Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune vedtog den 23. marts en social klausul, der kræver, at alle leverandører med en vis kontraktstørrelse – uanset forvaltningsområde – fra første august 2023 skal have medarbejdere med et handicap ansat.
”Det er et stort problem, at mange mennesker med handicap ikke kan finde et job. Jeg vil gerne skubbe på for, at flere virksomheder får øjnene op for, at mennesker med et handicap også er værdifulde medarbejdere for dem. Særligt i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft,” siger socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) i en pressemeddelelse.
Det er hende der har taget initiativ til, at få forslaget gennemført på tværs af hele kommunen og hun er overbevist om, at mange virksomheder vil opdage, at de nye sociale klausuler i kontrakterne kan være en del af løsningen for at skaffe mere arbejdskraft.
Ifølge kilder i forskellige brancher som byggeri, infrastruktur og rådgivning er beslutningen om de sociale beskæftigelsesklausuler interessant, fordi det er Københavns Kommune, som har indført dem og derfor potentielt kan have en afsmittende effekt på andre kommuner.
”Det vil jeg gå hjem og læse med interesse,” lyder det fredag, da OPS-Indsigt henvender sig rundt i forskellige brancher. De fleste vil ikke umiddelbart kommentere forslaget, da de først lige skal have det nærstuderet det. Det interessante er her, at meget få har hørt, at det har været på vej.
Har ikke modtaget egentlige høringssvarDet fremgår af forvaltningens sagsfremstilling til Borgerrepræsentationen, at sagen er udarbejdet med input fra organisationer som Dansk Erhverv og Danske Handicaporganisationer, men det er ikke helt tydeligt, hvordan modellen har været i høring. I sagen skriver man bl.a., at den har været i formel høring hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, men flere af disse har ikke afgivet egentlige høringssvar. Eksempelvis har FH telefonisk oplyst, at de ser positivt på forslaget.Hos Landsorganisationen af Social tilbud (LOS) undrer direktøren sig over ikke at være blevet inddraget.”Jeg har kæmpe sympati for den intention, der ligger bag den her beslutning hos Københavns Kommune, men jeg er rigtig ked af, at der ikke har været en dialog, det rejser nemlig flere problemstillinger,” siger direktør for LOS Mads Roke Clausen til OPS-Indsigt.Det sker i et interview, hvor han uddyber udfordringerne ved beslutningen på socialområdet og håber på en invitation til en kop kaffe med socialborgmesteren.
Konservative havde ønsket en højre kontraktgrænseDet fremgår af referatet fra mødet i borgerrepræsentationen, at den nye klausul som udgangspunkt vil gælde for leverandører på kontrakter, der overstiger en samlet værdi på 5 mio. kroner. Til det havde det Konservative Folkeparti foreslået at hæve grænsen til 10 mio. kroner, hvilket blev nedstemt.Men hvorfor har man lige valgt en kontraktværdi på 5 mio. kroner?”Den grænse, der er sat, er den samme grænse, som bliver brugt i kontraktklausulen for beskæftigelse af ledige personer. Estimatet er, at Københavns Kommune hvert år indgår omkring 160 kontrakter, som ligger inden for den grænse,” siger Karina Vestergård Madsen til OPS-Indsigt.Kravet om en kontraktværdi ligger i øvrigt på niveau med en beslutning i Folketinget, hvor et flertal i Folketinget i 2019 nedjusterede kravet til 5 mio. kroner ift lærlingeansættelser i byggeriet.Socialborgmester: Kravet skal give meningI den nye beskæftigelsesklausul har man defineret ”Personer med handicap” i overensstemmelse med FN’s konvention, da definitionen vil indebære frihed for kommunens leverandører til at opfylde kravet inden for denne brede forståelse af begrebet. Alternativet var, at bestemmelsen blev begrænset til kun at omfatte konkrete beskæftigelsesordninger som fx fleksjob.Alligevel peger man i pressemeddelelsen på, at leverandøren kan opfylde kravet ved anvendelse af fx personer i en række konkrete ordninger som fleksjob, har et skånejob, er i beskyttet beskæftigelse eller har en mentor.OPS-indsigt har spurgt socialborgmesteren om, der findes områder i den kommunale forvaltninger, hvor de her krav om fx skånejob ikke giver mening?”Med den model, vi har vedtaget, skal de enkelte forvaltninger ind og forholde sig til, hvordan det giver mening at stille kravet i forhold til hver enkelt kontrakt. Så på den måde sikrer vi, at vi stiller kravet, som det giver mening i forhold til den enkelte tjeneste og leverandør,” siger Karina Vestergård Madsen.Så det er ikke alle kontraktområder, hvor det giver mening at ansætte en person i fx et skånejob, eller under isbryderordningen. Fastsættelse af form og størrelsen på kravet skal altså ske meget mere konkret og den enkelte forvaltning skal vurdere potentialet for ansættelse af personer med handicap. ”I de tilfælde, hvor der afholdes markedsdialog forud for kontraktindgåelse, er det oplagt, at det konkrete potentiale drøftes med leverandørerne,” skriver forvaltningen i indstillingen.
