”Demografien er imod os, og i et velfærdssamfund, hvor der er en tæt sammenhæng mellem tidsforbrug og omsorg, er det en logisk konsekvens, at serviceniveauet vil falde, hvis vi ikke finder nye måder at organisere velfærden på,” siger branchedirektør i Dansk Industri Katrine Ellersgaard Nielsen,
Hun peger på, at for hver ti personer udenfor den erhvervsaktive alder er der i dag 18 personer i den erhvervsaktive alder. Inden for de næste 20 år er der kun 14 og et sted midt i mellem ligger 2030.
Katrine Ellersgaard Nielsen er en af Folkemødets orakler, som du torsdag den 15. juni kan møde kl. 13.00 i Skipperhuset i Allinge. Her vil hun sammen med syv andre kvinder på tværs af den offentlige og private sektor spå om fremtidens velfærd i 2030 og hvad vi kan gøre ved de udfordringer vi ved kommer.
Læs mere om arrangementet her: Mød Oraklerne og hør deres spådom om velfærden år 2030
I denne artikel løfter Katrine Ellersgaard Nielsen sammen med administrerende direktør Christina Grøntved fra Fonden Incita, en flig af sløret for deres spådomme og handlingsforslag.
Og det er ikke tamme udfordringer der venter os på vejen frem mod 2030. Her forventer politikere, embedsmænd og leverandører, at stå med en hel stribe af ´vilde problemer´, som vil materialisere sig i fantomtempo. Alene i forhold til de ældre vil vi stå med 135.000 flere over 80 år, et behov for op mod 10.000 ekstra plejeboliger og ca. 50.000 flere børn mellem 0 – 5 år, samt en arbejdskraftsmangel på over 90.000, hvor af de ca. 42.000 ifølge FOA vil mangle i sundhedssektoren.
Vi skal se på tværs af siloerne
Christina Grøntved har længe mærket samfundets vilde problemer i Incita, der hjælper mennesker med at mestre deres særlige udfordringer, så de kan leve et aktivt, som del af fællesskabet på arbejdsmarkedet.
”Arbejdsmarkedet er en del af løsningen på fremtidens velfærdsudfordringer. Vi kommer til at stille langt flere krav til arbejdsmarkedet,” siger hun.
Hun er ikke et i tvivl om, at arbejdsgiverne er klar til at tage et socialt ansvar, for at få den eftertragtede arbejdskraft.
”Der er et uudnyttet potentiale for, at mange flere aktivitetsparate ledige og mennesker med funktionsnedsættelser får en plads på arbejdsmarkedet. Motivationen og viljen findes – der er bare alt for mange barrierer for både arbejdsgiver og ledige,” siger Christina Grøntved til OPS-Indsigt.
Og peger på en række tabuer og fordomme, som fx, at det er umuligt at fyre en fleksjobber, eller, at det ikke kan betale sig at arbejde for så mister man x-kr. i tilskud fra kommunen.
For Christina Grøntved at se kræver det et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis udfordringer med rekrutteringer skal lykkedes. Man skal helt enkelt samtænke beskæftigelsespolitik og erhvervspolitik og forløse det fulde potentiale for inklusion på arbejdsmarked og samtidig reducere at flere mennesker med en grad af udsathed marginaliseres.
”Det handler ikke bare om aktivering og jobplaner, det handler også om flere hænder og arbejdsgivere, der tager et socialt ansvar som del af virksomhedens CSR og SDG -ambitioner. Vi skal kigge langsigtet og på tværs af siloerne. – Nogle gange ligger udgiften i kommunerne til de her løsninger ikke samme sted som besparelsen” lyder det fra Christina Grøntved.
Konturerne af en ond cirkel
Katrine Ellersgaard Nielsen er bekymret for, at udfordringen endda er endnu større, end vi er klar over.
”Der er måske lagt i kakkelovnen til en dobbelt kæberasler. De unge generationer, der træder ind på arbejdsmarkedet i de kommende år, sælger ikke i samme omfang ud af deres tid for materielle goder. Der sker i disse år et værdiskred i ungdommen, og det kan blive en game changer,” siger hun til OPS-Indsigt.
Hun tager dermed fat i, at yngre generationer i længere tid har tilgået arbejdsmarkedet på en hel anden vis, hvor man så at sige dropper ind og ud, styret af andre værdisæt end karriere. Vi har bl.a. set, at småbørnsfamilier drosler ned i deres arbejdstid, men hvad nu hvis de små generationer, dem fra 80-erne, som er trådt ind på arbejdsmarkedet, oplever at kvaliteten i den offentlige velfærd ikke lever op til deres forventninger?
”Gode institutioner og skoler er afgørende for forældrenes karrierevalg og arbejdsudbud. Den mindste årgang, 1983, har selv forældre, der træder ud af den erhvervsaktive alder i disse år. Når bedsteforældrene får brug for velfærdssamfundet, kan det også få konsekvenser for børnenes arbejdsudbud, hvis kvaliteten falder til et uacceptabelt niveau. Der tegner sig konturerne af en ond cirkel,” lyder det fra Katrine Ellersgaard Nielsen.
Hun beskriver på den måde et scenarie, der ikke tidligere er beskrevet, nemlig den ondartede konsekvens for arbejdsmarkedet, hvis flere eller mange af de få ”hænder”, vælger i øget omfang at træde helt eller delvist ud af arbejdsmarkedet for, at passe og sikre ”ordentlig” velfærd til deres forældre.
Ikke uden samarbejde
Men hvad mener Katrine Ellersgaard Nielsen vi skal gøre ved det?
”Vi kan og skal beslutte, at plejer skal dø. Vi skal finde nye måder at gøre tingene på, og prioritere benhårdt mellem, hvad der er rart at have, og hvad der er nødvendigt at have,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.Læs også: Offentlige ydelser som vi kender i dag, vil være væk i 2030
Katrine Ellersgaard Nielsen mener der mange floskler om at fjerne bureaukrati, sætte borgere i centrum, sætte de offentligt ansatte fri osv. ”De har alle sammen et tungt element af vigtighed og rigtighed i sig. Udfordringen er at gøre det til virkelighed,” siger hun.
Hun tror særligt på håndgreb to: Teknologi og organisering. For hende at ser er vi nemlig langt fra færdige med at finde kvalitetsforbedringer gennem øget brug af teknologi.
”Vi skal bare huske, at det sjældent er teknologien alene, der gør en forskel for pris eller kvalitet. Det er måden, vi bruger en teknologisk mulighed til at omorganisere arbejdet, der rummer potentiale, siger Katrine Ellersgaard Nielsen.
Med de udfordringer vi står med, mener både Christina Grøntved og Katrine Ellersgaard Nielsen, at et af de allervigtigste håndgreb er samarbejde om at finde fremtidens organisering og prioriteringer.
”Borgere, offentligt ansatte, private servicevirksomheder, rådgivere og politikere sidder alle med en brik til det store puslespil, og de kan ikke undvære hinanden, hvis vi skal i mål,” siger Katrine Ellersgaard Nielsen.
