Sundhedsstyrelsen har i snart syv år haft sat en prop i godkendelsen af privathospitaler, så de kan foretage specialiserede indgreb og blive en del af den såkaldte specialeplan for eksempelvis ortopædkirurgiske operationer, hvor der er årelange ventelister i det offentlige. Det fremgår af et indlæg hos TV2.
Det betyder helt konkret, at privathospitalet ikke kan få lov til at lave operationerne for det offentlige sundhedsvæsen, selvom det godt kan. Konsekvensen er, at patienterne kun kan blive behandlet, hvis de selv betaler eller har en privat sundhedsforsikring. På den led sender regionerne regningen videre til borgerne, hvad enten det er mht livskvalitet eller økonomi.
”I Danmark har vi et grundlæggende princip om let og lige adgang til behandlinger i det danske sundhedsvæsen, og derfor er det virkelig uholdbart med en situation, hvor nogle patienter selv skal betale for at kunne komme til hurtigt. Det skaber en ulighed og et a- og et b-hold, siger Morten Freil, der er Direktør i Danske Patienter.
Og det er ikke kun hos patienterne, at man oplever at der er plads til forbedringer.
Regionerne oplever nemlig også presset på ventelisterne. Hos Region Midtjylland efterlyser koncerndirektør Jørgen Schøler Kristensen en ny ansøgningsrunde, så flere privathospitaler kan blive godkendt på en række områder, hvor hospitalerne har vurderet, at det bl.a. vil være gavnligt med en ny revision af specialeplanen.
Lever ikke op til vejledningen
Sundhedsstyrelsens ageren møder også hård kritik fra eksperter:
”Det er problematisk og kritisabelt, at Sundhedsstyrelsen ikke i højere grad anlægger et patienthensyn,” siger professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard fra Syddansk Universitet.
Han bakkes op af Kent Kristensen, der er lektor i sundhedsret ved Syddansk Universitet. Han mener ikke, at Sundhedsstyrelsen lever op til vejledningen, når privathospitalerne i snart syv år ikke er blevet inviteret til at byde ind på flere operationer.
”Det betyder jo, at specialeplanen i dag ikke er tidssvarende. Den afspejler simpelthen ikke virkeligheden i dag,” siger han.
Da specialeplanen blev godkendt i 2010, var den længe i mediedebatten udsat for en skarp kritik fra flere faglige sider. Den blev. Bl.a. kaldt den største omkalfatring af det danske sundhedsvæsen i årtier, fordi den anerkendte privathospitaler som en ligeværdig part i det danske sundhedsvæsen.
Nu ser det ud til, at Sundhedsstyrelsens manglende godkendelser af privathospitalerne er blevet trukket i langdrag på en knap så ligeværdig måde.
Blev reddet af donationer
Marie-Louise Rasmussen, der er 19 år har måttet opgive sit fritidsjob, og kan hverken dyrke sport eller gå i byen med vennerne pga en af en hoftelidelse. På Odense Universitetshospital har man meddelt, at hun kan få en tid til udredning i. maj 2025.
Privathospitalet Mølholm tilbød at udføre operationen inden for en måned, men da privathospitalet ikke er godkendt af Sundhedsstyrelsen til specialeplanen, kunne hun ikke få dækket udgifterne på 120.000 kroner af regionen.
Marie-Louise Rasmussen kunne først springe køen og den ventetid hun havde i udsigt i det offentlige over, da hun fik to donationer med tilsammen 120.000 kroner. (Donorer er anonyme)
”Jeg er selvfølgelig taknemmelig for, at det kan lade sig gøre, at jeg kunne komme herop så hurtigt. Men det gør mig også lidt ked af det at tænke på, at der skal nogle anonyme donorer til, og at man ikke som helt normal gennemsnitlig person kan blive behandlet,” siger hun.
Sundhedsstyrelsen erkender overfor TV2, at styrelsen muligvis tidligere kunne være blevet opmærksomme på problemerne med ventetidsudfordringerne, hvis de havde fulgt vejledningen i loven og åbnet for ansøgningsrunder til privathospitaler hvert tredje år.
Lige nu stå 200 patienter på venteliste til en type operation som Marie-Louise Rasmussen har fået udført. Her oplyser privathospitalet Mølholm, at de lige nu har cirka en måneds ventetid på operationen.