Priser, markedsandele og omsætning for lægemidler falder i alfabetisk rang. Det vil sige, det er i princippet billigere at købe samme lægemiddel, hvor produktnavnet starter med bogstavet H end med bogstavet A. Det viser et studie af danske indkøbsdata på lægemiddelmarkedet.
Det er interessant, for på apotekerne blev der i 2020 udleveret medicin for cirka 12,5 milliarder kroner, fremgår det af Apotekerforeningens rapport for 2020-2021. Her skal det bemærkes at godt halvdelen af borgernes medicinudgifter er dækket af tilskud fra regionerne
”Udgifter til lægeordineret medicin deles næsten ligeligt mellem borger og region. Vi taler her om seks milliarder kroner som borgerne selv betaler, og syv milliarder som borgerne får i tilskud fra regionerne,” siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard og fordelingen i 2021.
Apotekerforeningens rapport bekræfter indirekte, hvad det nye studie vise, nemlig at start-bogstavet på et medicinalprodukt ikke er uden betydning.
”Når man ser på de enkelte lægemidler, er det igen i år det kolesterolsænkende middel atorvastatin, der er det mest udleverede lægemiddel med 252 millioner udleverede døgndoser. Det er en stigning på 16 procent i forhold til 2019,” står der i rapporten.
Forslag kan spare både tid og penge
For at undgå ulige konkurrence, hvor atorvastatin og andre lægemidler der starter højt i alfabetet, har en urimelig fordel, foreslår Konkurrencestyrelsen, at ordinationen af lægemidler fremover bliver generisk, så det bliver molekylet, patienten har brug for, der står på recepten
”Lægen skal bare kunne skrive molekylet og ikke firmaet på recepten. Så bliver billigste produkt udgangspunktet, når du står på apoteket, og konkurrencen vil blive skærpet – til fordel for kunden,” siger lektor ved Økonomisk Institut Anders Munk-Nielsen, der står bag studiet.
Forslaget om at lade lægerne ordinere et indholdsstof og ikke et konkret præparat har Lægeforeningen selv fremført ad flere omgange, for det har flere fordele, fortæller Anna Mette Nathan, formand for Lægeforeningens lægemiddeludvalg.
”Dels vil det øge patientsikkerheden, og dels vil det spare lægerne tid – og tid er en mangelvare i praksis. Det er apotekernes spidskompetence at finde det rigtige præparat til den billigste pris,” siger hun til OPS-Indsigt.
Mange takker nej til billigere medicin
Når lægen i dag ordinerer medicin, spiller medicinalfirmaets navn større rolle end patienterne ved.
De fleste har stået på apoteket med en recept og langet den over disken, og hørt apotekeren sige:
“Jeg har et tilsvarende produkt, der er billigere. Vil du have det i stedet for?”
Hører man til de sparsommelige, der takker ja til forslaget, så er det godt, men faktisk takker omkring 30 % af danskerne nej til apotekerens velmente forslag.
”Mange forbrugere insisterer på at følge lægens “valg” af produkt. Det føles måske forkert at ville spare lidt, når nu en læge har valgt noget andet. Eller også er man forvirret over forskellen og utryg ved situationen. Man er vant til, at billigere ofte betyder dårligere,” forklarer Anders Munk-Nielsen i en pressemeddelelse.
Unfair konkurrencefordel
Anders Munk-Nielsens granskning af data fra det danske lægemiddelmarked vise en klokkeklar tendens: De lægemidler, som lægen ordinerer, får en unfair fordel ift. konkurrenterne – også når produkterne har fuldstændig samme virkning.
Årsagen skal findes i en alfabetsortering i lægens it-system.
”Når din læge skriver en recept, skal hun vælge et produkt fra en liste. Der kan være op imod ti ens produkter, som har samme aktive ingrediens, men produceres af forskellige firmaer,” forklarer Anders Munk-Nielsen.
Han har konstateret, at ofte har lægen ingen grund til at foretrække et produkt frem for et andet. Og så er det naturligt bare at vælge det første. Og siden listen er sorteret alfabetisk efter firmaets navn, falder valget ofte på et firma, som starter med A.
Det betyder, at lægens uskyldige valg af produkt A pludselig får konsekvenser for forbrugeren og regionernes udgifter til medicintilskud. Begge parter ender med at spilde penge.
En mere generisk model, hvor lægen ordinerer indholdsstof og ikke et konkret præparat, forventes derfor at være et behandlingsmæssigt ”kinderæg”: Det vil øge patientsikkerheden, spare tid for lægerne og reducerer udgifterne for regioner og patienter.
