Skip to main content

Vi har samlet et sæt af skarpe hoveder fra hver deres hjørne af dansk velfærd til at drøfte nogle af de store udfordringer og muligheder ved borgerens frie valg på pleje- og hjælpemiddelområdet.

Vi har nu i godt 20 år haft frit valg på de her to helt centrale områder, men hvor godt virker det og hvorfor kan det synes så kompliceret.

I Danmark er over 150.000 borgere visiteret til at modtage personlig pleje og/eller praktisk hjælp, og de har alle ret til frit at vælge leverandør. Men de private leverandørers mulighed og vilkår for at levere hjemmeplejeydelser er vidt forskellige fra kommune til kommune, og det er en udfordring for borgernes frie valg af leverandør.

På hjælpemiddelområdet har 600.000 borgere i dag et frit valg af leverandør, men borgernes frie valg af leverandør bliver udfordret og nærmest illusorisk, når kommunerne udbyder aftaler om levering af disse produkter, og tildeler aftalen til én leverandør, lyder det fra flere aktører.Indspark til den ældrelov vi venter på

Kompleksiteten på området er præget af forskellige formål i fx sundhedsloven, serviceloven og lovgivning på beskæftigelsesområdet. Hertil kommer, at forskellige myndigheder i regioner og kommuner samt forskellige politiske mål gør, at borgernes reelle frie valg er svækket.

Vi stiller i denne debat skarpt på det frie valg på pleje og hjælpemiddelområdet som et indspark til arbejdet med den kommende ældrelov, som indtil nu har ladet vente på sig, måske ikke mindst på grund af områdets kompleksitet. Med mindre SVM-regeringen har tænkt sig at hastebehandle den kommende ældrelov, som dårligt nok har meget mere end en råskitse, så bliver loven nemlig tidligst stemt i gennem i det sene efterår, så der er fortsat masser af tid til en god debat og påvirkning.

Når vi så skråsikkert kan sige, at der fortsat er lange udsigter inden vi får en ældrelov, så skyldes det, at Folketinget havde sidste lovbehandlingsdag her fredag den 2 juni, og først begynder at behandle ny lovgivning i oktober igen.

Deltagerne:

  • Karsten Høgild, direktør, Arbejdsgiverforeningen KA og KA Pleje.
  • Rikke Slavensky, partner, NP advokater 
  • Morten Rasmussen, direktør Danish Care – Branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi
  • Anja Piening, partner, NP advokater 
  • Kommunal velfærdschef 

Moderator: Steen Houmark, redaktør OPS-Indsigt

Tidspunkt:  den 16. juni kl. 13.00 – 13.45 

Sted: G1 (Sverigesvej 2, Allinge)Link til dette event på Folkemødets hjemmeside

 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply