Udgifterne til det specialiserede voksenområde er steget markant. Fra 2018 til 2021 er udgifterne således steget med 2 mia. kr. ifølge KL.
Det har bl.a. været medvirkende årsag til, at KL og Komponent i 2022 iværksatte et projekt, hvor man ville skabe øget viden om særligt dyre enkeltsager på det specialiserede voksenområde. Her har man gennemgået 683 sager i 47 kommuner, der kostede kommunerne mere end 2 mio. kr. årligt.
En af hypoteserne i arbejdet har været, at det er priserne hos de private der driver udgifterne.
Jon Krog der er direktør for Selveje Danmark mener, at når kommunerne går ud og påpeger, at de ikke-offentlige tilbud er blevet dyrere, så præsenteres det som et problem.
”Men er det det? Det kan jo lige så godt være, fordi den kommunale visitation er blevet bedre til en gennemskue kompleksiteten af visse borgere, og derfor visiterer til en mere intensiv støtte. Med andre ord at indholdet af de tilbud kommunerne køber er anderledes. Hvis det ikke er en tydelig del af den dialog, så risikere man jo, at få de helt forkerte konklusioner og kritiserer de sagsbehandlere man egentlig burde rose, og underminere kvaliteten af de tilbud man ellers er afhængig af,” siger Jon Krog til OPS-Indsigt.
Men selvom kommunernes regnskaber viser, at det særligt er kommunernes udgifter til private botilbud, som har været stigende i de senere år, så viser en række dokumenter fra projektet, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, at 60 procent af de dyre enkeltsager hos halvdelen af landets kommuner er forankrede i offentlige tilbud.
Det vil sige, det er næppe sandsynligt, at det er de private der alene er udgiftsdrivende på dette felt.
Man skal finde det rigtige tilbud
Men giver det overhovedet mening at tale om ejerformer som et kriterium eller udfordring i de her sammenhæng?
”Jeg har hele tiden sagt, at man ikke kan diskutere socialpædagogiske løsninger kun med afsætning i pris og ejerform. Det giver ingen mening, ligesom man heller ikke kan diskutere kvalitet fuldstændig afkoblet fra indhold og pris. Det hænger jo nøje sammen” siger Jon Krog til OPS-Indsigt.
Jon Krog mener grundlæggende ikke, at det er interessant om det er offentlige eller ikke-offentlige tilbud der løser opgaven.
”Jeg har svært ved at gå ind i en diskussion, hvor vi peger fingre af hinanden alene baseret på nogle tal og procenter. Det væsentlige er, om det enkelte menneske får det rigtige tilbud. Det er nogle gange i et selvejende tilbud, andre gange i et offentligt. Med det for øje så kan vi tage en meningsfuld drøftelse af sammenhængen mellem indhold og pris,” siger Jon Krog.
Det fremgår samtidig af dokumenterne fra screeningsprojektet, som OPS-Indsigt er i besiddelse af, at kommunerne kun har haft valgmulighed mellem to eller flere botilbud i 14 pct. af de dyre enkeltsager. Det vil sige, de kommunale sagsbehandlere har ligesom været tvunget til at vælge det tilbud der nu var mulighed for.
I det perspektiv kunne der godt tegne sig et behov for, at private og selvejende botilbud var mere offensive med hensyn til, at få deres tilbud ”solgt ind” med konkurrencestærke priser og kvalitet.
Vi skal tænke over retorik og forebyggelse
Hos Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS) bekymre det direktør Mads Roke, at vi har en retorik om de mennesker der ligger bag de såkaldt særligt dyre enkeltsager, som om de alene er et økonomielement i et regneark.
Han mener ikke, at de ikke offentlige tilbud i alle sammenhæng og til hver en tid er bedre end de offentlige, ”Men der er meget, at vi kan lære af hinanden og her har de private tilbud en specialviden, hvor de som kommunernes fleksible reserve kan byde ind,” siger han.
Mads Roke peger på, at nogle af de her sager, er som at iagttage en trafikulykke, der sker meget langsomt, hvor vi i mange tilfælde kunne være havnet et andet sted, hvis vi (myndigheder og leverandører) i større omfang havde tænkt forebyggelse.
”I stedet for at skændes om, hvem der er skyld i regningen på de her sager, skal vi spørge os selv om, hvorfor er vi ikke bedre til at forebygge de her sager,” siger Mads Roke til OPS-Indsigt.Og netop begrebet forebyggelse er næsten udeladt af Komponents oplæg på KØF i januar 2023.Har var anbefalingerne meget styringsorienterede som:
- At få styr på kommunernes styring
- At få styr på kommunernes indsatstrappe – hvad mangler I (kommunerne) for ikke at bruge dyre tilbud
- At få styr på kommunernes faktiske praksis og kompetencer i myndighed
Men intet om at man kunne inddrage aktørerne og sammen undersøgte forebyggelsesaspektet, så man netop ikke havnede med de meget dyrere enkeltsager.