Social- og boligministeren har besluttet, at der ikke skal arbejdes videre med en ny bekendtgørelse, der kan bidrage til at skabe mere gennemsigtighed i takststrukturen på det specialiserede socialområde, det fremgår af et ud af flere dokumenter, som OPS-Indsigt er i besiddelse af.
Arbejdet med at få revideret takststrukturen på det specialiserede område går helt tilbage til økonomiaftalen 2020, hvor KL, Danske Regioner og regeringen aftaler på side 9., at det skal være en del af et nyt fælles samarbejde.
Det har efterfølgende de sidste tre år flere gange under skiftende regeringer været varslet, at kommuner, regioner og ikke-offentlige aktører på en konkret dato kunne forvente, at de nye gennemskuelige regler var på plads.
Først var deadline primo 2022, så var det primo 2023 og nu er projektet altså stoppet helt. Ministeriet oplyser dog overfor KL, at det kan være relevant i forbindelse med Ekspertudvalgets arbejde, at parterne drøfter, om der er behov for at justere takstreglerne i finansieringsbekendtgørelsen, og hvilke justeringer der i så fald skal implementeres.
Kommunalpolitikerne bringes i vanskelig situation
Mads Roke Clausen, der er direktør for Landsorganisationen af Sociale tilbud (LOS), finder det meget uheldigt, at arbejdet med en gennemskuelig takststruktur nu er stoppet.
”Det er både bekymrende og overraskende, at man ikke fortsætter arbejdet, fordi nogle af de ting Tranæsudvalget har understreget, er jo netop, at man som borger ikke kan vælge noget der er dyrere end det som kommunen tilbyder, men som Ekspertudvalget også peger på, så forudsætter et velfungerende marked, at man kan sammenligne priserne,” siger han til OPS-Indsigt.Læs også: Sammenlignelige priser en forudsætning for Ekspertpanelets anbefalinger
Ved ikke at fortsætte arbejdet med at skabe mere gennemsigtighed i takststrukturen, så mener Mads Roke Clausen, at det sætter kommunalpolitikerne i en vanskelig situation.
”Jeg taler her ikke kun for medlemmerne af LOS, men for de kommunalpolitikere som skal træffe beslutning og dermed prioritere hvad det er for et serviceniveau kommunen skal have, så bliver den beslutning vanskelig, hvis man ikke har en ensartet gennemsigtig takststruktur, hvor man kan sammenligne priser og kvalitet,” siger Mads Roke Clausen.
Han mener, at området efter flere års debat om priser og takststruktur har brug for, at en offentlig myndighed som fx rigsrevisionen får mandat til at fører kontrol med taksterne, ”men det forudsætter, at der er fastsat nogle principper, som rigsrevisionen eller en tilsvarende institution kan lægge sig op ad. Derfor er det ærgerligt, at ministeriet har stoppet dette arbejde,” siger han til OPS-Indsigt.
Ministerium barslede allerede 2021 med et forslag
I et forslag fra 2021, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, beskriver Social- og Ældreministeriet, hvordan de gældende takstregler kunne ændres.
Forslaget er angiveligt udsendt til kommunerne og argumenterer for, hvordan man via en opdeling af taksten i en basis- og servicetakst kan skabe ensartethed, så det tydeligt fremgå, hvilke faste udgifter leverandøren har (basistakst), og hvilke udgifter der kan variere i forhold til den enkelte borgers behov (servicetakst).
”Med opdelingen i basis- og servicetakst vil det dermed blive muligt for kommunale sagsbehandlere m.fl. at se, hvor stor en del af taksten der går til husleje m.v., og hvor stor en del der går til ydelser til borgerne. Det giver en øget gennemsigtighed i taksten,” skriver ministeriet i forslaget.
Forudså risiko for varieret implementering
Men hvad er der egentlig sket i løbet af de tre år?
I et andet notat, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, fremgår det, at Rammeaftalesekretariaterne allerede i 2021 spurgte deres respektive kommuner, hvad det ville betyde, hvis der i lighed med det forslag, som er beskrevet af ministeriet, lå en bekendtgørelse klar 1. januar 2023.
Her var meldingen i 2021, at en del kommuner troede, at de ville komme til at overhale en nye takstbekendtgørelse indenom, hvis opdelingen i basis- og servicetakst først sker med virkning fra 1.1.2023.
Det vil sige de var allerede i gang med selv at justere i deres egen taksstruktur ud fra tilsvarende principper og på vej ind i et overhalingsspor. Derfor udtrykker man bekymring i Rammeaftalesekretariaterne for den tidsplan ministeriet foreslår, i det man skriver:
”Det medfører risiko for, at ændringen bliver implementeret forskelligt fra kommune til kommune, hvis der ikke er en beskrivelse og vejledning af opdeling i basis- og servicetakst. Det må være at foretrække, at kommunerne kan få reglerne midt i 2021 med implementering pr. 1.1.2022,” fremgår det af notatet.
Men det skete så ikke.
Kommunerne har, som OPS-Indsigt forstår det flere gange siden understreget, at det var et vigtigt arbejde.
”Men så er det også vigtigt, at kommunerne hurtigst muligt får vejledning/udmelding om, hvad der skal indeholdes i henholdsvis basis- og servicetakst, så kommunerne både selv får tid til beregning, og der også bliver mulighed for at have dialog med de selvejende institutioner med driftsoverenskomst, hvor kommunerne bidrager til takstberegningen,” skriver man i et notat.
Største konsekvens for dem der har ventet på ministeriet
Det har altså været afgørende for kommunerne, at der blev rykket mht bl.a. vejledningsmateriale mv. fra ministeriets side for at man kunne komme i gang.
En rundringning til en række kommuner giver et blandet billede af om kommunerne har overhalet ministeriet med en ny takststruktur hos de kommunale leverandører.
Nogen er mere end godt på vej medens andre venter på ministeriet.
Anne Brorson, der er direktør og stifter af Brorson Consult, som rådgiver på det specialiserede socialområde omkring netop takster, siger i en kommentar til OPS-Indsigt:
”At ministeriet har stoppet arbejdet, ændrer ikke på, at den allerede gældende lovgivning skal implementeres hos alle leverandører. Dem, denne udmelding har den største konsekvens for, er derfor de leverandører, der har ventet med at arbejde med takstgennemsigtighed, mens de afventede ministeriet. De skal nu selv i gang med takstgennemsigtigheden ud fra gældende lovgivning.”
Vi har kontaktet så vel Social- og Boligministeriet som KL, for at få klarhed over baggrunden for at man nu efter tre år har aflyst arbejdet. Af en sidebemærkning i et ældre dokument fremgår det nemlig, at projektet bl.a. har været forsinket pga såkaldt utilsigtede sideeffekter ved revisionen, men hvad det er for utilsigtede effekter er ikke klart.
Ministeriet oplyser, at Social og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil er taget på sommerferie og det har ikke været muligt for embedsværket at besvare vores spørgsmål inden udgivelse. Kommentar: De offentlige tilbud underbyder ofte markedet
