Skip to main content

Det er sket før og det vil ske igen, at en leverandør af frit valg trækker sig fra en kommune. Der er talen om tilbagevendende bevægelse særligt i efterårsperioden, som vi flere gange har skrevet om her på OPS-Indsigt. 

Midt i efterårsferien er det så ude i medierne, at en leverandør trækker sig fra Vordingborg Kommune. Der er ikke tale om en egentlig nyhed, da leverandøren trak sig allerede fra kontrakten i sommers, men den bliver interessant, fordi casen lige fint i kølvandet på det stadigt stigende pres på ældreministeren ift en kommende ældrelov.

Konkret hænger det således, sammen, at sidste efterår besluttede kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune at justere i kvalitetsstandarden for praktisk hjælp, så borgere, når de er blevet re-visiterede efterfølgende, alene kan tilbydes rengøring fjerde uge i stedet for hver anden uge, sådan som det var indtil beslutningen i 2022.

Begrundelsen for at reducerer rengøringsstandarden med 50 procent var som i mange andre kommuner nødvendigheden af at reducere det forventede forbrug, så det matchede budgettet, fremgår det af referatet fra det politiske udvalg i efteråret 2022

”For at nå i mål med budgettet skal der visiteres ned med ca. 5.000 timer fra niveauet i 2022 (i procent svarer det til en visitationsnedgang på ca. 8,5 %),” skriver forvaltningen til politikerne, da man følger op på visitationen i marts 2023.

Rammer hårdt

”Jeg kan slet ikke se, at vi kan løfte opgaven længere. Der bliver bare mere og mere beskidt, og vi kan ikke leve med det. Det kan vi simpelthen ikke, siger Dorte Mikkelsen til TV 2.

Hun ejer DM Renservice og reduktionen rammer hårdt, da virksomheden alene er godkendt til rengøring og hvis man kender lidt til ydelsessammensætningen på hjemmeplejeområdet, vil man vide, at hovedparten af ydelserne inden for området ”praktisk hjælp” er rengøring.

En halvtreds procents servicereduktion er derfor noget der kan mærkes i en frit-valgs-virksomhed godkendt til at levere praktisk hjælp.

Dorte Mikkelsen peger desuden på, at en af konsekvenserne ved at reducerer rengøringen med halvtreds procent hen over en måned er, at ”skidtet” ikke bliver mindre med tiden, men giver mere arbejde, når den ansatte så kommer forbi.

Vordingborg er ikke alene

På landsplan er rengøringsområdet et område, hvor mange kommuner har haft planer om at spare på ift ældreområdet i 2024. Det viser et notat fra ÆldreSagen, som NB-Ældre gennemgik i september.

Her forventede 29 kommuner at spare på rengøringen til de ældre, kun 13 kommuner havde tanker om besparelser på plejehjemmene, hvor 10 påtænkte besparelser på rengøringen på både hjemmeplejen og plejehjem.

Men selvom DM Renservice har opsagt kontrakten med Vordingborg Kommune, skal borgerne i kommunen ikke være bekymrede for, at de ikke kan vælge en privat leverandør. Ud over DM Renservice har kommunen tegnet nemlig kontrakt med fire andre private leverandører ifølge kommunens hjemmeside, heraf levere de tre tillige personlig pleje.

Så hvorfor stopper DM Renservice?

”Fordi jeg havde ikke lyst til, at mig og mine kollegaer skulle knokle os selv halvt fordærvede. Jeg ved godt, at ingen er uundværlige, så lortet kører jo bare videre. Jeg ville ønske, at flere sagde: “Nu er nok nok, vi kan ikke arbejde under de vilkår”, siger Dorte Mikkelsen.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply