“Helt grundlæggende er det et marked, hvor der er kronisk underudbud. Det er aldrig sundt for priserne. Det giver simpelthen et opadgående pres på priserne. Så det er en helt grundlæggende problemstilling.”
Sådan lød det fra professor Torben Tranæs til OPS-Indsigt i maj måned i en kommentar til den meget omtalte Tranæs-rapport, hvor man bl.a. skriver om det specialiserede socialområde:
”Den markedslignende ramme er generelt udfordret af en række forhold, som begrænser konkurrencen. Og reel konkurrence er en væsentlig forudsætning for et velfungerende marked med priser, der svarer til omkostningerne.”
Læs også: Tranæs-rapporten sigter mod et velfungerende marked på socialområdet
En stigning på 20 procent
Her først i august kunne man så i et referat fra socialudvalget i Slagelse Kommune læse følgende:
”Den altoverskyggende udfordring er, at de dyreste borgere fortsat bliver dyrere, hvilket også er en landsdækkende udfordring. Ser vi på de 20 dyreste borgere i myndighed, så kostede de ca. 71 mio. kr. i 2022. I 2023 koster de 20 dyreste borgere ca. 85 mio. kr. Antallet af leverandører, som takker ja til disse særlige sager, er relativt få, og dermed kan leverandøren også reelt set selv definere en pris.”
En stigning på 14 millioner kroner for at passe de samme 20 borgere svarer til en stigning på knapt 20 pct.
Det skal her bemærkes, at de 20 omtalte borgere er en sammensat gruppe med komplekse problemstillinger, der ifølge kommunen er belastet af en eller flere kombinationer af, psykiatriske diagnoser, mental retardering, udadreagerende adfærd og misbrug.
Ofte kan man kun finde en udbyder
Men hvad er det så for nogle leverandører, der står for de relativt store prisstigninger?
”Ja, det er voldsomt, det her, men det er vigtigt at sige, at det ikke kun er private aktører, der skruer priserne op. Det kan også være os selv i kommunen, der vælger at sætte flere ressourcer af til en borger. Det kan også være, at gruppen af de 20 dyreste borgere ændrer sig fra år til år. Der kan komme nye til,” siger chef for Handicap og Psykiatri Lone Berner Wolff til Sjællandske Nyheder.
Hun oplyser desuden, at udgifterne for de 20 borgere lige nu fordeler sig med 30% på kommunale tilbud, 20% på regionale tilbud, 45% på private tilbud og 5% på andre tilbud, samt at langt de fleste penge går til lønkroner.
Prisstigningerne er med andre ord ikke udelukkende drevet af offentlige (regionale og kommunale) eller private tilbud og det er interessant, fordi der ofte i debatten har været en fortælling om, at de stigende priser blev skubbet i vejret af de private.
”Der er altså ikke én udbyder, der sidder og skruer priserne i vejret, men ofte er der kun en enkelt udbyder, der tilbyder det, vi har brug for, og så kan de komme med en pris, vi skal betale,” siger Lone Berner Wolff.
Hun peger på, at kommunerne lovgivningsmæssigt er forpligtede til at finde det rette tilbud til borgeren og det gør det rigtigt svært med en i forvejen stram økonomi, derfor må hun lede andre steder for at finde pengene, når priserne stiger. ”Jeg kan love dig, at der ikke findes nogle nemme steder at spare penge indenfor handicap, psykiatri og misbrug,” lyder det fra Lone Berner Wolff.
Som forbruget ligger lige nu kommer socialområdet i Slagelse Kommune til, at få en samlet budgetoverskridelse på 6,7 millioner kroner i 2023 fremgår det af udvalgsreferatet.