Mandag udkom afrapportering fra regeringens rådgivende panel og tre ekspertgrupper som i flere måneder har set på løsningsforslag til en ny ældrelov.
På OPS-Indsigt har vi tidligere gennemgået det fortrolige udkast til rapporten inden den blev redigeret i perspektiv af offentligt-privat samarbejde. Her har vi bl.a. set på risikoen for at frit-valg blev skrevet ud af en ny ældrelov.Selvom det med indgåelse af aftalen om velfærdsaftaler på ældreområdet politisk set er fastslået, at frit valg er et område, der er undtaget fra forsøg, så indeholder rapporten en række dilemmaer i forhold til borgeres frie valg, hvor vi i denne artikel ser på to af dem.
Glemmer 28.000 borgere
Med den redigerede rapport i hånden må man konstatere at gennemfører regeringen særligt et af de mange forslag, som er skrevet rapporten, er der risiko for, at man efterlader en hel gruppe borgere på perronen.
Det drejer sig om de ca 28.000 borgere, der ifølge Danmarks Statistik får hjemmepleje inden for frit-valg og som ikke er fyldt 67 år.
I rapporten skriver man nemlig, at en løsning kunne være at fastsætte en objektiv afgrænsning af lovens anvendelsesområde til enten at være den til enhver tid gældende folkepensionsalder eller et fastsat alderstrin – for eksempel 67 år.
Man skriver ligeledes, at målgruppen kunne være borgere med behov for hjemmepleje. Her bliver det interessant, for det er ikke mindre end en femtedel af de borgere, der modtager hjemmepleje, som er under 67 år.
Det fremgår ikke af forslaget, hvilke konsekvenser det vil have, eller hvordan man i øvrigt vil kunne håndtere frit-valg af hjemmepleje for en femtedel af de borgere, der ikke kommer til at være omfattet af en ældrelov.
Man er i rapporten alene opmærksom på, at der ved fastsættelsen af et alderskriterium kan opstå snitfladeproblematikker i forhold til borgere, der modtager ydelser efter serviceloven, og som vil overgå til en ældrelov, når de når en alder, hvor de er inden for målgruppen.
”Det gælder ikke mindst inden for handicapområdet,” skriver man.
Men ikke et ord om hvad man kunne foreslå i forhold til de 28.000 borgere under 67 år, der i dag modtager hjemmehjælp, som på en eller anden måde efterlades i servicelovgivningen.
Et forslag er gemt lidt af vejen
Rapporten blænder som sagt op for en virkelig omfattende mængde af løsningsforslag for ændringer i ældreplejen, både når vi taler visitation, frit valg, dokumentation, tilsyn, klageadgang, organisering, styring, ledelse, rekruttering og serviceniveau.
Det vil være for omfattende at gå ind i de mange perspektivrige løsningsforslag her, men her et par dage efter ministeriets offentliggørelse er et enkelt løsningsforslag, som berører borgerens frie valg dog værd at bemærke.
Afsnittet kaldes `Fleksible boliger´. I det fortrolige udkast kaldte tidligere departementschef Per Okkels det: ´Sømløse flytninger` eller mere mundret – flytning uden borgerens samtykke.
Den formulering har ministeriet valgt at skrive ud af den endelige rapport.
Men løsningsforslaget står alligevel i rapporten. – Lidt gemt.
Flytning uden samtykke
Det fremgår af rapporten, at ekspertgruppen har anført, at det i dag er vanskeligt at flytte borgere til en anden bolig, der bedre passer til behovet for hjælp, hvis borgeren har vanskeligt ved at tage stilling til og indvillige i at flytte, for eksempel fordi borgeren har en fremskreden demenssygdom eller pådraget hjerneskade.
Det vil sige, borgeren siger pænt nej tak til en ny bolig, til trods for at flytningen fagligt set vil betyde, at borgeren vil kunne få et tilbud, der bedre passer til behovet.
Den beskrevne situation er ikke ukendt på social- og handicapområdet. I den sammenhæng er det interessant, at ekspertgruppen har peget på en helt ny måde at løse de udfordringer på, som skraver lakken i borgeres retssikkerhed, således som det står beskrevet.
”Der blev i ekspertgruppen peget på muligheden for at ændre reglerne således, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at flytte borgeren til en anden bolig uden borgerens samtykke, hvis det vurderes, at borgerens behov for hjælp bedre kan imødekommes i en anden bolig,” står der i rapporten.
Det skal dog bemærkes, at eksperterne har gjort opmærksom på, at denne løsning udfordrer borgerens ret til at bestemme over eget liv og mulighed for at klage over afgørelsen.
