Skip to main content

Et hyrdebrev fra Social- og Ældreminister Astrid Krag til kommuner og regioner har skabt forvirring og usikkerhed blandt mange brugere af borgerstyret personlig assistance (BPA) om deres retstilstand under indlæggelse.

Vi har tidligere på OPS-Indsigt skrevet om netop dette hyrdebrev, som er en seks siders lang orientering, der kom to minutter i valgkamp.

Tre handicaporganisationer vil have klarhed

I brevet anvendte socialministeren et nyt begreb, som har skabt usikkerhed. Ministeren skrev:

”… men det er muligt for kommunalbestyrelsen at sætte en hjælperordning i bero under borgerens indlæggelse uden det nævnte varsel.”

Den lille sætning, ”at sætte en hjælperordning i bero,” har givet anledning til mange henvendelser hos Landsorganisationen for Borgerstyret Personlig Assistance (LOBPA) og fået tre handicaporganisationer til at kræve en afklaring fra ministeriet.

”Nu troede vi lige, at politikerne på Christiansborg tilbage i januar 2022 var blevet enige om, at en kommune ikke må frakende eller beskære en hjælperordning, mens borgeren er indlagt på et hospital. Og så lyder der nu en anden besked fra socialminister Astrid Krag i en orienteringsskrivelse til kommuner og regioner,” siger Thomas Krog, politisk chef i Muskelsvindfonden til NB-Social.

Han har sammen med repræsentanter fra CP Danmark og Dansk Handicap Forbund sendt et brev til socialministeriets handicapkontor for at få klarhed. (Du kan læse brevet her)

For kan man nu sætte BPA-ordningen i bero med begrundelse i, at borgeren er indlagt uden, at man ligesom kommer omkring lovgivningens almindelige varslings- og høringsregler?

Eller findes der en eller anden lovhjemmel i serviceloven, hvor kommuner kan anvende begrebet at ”stille i bero”? 

Må ikke sætte skøn under regel 

Hos LOBPA mener man ikke, at det er så lige til at sætte en hjælper-ordning i bero. Her har man nemlig også tygget ministerens hyrdebrev igennem, hvor der i en eftersætning står: 

”Det skal dog understreges, at kommunalbestyrelsen ikke må have en praksis, hvor de sætter skøn under regel og pr. automatik stiller en hjælperordning i bero, når en borger indlægges.”

”Det vil sige, at kommunen skal tage stilling i hver enkelt sag. Der må ikke laves en generel forhåndsbeslutning, som fx er formidlet i kommunens BPA-håndbog. Borgeren skal altid have en konkret begrundet afgørelse og en vejledning til, hvordan man kan klage, når afgørelsen går imod en. Og så skal man som borger være inddraget, så alle væsentlige forhold bliver belyst, før kommunen træffer sin afgørelse,” siger Elsebeth Kristensen, der er jurist i LOBPA

Kommunen kan med andre ord ikke træffe afgørelse alene med henvisning til at indlæggelsen har en vis varighed, hvis der er andre oplysninger, som har betydning for situationen. Det kan nemlig give god mening at have sine handicaphjælpere med under indlæggelse, hvor man kan være presset i forvejen og skal bruge sine ressourcer på at blive rask. 

Hvordan vurderer kommunen så, om det er hensigtsmæssigt, at hjælperne bliver hjemsendes eller ej? 

Her indgår der ifølge Elsebeth Kristensen flere faktorer, som er væsentlige. Blandt andet hvor nemt eller svært vil det være at genetablere et hjælperteam, hvis hjælperne finder andet arbejde, imens de er hjemsendt. En anden relevant faktor er, om hospitalspersonalet kan hjælpe godt nok i forhold til borgerens handicap og særlige behov, samt hvordan indlæggelsesårsagerne indvirker på borgers hjælpebehov efter udskrivelse.

Vil du læse resten af artiklen?

Prøv OPS-Indsigt gratis i 4 uger

Få adgang med det samme - ingen binding - ingen kreditkort 4 ugers gratis prøveperiode

Log ind

Leave a Reply