Partnervold i LGBT+-forhold er generelt ikke anderledes end i andre forhold, men voldsudsatte LGBT+-personer har sværere ved at få hjælp i de etablerede støttetilbud, det skriver NB-Social. Det fremgår af en VIVE rapport, der i forsommeren anbefalede, at man dels styrkede de eksisterende tilbud eller oprettede nye særlige tilbud til denne gruppe mennesker.Flere end 50.000 danskere udsættes årligt for vold i nære relationer. Og både bi- og homoseksuelle mænd og biseksuelle kvinder er procentuelt oftere udsat for vold end heteroseksuelle kvinder og mænd, men indtil juli måned eksisterede der ikke et målrettet krisetilbud til denne gruppe mennesker.I juli åbnede omsorgsvirksomheden Forenede Care så landets første krisecenter for LGBT+ personer i Kastrup og det blev vel modtaget af både ligestillingsministeren og foreningen LGBT+ Danmark, som kaldte tilbuddet hårdt savnet:“Det er en stor sejr, at vi endelig har et tilbud henvendt specifikt til LGBT+ personer. Det er barskt nok at skulle forholde sig til at bryde ud af et voldeligt forhold. I en så skrøbelig situation, er det afgørende, at man ikke også skal bekymre sig om andres syn eller reaktion på ens kønsidentitet eller seksuelle orientering,” sagde Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef i LGBT+ Danmark i et presseopslag.Skal ikke forklare sigMen hvorfor er det væsentlig med et krisecenter for denne målgruppe, de kunne jo bare være på et almindeligt krisecenter?”Jeg kan godt forstå spørgsmålet. Men hvis man nu fx er en transkønnet kvinde, der endnu ikke har fået nyt cpr-nummer, ja så kan du ikke blive indskrevet et kvindekrisecenter, men på et herberg for mænd, og det er en udfordring, hvis man føler sig som kvinde,” siger Christine Ramsing, der centerchef i Forenede Care til NB-Social.Hun peger dermed ned i den ulighedsudfordring, der findes i dansk lovgivning, hvor det kun er kvinder, der har ret til at komme på krisecenter og blandt andet få psykologhjælp.”Og her skal du samtidig tænke på, at denne gruppe er ekstremt udsat for fordomme i forvejen. Når de kommer her på Tårnbyhus, skal de ikke forklare deres kønsidentitet, men har rum til at fokusere på de årsager, der grunden til deres aktuelle krise, og hvorfor de henvender sig til os,” siger Christine Ramsing til NB-Social.Hun fortæller at en god måned efter åbningen, har det nye krisecenter været en succes, hvor man løbende har indskrevet fem – seks beboere ud af de syv mulige pladser. ”Og her er tale om beboere, der kommer fra hele landet,” fortæller Christine Ramsing.Behov for viden i socialforvaltningerneMen hvordan er det lige med kontakten til kommunerne? ”Vi indskriver jo efter et selvmøderprincip, men vi har da haft kontakt med flere kommuner, som har hørt om os, hvis de har siddet med en borger inden for målgruppen, eller lige har haft brug for en snak om, hvor man kan få hjælp i en konkret sag,” siger Christine Ramsing.Netop behovet for viden og nysgerrighed i socialforvaltningerne om målgruppen og de udfordringer, der kan være, har været efterlyst af flere eksperter.Blandt andet har Astrid Højgaard, ledende overlæge på Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital, tidligere påpeget et stort behov for, at de offentlige systemer og deres medarbejdere bliver mere åbne og opsøgende i deres nysgerrighed overfor andre kønsidentiteter.”Som socialrådgiver skal man være særlig opmærksom på, at et cpr-nummer eller et fornavn ikke nødvendigvis fortæller, hvem en person er. Samtidig er det vigtigt at have fokus på, at LGBT+-personer er en gruppe udsat for social stigmatisering – med øget risiko for depression, angst, selvmordsforsøg med videre,” siger hun til fagbladet Socialrådgiveren.Telefonen til Tårnbyhus er altså ikke kun åben for målgruppen, men i lige så høj grad for myndighederne, som måtte stå med et spørgsmål.Har holdt deres egen pridefestFra den 13 – 21 august afholdes Copenhagen Pride, men på Tårnbyhus er der ikke tale om en fælles deltagelse i diverse arrangementer. Man skulle ellers tro, at det lå lige til højrebenet.”Det hænger sammen med, at flere af beboerne er her, fordi familierne ikke accepterer deres kønsidentitet eller seksuelle orientering. Så størstedelen er her på flugt fra deres egen familie,” fortæller Christine Ramsing.Det er ganske enkelt for farligt for beboerne at tage ind i byen, som gruppe ”og vores beboere er heller ikke interesserede i at møde andre de kender, hvor der står pædagog på ryggen af en af dem de er sammen med. Det giver for mange spørgsmål, men naturligvis er der enkelte, som tager individuelt ind og nyder byen,” siger Christine Ramsing.På Tårnbyhus markerede beboerne ugen med deres egen pridefest, hvor der tirsdag var festmenu efterfulgt af eget dragshow og regnbuekage med fire forskellige farvede bunde. ”Vi er ligesom et kollektiv, hvor man ikke har valgt hinanden, så derfor arbejder vi rigtig meget med at skabe fællesskab mellem beboerne og give dem styrke til at finde ud i livet igen,” siger Christine Ramsing.Fakta om partnervold mod LGBT+ personer:
- Homoseksuelle mænd har 2,5 gange højere risiko for at opleve partnervold end heteroseksuelle mænd (Projekt SEXUS)
- Biseksuelle mænd har 1,7 gange højere risiko for at opleve partnervold end heteroseksuelle mænd (Projekt SEXUS)
- Biseksuelle kvinder har 1,8 gange højere risiko for at opleve partnervold end heteroseksuelle kvinder (Projekt SEXUS)
- 17 procent af transkvinder og 19,1 procent af transmænd har været i et voldeligt parforhold. (Projekt SEXUS)
Man kan kontakte Tårnbyhus her.
