Der er behov for at tage stilling til, hvorvidt det offentlige skal vedblive med at have ansvaret for at levere en række af de velfærdsydelser, man gør i dag. Eksempelvis rengøring, tøjvask og madservice. Det, som i servicelovens forstand kaldes praktisk hjælp.
Det fremgår af et fortrolig stemplet udkast til en rapport fra regeringens rådgivende panel af eksperter i forhold til en ny ældrelov, som OPS-Indsigt er i besiddelse af.
Rapporten indeholder en række løsningsforslag, der adresserer centrale udfordringer på ældreområdet og de gennemgås kort i en anden senere artikel her på sitet.
Når vi lige hiver fat i risikoen for, at praktisk hjælp bliver skrevet ud af en kommende ældrelov, hænger det sammen med, at mindst 30 procent af den praktiske hjælp leveres af private leverandører. På den led sætter forslaget indirekte et spot på frit-valgs-området.
Hertil kommer, at man i rapporten allerede efter forordet adresserer muligheden for at fjerne praktisk hjælp og holder løsningen op mod de helt store udfordringer på ældreområdet. Samtidig er det interessant, at da man nævner muligheden, bemærker man som i en eftersætning, at der allerede i dag er et relativt stort privat marked for bl.a. rengøring.
Det uddybes ikke yderligere og derfor svært at sige, hvad man præcist skal lægge i betegnelsen ”et relativt stort privat marked.” Man kunne dog fortolke det således, at praktisk hjælp er en mindre ydelse i det samlede hele, som mange borgere i forvejen køber og derfor vil borgerne ikke være efterladt på herres mark, hvis det offentlige trækker sin leveracene.
Manglen på hænder står bøjet i neon
I rapporten konstaterer man allerede i starten fem centrale udfordringer.
- En voldsom stigning i ældrebefolkningen frem mod 2030 (160.000 flere over 80 år ifølge Danmarks Statistik)
- Mangel på arbejdskraft og faldende søgning på SOSU-uddannelserne på omkring 2000 fra 2015 – 2020.
- At kun 60 pct. af SOSU-assistenterne og 35 pct. af SOSU-hjælperne er beskæftiget inden for sundheds- og ældreområdet 10 år efter uddannelse
- Endelig er alderen for den gennemsnitlige ansatte social- og sundhedsmedarbejdere stærkt stigende. Godt en tredjedel er fyldt halvtreds.
- Over 40 pct. af de opslåede SOSU-stillinger bliver i ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke besat (juli 2022)
Herefter står det bøjet i neon, at selv hvis samfundet havde pengene, så skal vi skal finde alternative og nytænkende løsninger på at skaffe flere hænder, og det kunne så være ved, at man skar praktisk hjælp ud af serviceniveauet og derved frigjorde en masse faglige hænder og hoveder. Man afgrænser så at sige det offentlige visitations- og opgaveområde.
Der er ifølge flere kilder bred opbakning i regeringens panel og ekspertgrupper til, at man griber om nældens rod og prioriterer i det serviceniveau, vi har. Det skal her i parentes bemærkes, at ekspertgrupperne er stærkt besat med både faglige og arbejdsgivermæssige repræsentationer, men spørgsmålet er, hvad tænker socialdemokratiets bagland – og tør regeringen overhovedet se på den løsningsmulighed?
S-borgmester har tidligere foreslået, at man skærer i servicen
En potentiel fjernelse af praktisk hjælp som et retskrav falder godt i tråd med en tidligere udtalelse fra den socialdemokratiske Holbækborgmester Christina Krzyrosiak Hansen, der samtidig er formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg.
”Indtil vi har knækket koden, kan én af løsningerne være at skære i servicen en tid for at passe på de medarbejdere, vi har, og koncentrere os om de opgaver, der skal løses,” sagde hun så sent som i slutningen af juli til Fagbladet FOA.
Christina Krzyrosiak Hansen er ikke en fru hvem-som-helst i det socialdemokratiske bagland, så når hun så tydeligt er ude at markere sin mening med en holdning, der normalt ikke giver stemmer blandt ældre og FOA-medlemmer, så er det fordi, hun har noget at gøre det ud fra.
Frem mod 2028 har Holbæks Kommunes hjemmepleje behov for 128 yderligere årsværk, men samtidig er hver tredje over 55 år, ”så reelt skal vi ud at finde henved 200 nye medarbejdere i en situation, hvor vi oplever langt færre ansøgere,” siger hun til fagbladet FOA.
Kan let detonere
Spørgsmålet er så, om regeringen vil blænde op for, at en løsningsmodel på flere hænder kunne være, at man skrev praktisk hjælp til ældre ud af en ny ældrelov?
Der er næppe tvivl om, at man vil bruge afrapporteringen fra det rådgivende panel i den kommende valgkamp. Dokumentet indeholder på mange måder nogle løsningsforslag, der indirekte giver mulighed for at få skovlen under det private segment på ældreområdet, men det indeholder også en sand bombe for en regering, der meget let kan detonere, hvis ikke regeringen over for de ældre vælgere får nedtonet, at man kunne finde på at forfølge det løsningsforslag efter et valg.
Historisk har det kostet, at man tager en service eller et gode fra stærke vælgersegmenter. Tænkt bare på efterlønnen og senest at blå partier op til et valg mere eller mindre freder Arne-pensionen.
At man i regeringen netop har sådanne risikovurderinger bekræftes af flere kilder overfor OPS-Indsigt.
Det forlyder nemlig, at både panel og eksperter gennemgående har været meget åbne omkring muligheden for at skaffe flere hænder ved at reducere i de praktiske service med henblik på at opretholde den nødvendige service for de svageste. Det er derfor netop påfaldende, forlyder det, at rapporten ikke gør mere ud af det, når man ser på fakta og potentiale.
På fredag er ordførere indkaldt til møde om afrapporteringen i Social- og Ældreministeriet, men så vidt OPS-Indsigt forstår, har ingen politikere på nuværende tidspunkt fået materiale til mødet.
