Skip to main content

Der er trykket godt og grundigt igennem med liberalt tankegods, når man læser, hvordan den nye regering i sit regeringsgrundlag skriver, at den vil undersøge modeller, hvor velfærdsinstitutioner får egen bestyrelse og driftsøkonomi med frihedsgrader som private virksomheder og selvejende institutioner.

Spørgsmålet er hvor realistisk er det her?

”Jeg håber de får to valgperioder, hvis de skal gennemføre det her,” siger professor Per Nikolaj Bukh i økonomistyring ved Aalborg Universitet.

Han er i udgangspunktet positivt stemt overfor, at man undersøger hvad der er op og ned og hvilke konsekvenser denne ide har, men signalere jo samtidig med hans svar, at det her ikke er en let øvelse.

”Hvis det her er noget man politisk fornemmer, at der er en efterspørgsel på blandt vælgerne og man har nogle politiske ønsker omkring borgerinddragelse, så synes jeg det er fint, at man får det undersøgt, for det er rigtig slemt at gå i gang med noget, man ikke har tilstrækkelig indsigt i,” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.

Han understreger flere gange, at det her absolut ikke er uden udfordringer og konsekvenser.

Succeshistorierne strømmer os ikke i møde

Ser vi på erfaringerne med at etablere bestyrelser ift dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner, så kan de af os, der i 90-erne var med til at starte forældrebestyrelserne op godt huske, hvilket arbejde det udgjorde både for de frivillige og for forvaltningerne, at få lavet nye styrelsesvedtægter.

Og hvad kom der ud af det?

På mange planer oplevede mange af os, at begrebet ”bestyrelse” blev udvandet og ligesom var mere af navn end af gavn, fordi kommunens forvaltningschef til enhver tid havde ledelsesretten ift lederen af fx børnehaven.

Omvendt så har mange kommunale forvaltninger siden måtte sande, at forældrebestyrelserne også kunne opleves som et saboteringslag i forhold til eksempelvis besparelser eller forandringer. Ta bare madpakkesagen fra 2010, hvor venstreministeren Karen Ellemann kom kraftig på retræte ifb med en topstyring fra Christiansborg af madpakkeordningerne

Vi taler i de her sammenhæng om mobilisering af forældrehorder, der mere eller mindre faciliteret af dagtilbudslederen organiserer demonstrationer og kritiske debatindlæg i lokalaviserne, når forvaltningens ledelse igennem tiden har sendt besparelsesforslag i høring.

Tilsvarende er det jo heller ikke, fordi succeshistorierne strømmer os i møde fra skole og uddannelsesområdet, så netop derfor er det nok meget godt, at få mulighederne og konsekvenserne undersøgt.

Det bliver en vanskelig øvelse

I forhold til regeringsgrundlaget skal vi lige være opmærksomme på, at det er ældreområdet, som skal undersøges i første omgang og her er det værd at bemærke, at Sundhedsdatastyrelsen i september oplyste overfor OPS-Indsigt, at der er 790 kommunale plejehjem, og det er dem der på en eller anden vis er i spil til at få deres egen bestyrelse.

Ifølge Per Nikolaj Bukh kan alene det at finde bestyrelsesmedlemmer blive en vanskelig øvelse, og så skal man jo lige være opmærksom på, hvilke effekter det vil have, at man skyder et ekstra led ind i den kommunale ledelsesstruktur og herunder hvilken ledelseskompetence det er man vil tildele de her bestyrelser.

”Den måde du organiser på, den måde du styre og den måde du arbejder på. Det er tre forskellige strukturer – en faglig, en økonomisk og en organisatorisk struktur og de skal gå i hak med hinanden, hvis du begynder at ændre en af komponenterne, så ændre du også noget andet. Det er altså ikke gjort med bare at sætte nogle bestyrelser ind,” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.

Her peger han blandt andet på, at regeringen kan komme til at stå i en situation, hvor man også skal så ændre i faglovgivningen. Her har man fx i servicelovgivningen givet kommunalbestyrelsen ansvaret for kommunens plejehjem og tildelingen af boliger.

Det betyder, at man alt andet lige skal finde en ny ansvarstildeling, hvis man vil noget med de her bestyrelser, andet end at skabe en copy paste af de eksisterende erfaringer.

Det vil sige, man skal være opmærksom på, hvorvidt en sådan konstruktion skaber mere effektivitet eller om den blot føder en masse administration og dekobling af den kommunale ledelseskraft, hvor den samlede retning for en kommune kan gå hen og blive noget spraglet.

Hertil kommer de indbyggede kontinuitets udfordringer, hvis man tænker, at bestyrelserne primært skal bestå af pårørende, som det er tilfældet på dagtilbudsområdet, hvor forældrene kun er der i en kortere periode.

Afknopning kan skabe en mere klar BUM-model

Set i et New Public Managements perspektiv, så kan man sige, at det her kan føre til en meget skarpere BUM-model, hvor udførerleddet (plejehjemmene) så at sige bliver helt eller delvist afknoppet den forvaltningsmæssige ledelse.  Det vil sige man får en klar skillelinje mellem myndigheden og bestilleren på den ene side og leverandøren på den anden.

Mange vil sikkert ryste på hovedet af denne tanke, men for det første har flere kommuner allerede organiseret deres plejehjems-sektor i centre med en central chef for flere plejehjemsledere, så i princippet kan denne klynge af plejehjem ”hurtigt”, få sin egen bestyrelse og lande i sin nye virksomhedsorganisering i konkurrence med friplejehjemmene.

For det andet skal man ikke tage fejl af, at det her er et forslag, der ligger Moderaterne meget på sinde og som i bund og grund bygger på Venstre-DNA.

I Lars Løkkes bagland – Gribskov Kommune – Etablerede man i forbindelse med kommunalreformen i 2007, netop en sådan eksperimental konstruktion. Her havde man skabt en plejehjemsvirksomhed (PlejeGribskov) bestående af flere plejehjem og nedsat et helt politisk udvalg (Serviceudvalget), der i bredt omfang fungerede som bestyrelse. Det vil sige det politiske udvalg havde ingen myndighedsrolle eller bevillingskompetence på budgetsiden. Det lå i et andet udvalg og i den kommunale forvaltning, hvor ansvaret for driften økonomisk og fagligt lå i Servceudvalget.

Fakta eksempel om pårørendebestyrelser

I 1993 blev der efter et langt forarbejde indført lovbestemmelser om Forældreindflydelse via de såkaldte forældrebestyrelser på dagtilbudsområdet. 

Herefter skulle kommunale daginstitutioner have en styrelsesvedtægt og forældrebestyrelse, der gav kompetence til at fastlægge principper for institutionens virksomhed og til at fastlægge principper for anvendelse af budgetrammen. Endelig fik forældrebestyrelserne indstillingsret I forhold til ansættelse af fastansatte medarbejdere i institutionen. Forældrebestyrelsernes kompetence er dermed af den bløde slags. Selve ansvaret og den økonomiske dispositionsret ligger hos den kommunalt ansatte institutionsleder, der referer ind i forvaltningen. 

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply