”Det er meget overraskende, at man lige pludselig på den her måde sætter et vanvittigt vigtigt tema som ældreområdet bagerst i rækken – Jeg undrer mig over, at vi har en regering, der ikke kan arbejde med flere større temaer på en gang,” siger administrerende direktør i KA Pleje Karsten Høgild til OPS-Indsigt.
Udtalelsen falder i forlængelse af statsministerens åbningstale.
I december annoncerede SVM-regeringen i regeringsprogrammet, at man vil starte frisættelsen af den offentlige sektor med ældreområdet. Det skulle gå foran og det fremgår også af regeringens lovprogram, men i statsministerens åbningstale ved Folketingets åbning tirsdag, kunne man høre, at planen om at man rullede frisættelsen ud på ældreområdet før alle andre var ændret en smule.
”Vi skal videre på velfærd med frisættelsen. Vi starter med folkeskolen. Derefter et omfattende udspil på ældreområdet,” sagde Mette Frederiksen.
I regeringsgrundlaget for SMV-regeringen stod frisættelsen af folkeskolen længere nede i teksten.
Bekymret for konsekvenserne
Umiddelbart kunne man sige, at rækkefølgen for frisættelse ikke betyder så meget, men planændringen fortæller måske noget om de udfordringer embedsværket i Ældreministeriet og ministeren sidder med i forhold til at rulle frisættelsen ud. Ældreområdet er så at sige viklet ind i flere komplicerede lovkomplekser så som retssikkerhedslov, forvaltningslov, service- og sundhedslovsbestemmelser.
”Folkeskoleområder er naturligvis et væsentligt område at få frisat, men det er ærgerligt, hvis der er tale om en længere udsættelse, for vi kommer tættere og tættere på et tidspunkt, hvor det virkeligt brænder på i forhold til ældreområdet,” siger markedschef i Dansk Erhverv Morten Jung.
Han henviser bl.a. til den voldsomme demografiske udvikling i forhold til ældre over 80 år og den manglende vækst i antallet af plejeboliger, hvor kommunerne ikke bygger tilstrækkeligt med nye på grund af det pressede anlægsloft og heller ikke ser ud til, at invitere friplejeleverandørerne ind i det omfang der er behov for.
”For det tager alt andet lige noget tid at få bygget de nødvendige plejeboliger,” siger Morten Jung.
En udsættelse vil presse området
”En længere udsættelse af ældreområdets frisættelse vil øge presset endnu mere. Den unfair konkurrence der er mellem de offentlige og private leverandører, bliver jo ikke løst, hvis regeringen rykker frisættelsen markant ud i fremtiden, vi må her forvente, at Venstre fortsat er garant for borgerens fri valg,” siger Morten Jung.
Hos KA Pleje er Karsten Høgild stærkt bekymret for, at den rokade statsministeren giver udtryk for, kan få store konsekvenser for det frie valg på hjemmeplejeområdet, hvor der bliver stadig færre private leverandører. ” Og vi ved, at borgerne ønsker det frie valg, derfor har vi brug for den nye ældrelov, som noget af det første” siger han til OPS-Indsigt.Dykker man ned i regeringens lovprogram for 2023 – 2024 som udkom samtidig med, at Mette Frederiksen holdt hendes åbningstale, så kan man under opgaverne for Ældreministeriet læse, at regeringen vil fremsætte et forslag til en ny ældrelov i februar 2024 som en del af frisættelsen af den offentlige sektor. Her står der modsat, det Mette Frederiksen sagde:
”Lovforslaget fremsættes som led i regeringens ønske om at gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor, som skal starte på ældreområdet.”