I Aarhus Kommune budgetteres der med et indkøb på 398,5 mio. kr. hos eksterne leverandører inden for det specialiserede voksenområde, det fremgår af årets sparekatalog. Den udgift vil man gerne have hjemtaget så meget af som muligt.
Blandt andet forventer forvaltningen for Sociale Forhold og Beskæftigelse at kunne spare omkring 3.6 millioner kroner i udgifterne til overhead og besparelser forbundet med samdrift og stordriftsfordele af interne tilbud allerede i 2023. Alene i forhold til overhead forventer man at kunne spare omkring 1.8 millioner kroner.
Umiddelbart står der hjemtagning af borgere skrevet med spærrede typer hen over den del af sparekataloget og netop derfor er det interessant, for hjemtagning er et spøgelse, der de senere år har hjemsøgt debatten om kommunernes forestilling af, at de kan gøre det billigere end de ikke-kommunale tilbud.
Hos Mads Roke Clausen, der er direktør for LOS, er der forståelse for, at kommunerne er økonomisk pressede og skal have tingene til at hænge sammen. Tiltag som det i Aarhus er ikke ukendt for organisationen, der oplever at hjemtagnings-spøgelset huserer blandt flere kommuner.
”Vi finder det problematisk, hvis kommuner hjemtager til egne indsatser, der ikke er egnede til den enkelte borger, så de sårbare og udsatte børn og voksne, der i dag er på et specialiseret bo- eller opholdssted, ikke får den hjælp og indsats, de har behov for,” siger han til OPS-Indsigt.
Efterspørgslen løber fra målsætningen
Spørgsmålet er, hvor stor succes Aarhus Kommune vil få med deres mulige hjemtagning?
I ti år har Aarhus Kommune nemlig haft en selvforsyningspolitik, hvor sigtet har været, at 80 pct. af de borgere der bliver visiteret til et botilbud, skal modtage et tilbud fra kommunens egen leverandør, men det er ikke lykkedes.
Selvom kommunen har udvidet med mere end 250 boliger, så kan man i dag kun tilbyde omkring 66 pct. af borgerne en plads i kommunalt regi. ”Tilgangen (af borgere) har betydet, at vi stadig er næsten status quo,” skriver forvaltningen for Sociale Forhold og Beskæftigelse til OPS-Indsigt.
Det vil sige, at selvom Aarhus Kommune, der er den næststørste kommune i Danmark, har brugt ti år på en selvforsyningspolitik og udvidet deres kapacitet rigtig meget, så indikerer erfaringerne ikke, at man i stor stil kommer til at hjemtage et utal af borgere, der allerede har et botilbud uden for kommunen. Alene af den simple grund, at antallet af borgere der har brug for socialfaglig hjælp er steget med 28 pct.
Det er mere end det dobbelte af befolkningstilvæksten, samtidig er udgifterne til området steget med 35 pct. siden 2012 ifølge kommunens egne tal. Det er her værd at bemærke, at kommunens egne leverandører står for 66 pct. af driften og dermed har en vis andel i de stigende udgifter.
I et forsøg på at nå på omdrejningshøjde med målsætningen på 80 pct. selvforsyning har byrådet besluttet sig for en investeringsplan for de næste 10 år, hvor man har afsat flere hundrede millioner kroner til yderligere udbygning af 274 botilbudspladser på voksenområdet, fremgår det af en mail fra forvaltningen til OPS-Indsigt.
Genforhandling får stort fokus, men har beskedent effektmål
Selvom socialforvaltningen i Aarhus Kommune ikke er lykkedes med deres mål for selvforsyning, så spørger begrebet hjemtagning i den større omstillingsplan, som rådmand Anders Winnerskjold kalder et nødvendigt gearskifte i socialpolitikken. Her har man et specifikt afsnit, der omhandler hjemtagning af borgere og genforhandling af priser og her forventer man at spare omkring 1.5 millioner kroner.
Samtidig vil socialforvaltningen indfører en ny indkøbsmodel, som skal give en besparelse på 5.4 millioner kroner allerede fra 2023. I alt små 7 millioner kroner eller 1,75 pct. af budgettet til eksterne leverandører.
Det fremgår af forvaltningens omstillingsplan, at det er kontoret for udbud og indkøb i Borgmesterens Afdeling, som er i færd med at udvikle den modellen.
Tanken med den nye indkøbsmodel er, at det skal stille kommunen stærkere i forhandlingerne med eksterne leverandører. ”Modellen indeholder en række nøgletal for eksterne leverandører. Der ses nemlig et potentiale i, at modellen også kan assistere rådgiverne i at vælge det bedste tilbud til borgerne,” skriver man i omstillingsplanen.
Hos LOS finder Mads Roke Clausen det problematisk, når kommuner på den led vil forsøge at presse ikke-offentlige sociale tilbud i kontraktforhandlinger for at spare penge. Han mener ikke, at økonomi bør gå forud for, at sårbare og udsatte børn og voksne får den rette hjælp.
”Vi har i LOS opfordret medlemmerne til at spare alle de steder, de overhovedet kan. Det er ikke i orden at kommunerne sender aben videre. Botilbud er nemlig også nogens hjem, hvor der skal være mad på bordet og varme i radiatorerne,” lyder det.
Indkøbsmodellen er ikke færdig
Men hvor langt er man egentlig i Aarhus med den her nye indkøbsmodel?
OPS-Indsigt har henvendt sig til Borgmesterens Forvaltning, for at få et billede på om, hvornår modellen forventes implementeret?
Her har vi hen over to uger måttet rykke for at få svar. Da svaret kommer, fremgår det, at man ikke kan svare på spørgsmålet, da en nøglemedarbejder er bortrejst, men grundlæggende forstår vi, at det kræver en intern afstemning af værktøjets formål, inden man kan besvare spørgsmålet om, hvornår modellen kan forventes implementeret.
Med andre ord indkøbsmodellen er ikke færdig, men der arbejdes på den og det er jo interessant, eftersom vi snart ruller ind i 2023, hvor den skal medvirke til besparelser på 5.4 millioner kroner ved indkøb og forhandling af priser på det specialiserede område.
