For halvandet år siden viste en rundspørge fra analysevirksomheden Wilke, at kun en tredjedel af danskerne mente, at staten skulle sælge sine aktier i PostNord, men efter postforliget i sommers er opbakningen til et salg rykket til over halvdelen.
Det fremgår af en artikel i Mobilitywatch.
Wilke-målingen viser denne gang, at 52 pct. af respondenterne mener, at staten bør frasælge sin aktiepost. 24 pct. svarer omvendt ”nej” til et salg, mens 24 pct. svarer ”ved ikke.”
Postaftalen er indgået af SVM-regeringen samt Liberal Alliance, Konservative, Radikale Venstre, Alternativet og Nye Borgerlige. Den medfører, at staten ikke længere vil udpege PostNord til at sikre den såkaldte befordringspligt. Den opgave bliver i stedet udlagt til markedet, så private vognmandsvirksomheder kan varetage den på lige vilkår.
Da aftalen blev indgået, var der stor glæde hos John A. Skovrup, som er bestyrelsesformand i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport,
”Vi har længe kæmpet for at gøre op med den ulige konkurrence på post- og pakkemarkedet fra det statsstøttede PostNord. Og denne aftale er et stort skridt i den retning, som transportminister Thomas Danielsen (V) skal have stor ros for,” sagde John A. Skovrup til ritzau i forbindelse med aftaleindgåelsen.
For ham at se var det en kæmpe sejr for de danske vognmænd, og forbrugerne, at staten langt om længe tog den statsstøttede befordringspligt fra PostNord.
”For de private virksomheder tilbyder allerede fremragende post- og pakke løsninger over hele landet, og der er ingen grund til at staten kaster en masse skattekroner efter Post Danmark for at få den opgave løst, bare fordi den er statsejet,” lød det fra John A. Skovrup.
Vil ikke trække tæppe væk
Hen over sommeren er flere politikere er ligesom borgerne ved at rykke deres holdning til et eventuelt salg.
Det drejer sig bl.a. om de konservative og Liberal Alliance, hvor man har svært ved at se ideen med fortsat at have 40 pct. af selskabet på statens hænder.
”Hvorfor skal vi blive ved med at eje noget, som det offentlige ikke har behov for? Markedet kan jo selv klare det, og det viser vi også med den her aftale,” lyder det fra Liberal Alliances transportordfører, Jens Meilvang til MobilityWatch.
Mens borgere og flere politikere tilsyneladende er ved at sig i retning af et salg, så er meldingen anderledes fra transportminister Thomas Danielsen (V).
”Vi kommer ikke til at trække tæppet under Postnord. Vi sikrer, at Postnord kan konkurrere på lige vilkår med alle andre virksomheder, og det er det, der er det afgørende – at vi sætter den rigtige pris for det samme produkt,” lyder svaret.
Kan blive vanskeligt at komme af med
Staten ejer et utal af selskaber helt eller delvist og det er jævnligt til debat om man skal sælge konkrete selskaber og høste gevinsten ved det man har opbygget. Energiselskabet DONG Energy blev solgt, mens Helle Thorning-Schmidt (S) var statsminister og Bjarne Corydon (S) finansminister.
Det gav Bjarne Corydon øgenavnet `Blå Bjarne´.
Men et er at sælge et overskudsgivende selskab som DONG, noget andet bliver at finde en køber til PostNord, der har været i krise og øknomisk omlægning de seneste mange år.
Det er nemlig ikke givet, hvis man spørger Per Nikolaj Bukh, der er økonomiprofessor ved Aalborg Universitet.
Han er flere gange blevet interviewet til medierne om salg af offentlige virksomheder og har fulgt PostNord. For ham at se er det ikke sandsynligt, at de private konkurrenter er interesseret i at købe bl.a. ud fra en betragtning om, at det ikke er en givet ting, at hovedaktionæren – den svenske stat, som ejer 60 pct., er interesseret i en privat makker i bestyrelsesrummet.
Han vurderer derfor, at et salg er meget uvist.
”Derfor kan det være, at den danske stat siger, at nu har man trods alt ejerskabet, og så må man beholde det, hvis man ikke kan komme af med det,” lyder det fra Per Nikolaj Bukh.
