Gladsaxe kommune har hævet Danmarks laveste timepris på hjemmepleje med 12 pct. eller hvad der svarer til 40 kr. så timeprisen nu er oppe på 366 kr. i dagtimerne. Alligevel er byrådsmedlem og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti Henrik Sørensen (C) ikke tilfreds.
For ham at se er timeprisen urealistisk lav og derfor har han stillet forvaltningen en række spørgsmål, men deres svar har ikke betrygget ham.
”Det som er vigtigt for mig er, at borgeren har et frit valg, hvor man kan vælge mellem en privat og offentlig service, men det er ikke muligt, at drive en privat virksomhed med ordnede forhold for den pris forvaltningen er kommet frem til,” siger han til OPS-Indsigt.
Når sagen er interessant, handler det om, at der inden for den næste uge falder en dom i den såkaldte Brønderslevsag, der netop handler om underbetaling af en privat leverandør på basis af lave timeprisberegninger.
”De lave timepriser er med til at fastholde kommunens, næsten totale monopol og på sigt tror jeg ikke, at vi kan opretholde det frie valg, for priserne er så lave, at de ikke giver leverandørerne mulighed for at levere et godt produkt, ” siger Henrik Sørensen.
Han frygter altså, at de lave priser i Gladsaxe vil skræmme leverandørerne væk, men det ser det ikke umiddelbart ud til, for af kommunens hjemmeside fremgår det, at der er tre godkendte leverandører.
Leverandør trak sig på grund af prisen
OPS-Indsigt har talt med flere af leverandørerne, men ingen har lyst til at udtale sig til andet end baggrund. De bekræfter, at der skal arbejdes igennem for, at tingene kan hænge sammen og man får et billede af, at de her små virksomhedsejere strækker sig langt og har en arbejdsuge, der ligger langt over de 37 timer.
Vi har også kontaktet den tidligere leverandør Cura Pleje, som er beliggende i Gladsaxe Kommune og blandt de mellemstore leverandører i markedet, for ligesom at høre deres version.
”Cura Pleje har været glade for samarbejdet med Gladsaxe Kommune, men vi kunne ikke få det til at hænge sammen med prisen, men bliver prisen anderledes så vil vi glæde os til at genindtræde i et nyt samarbejde,” siger administrerende direktør Henrik Stæhr til OPS-Indsigt.
Prisen i Gladsaxe Kommune kan tilsyneladende godt kan fungere for den mindre iværksætter, hvor alle giver den gas og hvor man ikke er strammet ind af overenskomster og andet, men så snart virksomheden får volumen hænger det ikke sammen.
Det underbygger Henrik Sørensens formodning om, at leverandørerne vil trække sig og det er en tendens vi også har set i andre byer blandt andet i Aarhus og Greve Kommuner, hvor Altiden har trukket sig af samme grund.
Udvalgsformand: Undersøgelsen viste, at der ikke er egentlige fejl
Men hvorfor er Henrik Sørensen ikke tilfreds med de svar forvaltningen har givet. Det hænger jo tilsyneladende samme for kommunens små leverandører?
”Når jeg sidder og kigger på den metode, som Gladsaxe kommune bruger og vi får den forelagt i udvalget og så holder den op mod den metode som KL og Socialstyrelsen anbefaler i deres vejledning, så ser jeg to forskellige metoder og i Gladsaxemetoden kan du ganske enkelt ikke gennemskue, hvordan de kommer frem til tallet. Man har som beslutningstager og udenforstående borger ikke en oplevelse af, at de har taget alle omkostningerne med,” siger Henrik Sørensen.
Formanden for Sundheds- og Rehabiliteringsudvalget, Kristine Meyer Henriksen (S) køber ikke præmissen om at prisberegningerne skulle være uigennemskuelige eller forkerte. I en mail til OPS-Indsigt skriver hun, at kommunen har fået beregningsmetoden vurderet eksternt hos revisionsfirmaet PWC.
”Undersøgelsen viste, at der ikke er egentlige fejl i beregningen eller beregningsgrundlaget og at det vurderes, at over 90% af udgifterne der udgør beregningsgrundlaget vurderes at være veldokumenterede.”
Den manglende dokumentation for de sidste 10% har medført, at man vil skærpe kommunens dokumentationsindsats på fem specifikke områder, som bliver identificeret i den eksternt udarbejdede analyse.
”Set fra mit perspektiv illustrerer det, at vi som kommune er fuldt indstillede på at justere vores praksis, når vi får ny viden som giver anledning til dette,” skriver Kristine Meyer Henriksen.
Henrik Sørensen som er økonom af uddannelse er til gengæld ikke imponeret over vurderingen fra PWC.
”Jeg er er meget forundret over, at PWC i et vurderingsnotat af kommunens beregningsmetode kommer frem til at alt er godt. Det forstår jeg ganske enkelt ikke, når jeg ser på Brønderslevsagen, hvor de også var inde og her mener jeg ikke at de er tilsvarende skarpe,” siger han.
Professor: Jeg havde fundet vejledningen frem
OPS-Indsigt har spurgt professor i økonomi ved Aalborg universitet Per Nikolaj Bukh om han ville se på Gladsaxe Kommunes beregningsmetode med udgangspunkt i kommunens eget notat, for bl.a at kunne vurdere, hvad der er op og ned i denne sag. For politikerne i kommunen er tilsyneladende ikke helt enige og kompleksiteten i dokumenter gør, at de let kommer til at tale forbi hinanden.
” Hvis jeg havde lavet det her notat, så have jeg nok gjort mig den ulejlighed og fundet vejledningen frem og lige skrevet ind, hvad det er man forstår ved ATA-tid. Her kunne man have gjort sig selv den tjeneste at tage udgangspunkt i det politikeren spørger til, nemlig ATA-tiden og så svare på en måde som kunne give politikeren noget han kunne benchmarke med, men det vælger man ikke at gøre,” siger Per Nikolaj Bukh.
Han erkender, at det naturligvis havde været en vanskelig model for forvaltningen at vælge, sådan at lave en sammenligning mellem ATA-tidsmodellen og den model man har valgt, hvor man ikke bruger ATA-tiden
”Udfordringen ved det svar man giver politikeren, er hvis man ikke har erfaring med det her område, er det ikke transparant, for det er vanskeligt stof,” siger Per Nikolaj Bukh.
Kommunen kunne altså med andre ord godt have været skarpere i kommunikationen om hvordan man kom frem til priserne.
Du kan læse de samlede betragtninger som professor Per Nikolaj Bukh har om Gladsaxemetoden her.