Af Jon Krog, branchedirektør, Selveje Danmark, Tony Bech, branchedirektør, Dansk Erhverv og Charlotte Møller Pedersen, bestyrelsesformand, FADDEn af de politiske sager, som Folketinget skal behandle først dette efterår, er to lovforslag knyttet til den politiske Aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge. Med lovforslagene er der et politisk ønske om at styrke undervisningen for de omkring 3300 børn og unge, der går på interne skoler i dagbehandlingstilbud eller på børne- og ungehjem.
I Dansk Erhverv, Selveje Danmark og FADD bakker vi op om de politiske intentioner bag den politiske aftale. Det er helt afgørende, at børn og unge modtager et undervisningstilbud, der lever op til Folkeskolelovgivningen, og matcher de unges behov og udfordringer. Det er meget svært at være uenig i.
Men vi ser også en række udfordringer knyttet til lovforslagene. Særligt ét element kan vise sig at blive både undergravende for de selvejende- og private skoletilbud, og det kan resultere i, at børn og unge ikke modtager det rette tilbud. Økonomiske incitamenter kan stå i vejen for det rette skoletilbud I den nye lovgivning, der blev sendt i høring i april 2023, åbnes der for, at beliggenhedskommunen kan styre henvisningen af konkrete børn til et skoletilbud – også udenom bopælskommunes ønsker. Helt konkret betyder det, at når barnets bopælskommune har visiteret barnet til et børne- og ungehjem og en intern skole i en anden kommune, kan beliggenhedskommunen henvise barnet til et andet skoletilbud i kommunen, f.eks. kommunens eget skoletilbud.
Det er meget bekymrende, fordi en beliggenhedskommune dermed kan forsinke eller forhindre et samarbejde mellem en bopælskommune og et skoletilbud. Ligesom det kan betyde, at børn og unge i sidste ende ikke modtager det rette tilbud, fordi økonomiske hensyn bliver vægtet højere end barnets behov.
Det er desværre ikke svært at forstille sig, at en kommune revisiterer et barn til eget skoletilbud, hvis tilbuddet mangler elever og kører med underskud. Særligt i en tid med stort fokus på budgetbesparelser, indhegning af udgifter og hjemtagning af opgaver. Kommunen kan lukke et ikke-offentligt skoletilbud Vi finder det dybt problematisk, at lovforslagene på den måde sammenblander myndighedsopgaver, så beliggenhedskommunen både kommer til at drive tilbud, godkende tilbud, være tilsynsførende og endelig henvise børn og unge til specialundervisningstilbud.
I yderste konsekvens kan en kommune beslutte at de facto lukke et ikke-offentligt skoletilbud. Ikke fordi tilbuddet ikke driver et relevant og godt skoletilbud, som andre kommuner henviser børn og unge til, men fordi det er placeret i en kommune, der har en selvstændig økonomisk interesse i at få elever ind på deres tilbud.
Ønsker politikerne at sikre børns og unges retssikkerhed og det bedste skoletilbud, så bliver de nødt til at rydde op i lovgivningernes sammenblanding af myndighedsopgaver, så kommunale styrings- og budgetlogikker ikke ender med at få forrang for børn og unge.
