I Gladsaxe Kommune har beregning af timepriserne på frit-valg af hjemmepleje givet anledning til en hel række af spørgsmål fra byrådsmedlem Henrik Sørensen (C). Gladsaxe Kommune havde nemlig i 2021 Danmarks laveste timepris på 326 kr. i dagtimerne.
Henrik Sørensen er af den opfattelse at kommunernes timepriser hviler på et uklart og urigtigt grundlag, men det mener Formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Kristine Meyer Henriksen (S) ikke. Til OPS-Indsigt skriver hun bl.a, at kommunen har fået vurderet deres beregningsmetode med ekstern bistand fra revisionsfirmaet PWC.
”Det er dog vores vurdering, at anvendelsen af overhead på 6 %, og beregningsgrundlaget herfor, bør dokumenteres. Det bør ligeledes begrundes, hvorfor det ikke er muligt fuldt ud at beregne afregningsprisen for de private leverandører efter en omkostningskalkulation ved anvendelse af fordelingsnøgler, skriver revisionsfirmaet i deres notat.
Det har medført, at Gladsaxe Kommune vil skærpe kommunens dokumentationsindsats på en række områder.
”Set fra mit perspektiv illustrerer det, at vi som kommune er fuldt indstillede på at justere vores praksis, når vi får ny viden som giver anledning til dette. Det mener jeg også understreges af vores hidtidige handlinger og praksis med genberegning af timepriser – senest i forbindelse med vores genberegnede 2021 timepris,” skriver Kristine Meyer Henriksen i et svar på en henvendelse fra OPS-Indsigt.
Sagen er interessant, fordi der inden for den næste uge falder en dom i den såkaldte Brønderslevsag, der netop handler om underbetaling af en privat leverandør på basis af en strid om lave timeprisberegninger. Samtidig har der det seneste år været en del debat om kommunernes beregningsmetoder.
Spørgsmålet om hvorvidt beregningsmodellen i Gladsaxe Kommune overhovedet er gangbar er derfor højaktuel.
Timepris med og uden ATA-tid
OPS-Indsigt har spurgt professor i økonomi ved Aalborg universitet Per Nikolaj Bukh om han ville se på Gladsaxe Kommunes beregningsmetode med udgangspunkt i kommunens eget notat, for bl.a. at kunne vurdere, hvad der er op og ned i denne sag. For politikerne i kommunen er mildt sagt ikke helt enige og kompleksiteten i dokumenterne gør, at parterne let kommer til at tale forbi hinanden, hvilket vi har afdækket i en anden artikel.
Per Nikolaj Bukh peger indledningsvist på, at hvis han havde lavet notatet om Gladsaxe Kommunes beregningsmodel, så havde han gjort sig den ulejlighed lige at få skrevet ind, hvad det er man forstår ved ATA-tid. Det er nemlig et af stridspunkterne i Gladsaxe Kommune.
Kan man lave en timeprisberegning uden at anvende en ATA-tidsmodel?
”Mit udgangspunkt når jeg læser notatet er, om det er plausibelt og her er der i princippet to måder man kan gribe sådan en beregning an på,” siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter;
”Den ene er, at man regner alle omkostningerne ud og deler med antal timer og så får man timeprisen, en anden måde at gøre det på er, at bygge beregningen op omkring ATA-tiden og i Gladsaxe har man så valgt den første måde,” konstaterer han.
Det betyder, at man godt kan lave en timeprisberegning uden at anvende en timepris model, så på den led ligger professoren lidt på linje med revisionsselskabet.
Metodisk og solidt
Så er spørgsmålet om, hvorvidt prisen holder
Per Nikolaj Bukh understreger, at han ikke har haft mulighed for at gennemgå alle de talmæssige forudsætninger for dokumentet.
”Egentligt synes jeg, at man metodisk har gjort det ret solidt og det kommer der så en ret lav timepris ud af og her må man så se på, om den er sandsynlig og her tænker jeg tre ting: 1) Gladsaxe er en af de mest veldrevne kommuner på socialområdet. 2) Jeg ved Gladsaxe har en skarp økonomiafdeling, men de to betragtninger rykker ikke i sig selv ved, at prisen fortsat er meget lav,” siger Per Nikolaj Bukh til OPS-Indsigt.
Som det tredje punkt peger han på, at man i Gladsaxe Kommune i mange år har haft det politiske fokus, at frem for at give mange borgere lidt hjælp, så har indstillingen været, at man skal give færre borgere det rigtige så det batter. For ved mange borgere, der kun får lidt hjælp, får kommunen meget vejtid og dermed en lavere borgerrettet tid. Endelig så peger han på, at Gladsaxe ikke er en landkommune med stor transporttid og dermed store logistiske omkostninger
”Så alle de ting lagt sammen gør, at jeg tænker, at hvis der skulle være en kommune i Danmark, der kan realisere de her fænomenalt gode tal, så kan det være Gladsaxe eller kommuner som Vejle eller Kolding. Hvis der nogen der har forudsætningerne strukturmæssigt, så er det de her kommuner, men havde du sagt til mig, at det var Brønderslev, så havde min vurdering været anderledes,” siger Per Nikolaj Bukh.
Han kan ikke sætte to streger under og udtale sig om tallenes soliditet, hertil skal han have flere oplysninger.
Skøn ikke et afgørende problem
Noget af den kritik beregningen i Gladsaxe kommune bl.a får fra revisionsvirksomheden PWC, handler om at den beror på skøn i forhold til overheadomkostninger, men det ser Per Nikolaj Bukh ikke som det alt afgørende problem.
”Kommunen vælger helt åbent at lægge 6% til i overhead og det følger jo den praksis kommunerne har i KKR-regi omkring samarbejdet om de kommunale og regionale sociale tilbud, så her har vi en almindelig anvendt praksis,” siger han.
Han peger på, at det er muligt, at hvis man gennemgik overheadomkostningerne med en stram tættekam kunne man finde frem til et overhead på 9%, men vi skal her fortsat tænke på, at omkostningerne til de her ydelser primært består af lønkroner.
Brancheorganisation: Vi skal væk fra skøn
Hos brancheorganisationen KA Pleje er man heller ikke afvisende overfor, at man godt kan udregne priserne efter andre metoder end ved at lade ATA-tidsberegninger indgå. De har fokus på transparens.
”Metoden kan man godt diskutere, der er naturligvis en mulighed for, at man kan gøre det anderledes end bare anvende ATA-tid, men det væsentlige må være at kommunen kan dokumentere, hvor pengene bliver brugt og hvor man får de tal fra. Det mindste man kan kræve af kommunen, er gennemsigtighed og gennemskuelige tal og det får man ikke i dokumenterne fra Gladsaxe,” siger politisk chef Renè Nord Hansen til OPS-Indsigt.
Renè Nord Hansen kan ganske enkelt ikke, på basis af de dokumenter som forvaltningen har forelagt politikerne i Gladsaxe Kommune, se om prisen er så skarp som den fremstår i Gladsaxe Kommune. Her er det mere præget af skøn.
”Og vi mener man skal væk fra skøn og over i retning af fakta. Det var jo det var kongstanken bag frit-valgs-lovgivningen. Det frie valg skulle være med til at skabe mere gennemsigtighed og øget bevidsthed om, hvad det egentlig er kommunen selv bruger af penge på konkrete ydelser og det er så ikke tilgængeligt i Gladsaxe og vi nærmere os de tyve år for vedtagelsen af denne lovgivning,” siger Renè Nord Hansen.
Han understreger, at virksomheder i branchen på ingen måde er bange for fakta. ”Hvis priserne i Gladsaxe er så skarpe på prisen, som de fremstår, så vis os hvor og hvordan I har gjort det. – Det vil være megainteressant læring for hele området,” siger han.
