I 2019 stævner den private plejeleverandør Blæksprutten ApS Brønderslev Kommune for underbetaling med et erstatningskrav på 22 millioner kroner. Efter mere end tre år i retssystemet måtte Blæksprutten efter Højesterets dom i november tilbagebetale de millioner, som man havde fået tilkendt i erstatning ved Landsretten. Brønderslevsagen giver en hel særlig indsigt i, hvorledes et samspil mellem en kommune og en leverandør kan gå galt. Spørgsmålet er, hvad kan vi lære af sagen?OPS-Indsigt har tidligere bragt et interview med velfærdsdirektør Henrik Aarup-Kristensen i Brønderslev Kommune for at afdække det kommunale perspektiv.
Men hvad er det, der får ledelsen i en virksomhed til at stævne en kommune og hvordan håndtere man driften medens sagen står på?Det og en hel række andre spørgsmål er strømmet ind på redaktionen, så derfor bringer vi her et længere interview med stifter og direktør for Blæksprutten ApS, Vibeke Haaning, hvor vi stiller hende mange af de spørgsmål, som vi har fået tilsendt.
Det koster at etablere sig i en ny kommune
Blæksprutten ansøger om godkendelse i 2015 og godkendes i begyndelsen af 2016. Her undrer virksomheden sig internt over de lave priser, men har en forventning til, at priser og vilkår i kontrakten hænger sammen.
Et klassisk vilkår i hjemmeplejebranchen er, at man har et underskud fra man starter op i en ny kommune og indtil man får oparbejdet en vis volumen. Der vil bl.a. være mere køretid når, man har færre borgere.
I løbet af 2017 nåede Blæksprutten op på en markedsandel, hvor ledelsen kunne forvente at regnskabet balancerede. ”Så det er først på det tidspunkt, at vi kan se, at priserne ikke er korrekt beregnet,” siger Vibeke Haaning.
Har svært ved at få aktindsigt
Men fra I starter i 2016, til I stævner Brønderslev Kommune i 2019, så går der hele tre år, hvad bruger I al den tid på?
”Der går længere tid, hvor vi har en dialog med kommunen, for langt hen ad vejen var jeg indstillet på, at vi skulle løse det her i dialog og finde en fællesnævner, for hvordan de her priser er sammensat, men det går trægt. Herefter prøver vi at få aktindsigt i grundlaget for priserne, men det kan vi ikke rigtig få,” siger Vibeke Haaning til OPS-.
Vibeke Haanings svar matcher i et vist omfang, det svar velfærdsdirektør Henrik Aarup Kristensen gav OPS-Indsigt for et par uger siden.
”Stridens kerne har været, at man synes, at de akter vi har fremsendt, ikke helt har været dækkende for det leverandøren gerne ville have oplyst,” sagde Henrik Aarup-Kristensen den gang til OPS-Indsigt.
Dialogen med kommunen tager flere år
Men så sker der noget i sagen, for i 2017 udkommer Brønderslev Kommune med en rapport, den har fået lavet af revisionsfirmaet PWC. Her viser analysen primært, at der ikke er det korrekte forhold mellem lønudgifterne og de timer kommunen mener at levere til borgerne. Rapporten viser således, at medarbejderne ikke er så effektive, som det Brønderslev kommune ligger til grund for timeprisberegningen..
”Ud fra den rapport begynder vi så at sætte spørgsmålstegn ved beregningen, af de priser som vi afregnes med. På et møde viser kommunen os tre slides over deres omkostninger, herunder hvor mange timer man forbruger og hvilke andre omkostninger man har. Her står det klart for os, at hvis man lægger tingene sammen, så kan man se, at hvis det her er rigtigt, så får medarbejderne ikke overenskomstmæssig løn og det kan vi slet ikke forestille os er tilfældet,” siger Vibeke Haaning.
Brønderslev Kommune vælger herefter at se lidt mere på deres egne tal, og det er her, at den store tidsrøver befinder sig, mener Vibeke Haaning. Sammenlagt tager det to år ”Og til sidste finder vi ud af, at vi ikke kan blive enige,” siger hun.
Sætter kommunen stolen for døren
Vibeke Haaning skrider ikke med det samme til at stævne kommunen, men hun er presset på tid, for jo længere tid der går, jo større dele af et krav vil blive forældet.
Hendes sidste træk inden man stævner kommunen er, som hun beskriver det, at invitere Blækspruttens bestyrelsesformand, Allan Søgaard Larsen til et møde med borgmesteren i håb om at få sagen landet.
”Her gør vi det klart, at det er den sidste chance kommunen har for at få genberegnet priserne, inden vi stævner dem. Vi understreger her flere gange, at vi håber kommunen vil se på de steder, hvor vi kan se, at regnestykket ikke stemmer,” siger Vibeke Haaning.
Kommunen får en frist på tre måneder, men der sker ikke noget. I stedet forklarer kommunen, at den har lagt sig op ad Hjørring Kommunes priser, som stammer fra et tilbud givet af den konkursramte plejevirksomhed Kærkommen. Så i kommunens optik må det være de rigtige priser, når nu de er givet i et udbud.
”Det er her, jeg fortæller dem, at man skal følge lovgivningen. Man kan ikke bare lægge sig op ad en anden kommunes afregning. Kommunen skal nemlig ifølge lovgivningen kunne dokumentere sine omkostninger og der er sådan set stor forskel på bl.a. de to kommuners geografi,” fortæller Vibeke Haaning.
”Herefter går det slag i slag og inden du ser dig om, er der gået næsten fire år i retssystemet,” siger hun.
Havde ikke anket, hvis……..
Men I vandt jo sagen i Landsretten og fik tilkendt erstatning, Hvad var grunden til at I valgte at anke Landsrettens dom?
”Lad os nu antage, at kommunen efter dommen i Landsretten ville sætte sig ned og genberegne priserne efter det vi havde fået erstatning for, så tror jeg ikke at jeg havde anket den, men virkeligheden var den, at priserne efterfølgende blev lavere, så kommunen havde ingenting lært af dommen,” siger Vibeke Haaning til OPS-Indsigt.
Landsretsdommen havde nemlig ingen principiel konsekvens fremadrettet, så i princippet skulle Blæksprutten til at køre sager, hver eneste gang man blev uenig med en kommune.
”Som landet lå, kunne kommunen bare snyde mig og sætte en lav pris, hvorefter det var op til mig, om jeg ville kører en sag til et par millioner, hver gang vi mødte en kommune med samme tilgang,” siger Vibeke Haaning.
Hun peger her på, at sådan kan man jo ikke drive en plejevirksomhed, så derfor havde hun brug for at dommen blev løftet til Højesteret og derved blev principiel.
Til sidst handlede det ikke kun om Blæksprutten
”Jeg synes, at vi får ret i det juridisk i Højesteret. Dommen siger jo at kommunen handlede ansvarspådragende og det betyder noget for fremtidens samarbejde. Nu skal kommunerne sætte deres priser op, hvis deres langsigtede gennemsnitlige omkostninger ændre sig og det har Brønderslev Kommune gjort en to til tre gang siden, men de gjorde det altså ikke, da vi fik landsretsdommen,” siger Vibeke Haaning.
Hun oplever, som OPS-Indsigt tidligere har beskrevet, at retssagen har haft en effekt, hvor kommunerne i det små er begyndt at sætte priserne op.
”Den anden grund til, at jeg ankede dommen var, at jeg med de visioner jeg har for det privat-offentlige samspil på velfærdsområdet, så det som væsentligt, at vi fik løst den her hårdknude. Vi har jo mange andre aktører som friplejehjem, friskoler, botilbud og dagtilbud, hvor kommunernes måde at beregne priser har tilsvarende udfordringer ” siger hun.
Det handlede altså efter tre år i 2021 ikke alene om Vibeke Haanings egen sag, men også om hele den dynamik, der havde udviklet sig i forhold til prisberegninger mellem kommuner og alle private velfærdsaktører.
”Jeg tror stadig, at den bedste model er, at vi har både offentlige og private leverandører, hvor vi kan lære af hinanden, men det kræver gennemsigtighed, så vi ved hvad det er borgerne får for skattekronerne. Personligt har jeg intet i mod, at de kommunale leverandører er dyrere, men så skal man bare erkende, at sådan er det,” siger hun.
Har ikke fortrudt
Men har du fortrudt, at du ikke bare stoppede ved Landsretten?
”Jeg har ikke fortrudt noget og jeg synes det var rigtigt at anke dommen. Det vigtigste var at få stadfæstet dommen fra Landsretten så andre kommuner kunne følge trop. Jeg har fået ret på det juridiske plan, men at jeg så skal betale flere penge tilbage, fordi jeg ikke fik en erstatning ved Højesteret. Penge som jeg mener kommunen har snydt mig for, det efterlader mig med en mærkelig følelse,” siger Vibeke Haaning.
Hun har ikke mistet troen på retssystemet, men hendes billede af at retssystemet skulle beskytte den lille er blevet udfordret. ”Her har man valgt at beskytte kommunen, selvom det er tydeligt, at de ikke har givet os den aktindsigt, vi har søgt for at kunne dokumentere, at vi var blevet snydt,” siger hun.
Vibeke Haaning oplever sig fanget i mellem på den ene side at have fået ret, men på den anden side at befinde sig i en retssikkerhed, hvor det ikke er nok at få ret for at få erstatning. Den dokumentation der skulle til for at få erstatning, ligger nemlig inde i kommunen, men uden tilstrækkelig aktindsigt kan hun ikke dokumentere, at kommunen burde give erstatning og derfor får hun ingen erstatning.
”Der ligger en stor grad af magtfuldkommenhed og arrogance i, at man tilbageholder dokumentation og ikke giver aktindsigt, men at mange detaljer først kommer frem i retsprocessen og andre tilbageholdes,” siger Vibeke Haaning.
Har fået en særlig indsigt i, hvordan kommunerne tænker
Hvad er det bedste råd, du kan give andre der måtte se sig nødsaget til at stævne en kommune?
”Det bedste råd er at få en arbejdsgiverorganisation til at køre sagen. For os har det betydet, at vores drift har fungeret tæt på normalt og i dagligdagen har kommunikationen og samarbejdet med kommunen fungeret og det har været godt,” siger Vibeke Haaning.
Hvilke omkostninger har denne sag haft for jer?
”Jeg vil ikke ret gerne tænke på, hvad det har kostet mig i alt. Et er jo hvad det har kostet i den enkelte afdeling, men det har jo også haft indflydelse på manglende udvikling andre steder i organisationen, fordi vi har haft denne sag. – Men når det er sagt, så har sagen også været med til at give en særlig indsigt i, hvordan kommunerne tænker og det er nyttigt,” siger Vibeke Haaning.
Hun har altså fået en indsigt med sig, der kan bruges i andre sammenhæng, når det kommer til fremtidige samarbejder, men ud over det økonomisk, så fortæller hun, at sagen har det kostet hende en halv fuldtidsstilling, hvor en medarbejder siden 2016 har haft tråd i sagen. ”Det i sig selv er jo helt vildt,” siger hun.
Sætter sin lid til ny minister
Fremadrettet vil hun kun beskæftige sig med kommuner, der reelt har brug for hendes assistance.
”Vi leverer et produkt, der er både bedre og billiger end det kommunale, det kan vi se ud af den her sag, så hvis en kommune gerne vil have en privat plejeleverandør, så stiller vi op, men jeg kommer til at holde mig fra dem der vil drive hjemmeplejen alene,” siger Vibeke Haaning.
Hvad tror du dommen for højesteret kommer til at betyde på den lidt længere bane?
”Jeg tror sagen har været med til at sætte fokus på lovgivningens kompleksitet og kommunernes mulighed for at fortolke den så forskelligt som de gør, men jeg håber, at en ny minister for området får set på lovgivningen. Det må helt klart kunne gøres enklere,” siger Vibeke Haaning.
Selv ser hun frem til et 2023, hvor hun efter fire års retssag vil sidde på hænderne og konsolidere virksomheden yderligere, men herefter lover hun, at være klar til, at træde ind med nye initiativer, både ift hjemmeplejen men også på andre områder.Kort om Blæksprutten ApSBlæksprutten er godkendt som leverandør af hjemmepleje i Hjørring og Brønderslev Kommuner
Vibeke Haaning stiftede i 1993 Blæksprutten. I 2011 solgte hun virksomheden til en kapitalfond, der også havde opkøbt andre plejevirksomheder og på den basis etablerede de nye ejere plejevirksomheden Kærkommen.
Da Kærkommen gik konkurs nogle år senere, reetablerede Vibeke Haaning Blæksprutten og startede så at sige for fra.
I 2018 solgte hun ifølge virksomhedens hjemmeside lidt under halvdelen af aktierne i Blæksprutten ApS til DUOS-gruppen, som er Danmarks største danskejede velfærdsvirksomhed med en årlig nettoomsætning på omkring 700 millioner kroner.
