigtigt at tage snakken om hvor mange ressourcer, der bruges på tilsyn, og om udbyttet står mål hermed,” skriver Sara Backe specialkonsulent i KL på LinkedIn.
`Call-in´ funktion ved modsatrettede tilsyn
Tilsynschef Peter Bjerregaard Andersen fra Socialtilsyns Syd fortalte, at han drømte om, at man i fremtidens tilsyn kan få mulighed for en ‘call-in’ funktion til tilsynet, når der opleves modsatrettede krav fra forskellige tilsyn.
I Selveje Danmarks undersøgelse om leverandørernes oplevelse af tilsyn, er der blandt medlemmerne fx eksempler på, at Brandtilsynet ønsker frie flugtveje, mens Ældretilsynet ønsker mere hjemlighed. Eller Brandtilsynet vurderer, at håndsprit udgør en brandfare, mens Sundhedstilsynet og Fødevaretilsynet ønsker lettilgængelig håndsprit for at understøtte bedre hygiejne.
Margrethe Langer der er direktør i den selvejende organisation SUF, fortalte, at det sociale tilsyn koster dem 1,2 millioner kroner om året. Oveni det kommer ressourcerne i afdelingerne før og efter et tilsyn. ”Men at tilsynet er det værd, når det møder virkeligheden med nysgerrighed og kan afvige fra dagsordenen og konceptualiserede interviewguides,” lød det.
Målrettet uddannelse af tilsynskonsulenter
Flere gang blev deltagerne sat til at arbejde med fokus på fremtidens tilsyn ved de runde borde mhp at indsamle afsæt for en række anbefalinger til politikere og ministerier, ”Så vi måske kan lægge de første sten til tilsyn der understøtter det helt centrale – nemlig velfærdstilbud hvor det enkelte menneske får den bedst mulige hjælp og støtte,” lød det fra Jon Krog.
Under en af refleksionsrunderne sagde forretningsdirektør i Incita Brita Stallknecht bl.a.:
”Vi er glade for, at det ikke er kommunerne, der skal føre tilsyn, men ved vores bord har vi den bekymring, at der er behov for en metodisk og målrettet uddannelse af de tilsynsførende.”
Det er interessant for i Socialstyrelsens årsrapport oplever de fleste tilsynskonsulenter gode muligheder for efteruddannelse, men de efterspørger dog kompetencer på tre områder.
Det handler om metoder og tilgange, psykiatriområdet og udviklingsforstyrrelser, samt lovgivningsområdet ift konkret lovgivning og forvaltning. Det sidste er dog efterspurgt af en mindre del af de tilsynskonsulenterne.
