Ni ud af ti kommuner overskrider deres budgetter på ældreområdet. Det viser en ny kortlægning fra Dansk Erhverv.
”Når størstedelen af kommunerne overskrider deres budgetter, betyder det, at de fastlagte afregningspriser ikke er retvisende for de faktiske omkostninger ved at levere efter kommunens fastlagte serviceniveau. Det er problematisk for både borgernes frie valg, for kommunens økonomistyring og for leverandørerne selv,” siger markedschef Morten Jung i et nyhedsopslag.
I stedet mener Dansk Erhverv, at afregningspriserne til ikke-kommunale leverandører bør fastlægges ud fra regnskabstal, der i højere grad afspejler de reelle omkostninger ved de leverede ydelser.
Dansk Erhverv rejser ifølge professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, Kurt Houlberg en relevant diskussion om afregningspriserne på ældreområdet, men Dansk Erhvervs analyse kvalificerer ikke diskussionen.
”Det er en relevant diskussion om afregningspriserne på ældreområdet skal være baseret på budgetter eller regnskabsdata. Den analyse, som Dansk Erhverv laver her, kan dog ikke kvalificere diskussionen om, hvorvidt det er bedre at bruge regnskabstal end budgettal, fordi den ikke siger noget om, hvorvidt kommunernes faktiske udgifter per ydelse er større eller mindre, end der var budgetteret med,” siger Kurt Houlberg til Sjællandske Nyheder.
Ikke alle budgetoverskridelser påvirker timeprisen
Kurt Houlberg peger på, at budgetoverskridelserne kan skyldes tre ting, hvoraf de to ikke påvirker afregningspriserne for de private leverandører.
Det kan skyldes, at flere ældre modtager hjælp og at modtagerne får mere hjælp. Noget som ikke påvirker timeprisen i hjemmeplejen eller døgntaksten på plejehjem. Her er det værd at bemærke, at vi allerede i 2030 har udsigt til 135.000 flere 80-årige ifølge Danmarks Statistik, hvilket svarer til en stigning på 46,2 pct.
Der hvor prisen per time eller døgn bliver påvirket ifølge Kurt Houlberg er, når udgifterne per ydelse er blevet en anden, end det der var budgetteret med.
Man kan altså ifølge ham ikke udlede, at blot fordi kommunerne bruger flere penge end budgetteret, så har det automatisk en effekt på timeprisen.
Giver sværere rammevilkår
Hos Dansk Erhverv er man bekymret for en tendens, hvor kommunerne ved budgetlægningen maler et alt for optimistisk billede af virkeligheden og det finder man problematisk, fordi de overskredne budgetter ikke kun påvirker kommunerne selv, men også deres leverandører.
”Budgetoverskridelser tegner et billede af en presset kommunal økonomi, hvor forudsigelserne om udgifter til ældreplejen derfor bliver for positive. Samtidig betyder store budgetudsving i de enkelte kommuner, at kommunens leverandører af ældrepleje får sværere rammevilkår at arbejde under – de ved ikke, om de får den rette pris for deres service, når prisen baseres på budgettal, og det risikerer igen at gå udover de ældre,” siger Morten Jung.Problemet er i følge Dansk Erhverv aktuelt i hele landet, men på tværs af regionerne er det kommunerne i Region Hovedstaden, der overskrider budgettet på ældreområdet mest med gennemsnitligt 5,9 pct. Herefter følger Region Syddanmark og Sjælland med henholdsvis 5,6 og 5,3 pct. og dernæst Region Nordjylland med 4,7 pct. Sidst kommunerne i Region Midtjylland, der har overskredet deres budgetter med et gennemsnit på 3,5 pct.
”Det er utrolig vigtigt for vores fælles velfærdssamfund, at vi har samme pris for samme pleje. Afregningspriserne skal fastlægges realistisk, så borgerne ikke lider under misvisende priser,” understreger Morten Jung.
Stor forskel på kommunernes budgetoverskridelse
Kortlægningen viser, at kommunerne i gennemsnit overskrider deres budgetter med 5,1 pct. i 2022, og det er som nævnt ikke noget nyt, at kommunerne overskrider deres budgetter. Niveauet har været det samme siden 2018, hvor budgetoverskridelserne har haft et udsving på mellem 82 til 91 kommuner.
Der er stor forskel på, hvor meget kommunerne overskrider deres budgetter med på ældreområdet. Den kommune, der overskrider sit budget mest, overskred i 2022 med hele 25,7 pct. De ti kommuner, der har overskredet deres budgetter mest, svinger overskridelsen fra mellem 11,4 pct. til 25,7 pct.
”Budgetoverskridelserne er udtryk for, at forudsætningerne kan ændre sig i forhold til, da man lagde budgettet. Ser man på de sidste tre år, har corona-pandemien spillet en stor rolle. Kommunerne brugte flere penge til rengøring, personale – herunder vikarer – værnemidler mm. Merudgifterne blev dækket af staten, men derfor vil det stadig fremgå som en overskridelse på kommunernes budgetter, siger Kurt Houlberg.
Han peger samtidig på, at kommunernes merforbrug generelt skyldes, at der kommer flere ældre, men at kommunerne samlet set – Det vil sige alle 98 tilsammen – overholder deres budget og har gjort det, siden budgetloven med udgiftsloft for kommunerne blev indført i 2012.
Læs hele analysen fra Dansk Erhverv her.
