Store årgange af ældre er på vej til at tjekke ind blandt de ældste, men samtidig er efterspørgslen på plejeboliger faldet markant de seneste år. Visitationsgraden er ganske enkelt på noget af en rutsjetur.
Samtidig med at en af de største generationssegmenter nogensinde – babyboormergenerationen – er ved at tjekke ind blandt de ældste falder visitationsgraden år for år med 0,5 pct., hvis man kigger ind i tal fra Danmarks Statistik.
Selvom det bør ikke være en overraskelse, at babyboomergenerationens første årgange tjekker ind som 80-årige i 2026, så er udviklingen i visitationsgraden så markant, at den er stik mod forventningen.
”Det er en joker i den sammenhæng. Og spørgsmålet er her om vi i virkeligheden skubber en stor pukkel foran os, måske godt hjulpet af sund aldring, hvor de ældre levere længere bedre,” siger administrerende direktør i OK Fonden Ulrik Ahrendt-Jensen til OPS-Indsigt.
Han er bekymret for, at vi overser nogle faktorer og pludselig står med mange ældre, der efter et længere liv med sund aldring får en brat faldende sundhedskurve, og dermed efterspørge pleje i større mængde, så vi måske på et tidspunkt står med et større kapacitetsunderskud end vi kan forudse.
Visitationsgraden falder
Men hvad er det konkret, vi kan iagttage på plejeboligområdet?
Danmarks Statistik belyser bl.a., at vi de seneste år har kunnet iagttage flere forandringer i forholdet mellem de ældre og deres efterspørgsel af plejeboliger. Andelen af den ældre befolkning over 75 år som bor i plejebolig, er nemlig faldet inden for de sidste 12 år (2010 – 2022).
I 2010 boede 15 pct. af de 75+ årige i en pleje- eller ældrebolig, men i 2022 var dette faldet til 9 pct. ifølge Danmarks Statistik.
For de 80-årige har man de seneste år set et gennemsnitligt fald pr år i visitationsgraden alene til plejebolig på 0,5 pct.
Årsagerne til at der år efter år forholdsmæssigt bliver visiteret færre til en plejebolig, kan være flere uden, at man præcis kan pege på en enkelt årsag. Der er antageligvis tale om et samspil mellem flere faktorer som kommunernes økonomi, visitationskriterier, manglende lyst til at komme på plejehjem, teknologi, privat velfærd og en stærkere sundhedstilstand.
Det handler ikke alene om tilpasning til økonomien
I udgangspunktet, set i lyset af kommunernes pressede økonomi, er det nærliggende at tro, at kommunerne har skærpet visitationskravene, fordi man ikke har råd til at bygge plejeboligerne og dermed løser udfordringen ved at reducere visitationsgraden af ældre over 80 år til en plejebolig.
Den antagelse passer godt sammen med, at der omvendt ikke har været den store udvidelse af plejeboligsektoren. Vi har tidligere på OPS-Indsigt skrevet om, hvorledes plejehjemssektoren kun er vokset med 2,6 pct inden for de sidste 5 år, svarende til en gennemsnitlig vækst på 0,5 pct inden for de sidste 10 år ifølge Danmarks Statistik.
Det er her værd at bemærke, at næsten 90 pct. af væksten i plejeboliger fra 2018 til 2022 udgøres af friplejehjem, hvis byggeri typisk ikke belaster kommunernes anlægsramme.
Vi har på OPS-Indsigt talt med fem repræsentanter fra kommunerne på ældreområdet. De køber ikke alle antagelsen om, at det alene en reduktion af visitationskriterierne og økonomi, der er årsagen til at færre bliver visiteret til en plejebolig. Det er rigtigt at kommunernes service- og anlægsramme generelt er presset, lyder det, men flere kommuner har beregnet sig til, at de først har kapacitetsproblemer tættere på 2030. Det passer godt med Danmarks Statistik, hvis man ser på de enkelte kommuner.Det generelle fald i visitationsgraden kan altså ikke alene forklares som en spare- og kapacitetsøvelse fra kommunernes side.
Mindre lyst og mere teknologi
Flere kommuner peger overfor OPS-Indsigt på, at de ikke har reduceret i deres kriterier. Det vil sige strammet visitationen med henblik på at færre kan få en plejebolig. De henviser til, at dels giver man meget få afslag på en plejebolig, dels har man oplevet en faldende søgning særligt efter corona. Her oplevede en del ældre og pårørende, at de var afskåret fra hinanden.
Argumentationen med, at de ældre er blevet mindre interesserede i at komme på plejehjem, passer i et vist omfang med en undersøgelse fra Dansk Erhverv, som vi tidligere har gennemgået her på OPS-Indsigt. Den viste nemlig, at kun 13 pct af de såkaldte før-ældre mellem 60 og 69 år ville vælge et kommunalt plejehjem.
Desuden fremhæver flere sundhedsfaglige vi har talt med, at teknologi gør, at nogle ældre kan blive længere i eget hjem. Vi har de seneste år fået en forbedret de teknologiske løsninger, hvad enten det drejer sig om bidétsæder med indbygget skylle-og tørrefunktion, kropsbårne nødkald, eldrevne benløftere og ind- og udstigningssenge, hvor lejet kan dreje 90 grader. Alt sammen teknologi der kan medvirke til at gøre borgeren både tryg og mere selvhjulpen.Hertil kommer digitale muligheder, der indbefatter videobesøg, elektroniske medicinæsker med dosispakker, automatiske robotstøvsugere med mere.
På det her tidspunkt har vi endnu ikke talt om de logistiske og styringsmæssige forbedringer i hjemmeplejen som trods alt sker i disse år, hvor mellem 35-40 pct., af borgerne via frit valg vælger en privat leverandør, lidt afhængig af hvilke ydelser du fokuserer på.
Bestemmer selv med privat hjælp
Øget privat velfærd bliver fremhævet, da vi ringer rundt. Muligheden for privat tilkøb giver nemlig for nogle borgere en oplevelse af øget selvbestemmelse og i visse tilfælde betegnes den ansatte borgeren køber til ekstra rengøring som ”den faste hjælper” eller ”min egen hjælper”, som de ti borgere vi har talt med, udtrykker det.
”De fylder ligesom ud mellem alle dem fra kommunen,” siger Anne Henriksen på 78 år, der gangbesværet, inkontinent og lider af vejrtrækningsbesvær. Hun har valgt, at få den praktiske hjælp fra en privat frit-valgs-leverandør i Gladsaxe Kommune og det plejemæssige fra kommunen, men det er i hendes verden den praktiske hjælp, der binder dagen sammen. Her kan hun i øvrigt også tilkøbe ekstra rengøring og havehjælp.
”For det kan jeg jo ikke få hos kommunen og med Grøn Rengøring kan jeg selv bestemme en masse ting,” siger hun til OPS-Indsigt.
Det er ofte været italesat blandt private leverandører af frit-valgs-ydelser på hjemmeplejeområdet, at det var begrænset med tilkøb de havde hos borgerne og det slet ikke kunne betale sig. Samtidig har vi haft en heftig debat om kommunernes og meget svingende priser, som vi ofte har beskrevet her på OPS-Indsigt.
Det sidste skulle tale for, at de private leverandører ikke havde de stor sorte tal på deres bundlinje, men et view på regnskaberne fra en række frit-valgs-leverandører viser, at særligt den gruppe der beskæftiger sig med mere og andet end hjemmepleje har pæne regnskaber.
Sund aldring en joker
Endelig er der den sidste og nærliggende grund til, at der er færre ældre over 80 år end tidligere som kommer på plejehjem. Det handler om sund aldring. De ældre er ganske enkelt blevet sundere, men det er også det, Ulrik Ahrendt-Jensen kalder en joker.
Tesen om den sunde aldrings effekt kan på mange måder passe sammen med, at der er sket et relativt stort fald i visitationsgraden for eksempelvis aldersgruppen af ældre over 90 år ifølge Danmarks Statistik. Her boede 42 pct. af alle 90+ i en pleje- eller ældrebolig i 2010, men i 2022 var andelen faldet til 31 pct.
Spørgsmålet er om visitationsgraden fortsat vil falde, af de udvalget årsager vi ovenfor har behandlet og om vi som samfund har forberedt os godt nok på, at babyboomer-generationen ankommer?
Det behandler vi i en række andre artikler i den kommende tid, herunder om byggeriet er rustet til at bygge mange flere plejehjem, skulle det blive nødvendigt.
Opdatering:
Ældrebølgen: Demografien stikker af og plejehjemsbyggerierne halter bagefter (www.ops-indsigt.dk)
