Politikere, embedsmænd og leverandører står med en hel stribe af udfordringer, som vil materialisere sig i fantomtempo frem mod 2030. Her vil vi stå med 135.000 flere ældre over 80 år, et behov for op mod 10.000 ekstra plejeboliger og ca. 50.000 flere børn mellem 0 – 5 år, samt en arbejdskraftsmangel på over 40.000 par hænder alene inden for sundhedssektoren.
Det er den slags vilde problemer, vi næsten dagligt konfronteres med i medierne og de imødegås i tilsvarende tempo fra mange sider af et hav af løsningsforslag.
Men hvad mener folkemødets orakler?
OPS-Indsigt har talt med række kvinder på tværs af den offentlige og private velfærdssektor om fremtiden.
I denne artikel løfter tre erfarne velfærdskvinder sløret for, hvad de som orakler vil tage fat i på Folkemødet den 15. juni kl. 13.00, hvor de sammen med fem andre stiller op til et event, hvor de som spåkvinde ser ud i den nære fremtid anno 2030 og giver os deres barske forudsigelser af fremtidens velfærd.
Læs desuden: Mød Oraklerne og hør deres spådom om velfærden år 2030
Fagforbund skal stoppe benspænd
Stine Louise von Christiansson er administrerende direktør i Forenede Care Danmark, der er en af de store social- og omsorgsleverandører på velfærdsområdet, løfter her sløret for to spådomme, som hun har med til Bornholm. Det handler om rekrutteringsudfordringer og de faglige siloer.
Hun mener, at sygeplejersker i fremtiden godt kunne suppleres af SOSU assistenter i stedet for som nu, hvor faggrænserne skaber mangel på hænder i højere grad en sikrer faglighed.
”Hvis fx FOA tog ansvar, kunne vi undgå, at spådommen bliver til virkelighed og sætte hænderne fri. Dansk Sygeplejeråd (DSR) og FOA har et kæmpe ansvar. De skal medvirke til at løsne grebet om deres faggruppers arbejdsområde. SOSU-assistenter kan løse mange flere opgaver end de gør i dag. I dag er det kommunerne der bestemmer hvad en assistent må og DSR spænder ben for en åben dialog om, hvad en sygeplejerske skal slippe af opgaver for at løse problematikken om rekrutteringsudfordringer i fremtiden,” siger Stine Louise von Christiansson til OPS-Indsigt.
Så hvis vi ikke skal rende ind i et kaos, hvor vi står uden hænder, skal vi opkvalificere dem vi allerede har inden 2030. SOSU-assistenter skal altså opkvalificeret til at tage hele den sundhedsfaglige del ift den ikke akutte patient både på ældre- og socialområdet ifølge Stine Louise von Christiansson.
Alle kompetencer skal i spil
Det perspektiv ligger ikke langt fra sektorformand i FOA Tanja Nielsen:
”Hvis vi skal sikre, at der er faglærte nok, så skal vi stoppe fagsnobberiet – Alle kompetencer skal i spil uanset faggrupper. Der går så mange ubrugte kompetencer rundt både i kommunerne og på sygehusene og de skal sættes i spil,” siger Tanja Nielsen til OPS-Indsigt.
Det kan være en social- og sundhedshjælper, en portør, en ernæringsassistent en fysioterapeut. Der kan være rigtig mange faggrupper, som ud over deres normale funktion har tillært sig kompetencer, som i dag ikke anvendes, fordi det formelt set skal løses af en anden faggruppe.
Hun peger på, at medarbejderne i dag ikke lov til at bruge, det de kan, fordi systemet er rigidt. ”Vi har alt for svært ved at få fingeren ud af egen navle og få det lange lys på, når vi skal udvikle og bruge de kompetencer som rent faktisk findes i systemet, ”siger Tanja Nielsen.
Læs i øvrigt: Sektorformand i FOA: ”Vi skal stoppe fagsnobberiet”
Uligheden vil stige og flere vil købe ekstra ydelser
Katrina Feilberg, der er markedschef i Dansk Erhverv, peger på nødvendigheden af reformer, som sikrer at vi har hænder nok, herunder flere partnerskaber på tværs af offentlig-privat, der skal innovere løsningerne for at imødegå de udfordringer velfærdssamfundet står med.
”Vi skal øge brugen af velfærdsteknologi og digitale sundhedsløsninger, så borgerne kan gøres mere selvhjulpne og mestre egen sygdom,” siger hun.
Vi skal ganske enkelt op i gear mht at bruge sundhedsdata og AI til at forudsige og forebygge indlæggelser, men når det er sagt, så er hun bekymret for, at vi alligevel om ganske få år vil opleve, at offentlige ydelser som borgeren får i dag, vil være væk.
”Ikke pga. økonomi, men pga. demografi. Uligheden vil stige, og færre vil få den pleje og behandling, som de får i dag. Flere vil købe sig til basale og ekstra ydelser,” lyder det fra Katrina Feilberg.
Opgør med kommunernes forestilling
Hun ligger på flere måder på linje med Stine Louise von Christiansson.
” Velfærdsforsikringer kommer til at skabe et a-, b- og c-hold og det går den vej, fordi kommunerne ikke vil samarbejde med private, som sikrer en bedre drift end kommunerne til samme penge. Vi ved og det er dokumenteret at de private har et lavere sygefravær, med et lavere sygefravær er der flere hænder og bedre kvalitet,” lyder det fra,” Stine Louise von Christiansson.
Spådommene behøver ikke blive til virkelighed, men for hende at se kræver det, at kommunerne åbner sig og gør op med forestillingen om deres rolle.
”Den rolle, de spiller nu, hvor de er 99% hovedleverandør, er hverken mejslet i sten eller udspringer af lovkrav. Kommuner skal sikre borgere adgang til hjælp, ikke nødvendigvis lave hjælpen selv. Det er kun ved at samarbejde at vi får løst opgaven,” lyder det fra,” Stine Louise von Christiansson.
Kommunerne bliver et C-tilbud
Frem mod 2030 er der stadig lang vej, men gør vi ikke noget, vil der ifølge Stine Louise von Christiansson komme flere og flere privat-privat løsninger som kommunerne ikke kan styre og borgere med ikke forsikringer ikke kan få adgang til.
”Så åbner kommuner ikke i langt højere grad op for partnerskab med private, bliver de måske ikke frem mod 2030, men 2060 et C-tilbud. Det er en dårlig løsning for den danske model, siger Stine Louise von Christiansson.
Også hos FOA er man bekymret for en A- og B-holds udvikling.
”Jeg er bekymret for, at hvis vi ikke gør noget, så udvikler der sig et A og et B-hold. Vi ser allerede konturen og hvis vi bare sidder på hænderne, så bliver det dem der har flest ressourcer, der får det, de har behov for, enten fordi de selv betaler sig til det eller har en forsikring,” siger Tanja Nielsen.
